Analyse af solafskærmninger mht. termiske og ... - Viden om vinduer

I sol med helt lukkede afskærmninger er den foretrukne solafskærmning ligeledes
glaslamellerne i lokale D, idet de foretrækkes mht. belysningen, og er næstbedst i forhold
til udsynet. Den bedste afskærmning i forhold til udsynet ved helt lukkede afskærmninger
er filmen i lokale C, men den vurderes til gengæld som den dårligste afskærmning mht.
belysningen. Screenen vurderes som den næstbedste mht. belysningen, dog næsten lige så
god som glaslamellerne, men som den næstværste i forhold til udsynet. Den værste
afskærmning mht. udsynet er persiennen i lokale B, som ligeledes giver de næstværste
belysningsforhold. Persiennen er således ikke at foretrække på nogen måde ved helt
lukkede lameller.
I sol med halvt lukkede afskærmninger er screenen at foretrække mht. udsynet, men til
gengæld er den kun næstbedst mht. belysningen. Persiennen er derimod at foretrække mht.
belysningen, dog vurderes persiennen som den værste mht. udsynet. Den næstbedste mht.
udsynet er filmen i lokale C, men denne vurderes til gengæld som den dårligste mht.
belysningen. Glaslamellerne i lokale D er ikke at foretrække i sol med halvt lukkede
lameller, idet belysningen vurderes som den værste af lokalerne og udsynet som det
næstværste. Såfremt belysningsforholdene og udsynet skal vægtes ligeligt er screenen i
lokale A at foretrække i sol med halvt lukket afskærmninger.
I disse vurderinger er der taget udgangspunkt i de givne indstillinger. I praksis ville det
være muligt for den enkelte at justere solafskærmningen, således at indstillingen blev
opfattet som optimal. I tilfælde af, at indstillingerne for alle solafskærmningerne blev
opfattet som optimal, kunne forsøgspersonerne have vurderet solafskærmningerne
anderledes. F.eks. vurderes persiennen i sol med lukkede afskærmninger som den værste
afskærmning, men det vil være muligt at ændre indstillingen, således at lamellerne blev
mere åbne, og da ville persiennen formentlig være at foretrække af flere forsøgspersoner.
Det er således nødvendigt at være påpasselig med at anbefale en solafskærmning frem for
en anden.
Det bemærkes desuden, at spørgeskemaer har den ulempe, at der kun bliver svaret på de
spørgsmål, som der er i spørgeskemaet, og såfremt der er andre faktorer, som
forsøgspersonerne lægger vægt på, kommer disse ikke nødvendigvis til at fremgå af
besvarelsen. En løsning på dette ville være at anvende interviews, men dette blev vurderet
som for tidskrævende med det store antal forsøgspersoner, som deltog i undersøgelsen.
Derudover er vurderingerne af belysningsforholdene og solafskærmninger foretaget efter
kortvarige ophold i lokalerne. Det vil være forventeligt at både belysningsforholdene og
forholdene omkring solafskærmningerne vurderes anderledes, såfremt forsøgspersonerne
havde opholdt sig i lokalerne i længere tid. F.eks. har forfatterne til denne rapport fået
kommentarer om solafskærmninger af de personer, som bruger lokalerne til daglig. I
lokalet med filmen kommenterede brugerne, at når filmen var helt nede mistede de
fornemmelsen af tidspunktet på dagen pga. farveændringen af omgivelserne, og i lokalet
med screenen bemærkede brugerne, at screenen larmede, når det blæste. Således kan der
ved langtidsophold i lokalerne tages højde for andre faktorer end ved de korte ophold i
lokalerne. Det ligger dog uden for dette projekts ramme at gennemfører forsøg med
forsøgspersoner, som opholder sig længere tid i lokalerne.
I behandlingen af spørgeskemaerne er der ikke foretaget nærmere analyser af, om
belysningsforholdene påvirker bedømmelsen af udsynet. Dette blev ikke gjort af
tidsmæssige årsager, men det ville være ønskeligt at undersøge, ligesom det kunne være
92