Analyse af solafskærmninger mht. termiske og ... - Viden om vinduer

Hovedemnerne i spørgeskemaet skulle være belysningsforholdene generelt i lokalet samt
på arbejdspladsen, udsynet gennem vinduet og solafskærmningen samt termisk komfort.
Desuden var det nødvendigt at have en række personlige spørgsmål, således at det var
muligt at undersøge, hvilken effekt f.eks. køn og alder havde på bedømmelsen af
solafskærmningerne samt forholdene i lokalerne.
Ved udformning af spørgeskemaet blev spørgeskemaer fra følgende referencer brugt som
inspiration: [IEA 21, 2001A], [IEA 21, 1999b], [Korsgaard et al., 1975], [Wall et al, 1999],
[SBI 318, 1999] og [Vine et al, 1998]. Disse spørgeskemaer beskæftigede sig alle primært
med belysningsforhold, mens kun enkelte spørgsmål omhandlede solafskærmninger og
udsyn gennem solafskærmninger. Det var således nødvendigt at udvikle mere detaljerede
spørgsmål inden for dette emne.
Spørgeskemaet blev opbygget således, at der for hvert lokale blev gentaget de samme
spørgsmål, dog med enkelte undtagelser, idet udvalgte generelle spørgsmål kun blev stillet
i referencelokalet for at spare tid. Indledningsvis var der en række spørgsmål omkring
belysningsforholdene generelt i lokalet samt på arbejdspladsen. Dernæst fulgte en række
spørgsmål omkring udsynet gennem vinduet og solafskærmningen. Afslutningsvis for
hvert lokale blev der spurgt til termisk komfort, helhedsindtryk af lokalet, samt om det var
nødvendigt at have kunstlyset tændt. Afhængig af solafskærmningen (lokalet) og vejrtypen
blev spørgsmålene omkring udsyn gennem vindue og solafskærmning varieret. Efter alle
lokalerne var bedømt, skulle der foretages en sammenligning af de bedømte lokaler samt
svares på personlige spørgsmål. De personlige spørgsmål kunne ligeledes besvares i
eventuel ventetid under forsøgene. I det nedenstående afsnit beskrives spørgsmålene
omkring solafskærmningerne og udsynet samt de sammenlignende spørgsmål. For en
beskrivelse af de øvrige spørgsmål i spørgeskemaet henvises til bilag E.4.
Det blev overvejet, om svarene skulle gives på en kontinuert skala eller en diskret skala.
Statistisk set ville det være fordelagtigt at have en kontinuert skala, men det var dog også
muligt i visse tilfælde, at betragte skalaer inddelt i felter som kontinuerte. Se afsnit 6.9.2.
Såfremt der anvendtes en kontinuert skala ville forsøgspersonerne kunne danne deres egen
mening om skalainddelingen. Dette kunne være et problem, idet der, som beskrevet i afsnit
6.5, anvendtes forskellige forsøgspersoner på forsøgsdagene, og det ville således ikke være
muligt at identificere de enkelte personers skalainddeling. Det blev valgt, at anvende en
skala inddelt i felter, og over hver felt var der et udsagn, som beskrev feltet.
Der blev foretaget et prøveforsøg og på baggrund heraf blev spørgeskemaet reduceret til
sin endelige form.
Prøveforsøget viste desuden, at forsøgspersonerne ved sammenligning af lokalerne havde
svært ved at huske de enkelte lokaler fra hinanden, og der blev derfor lavet en planche med
billeder af solafskærmningerne, for således at hjælpe hukommelsen hos forsøgspersonerne.
Ulempen ved planchen var, at billederne af solafskærmningerne kunne give et andet
indtryk af disse end hvad forsøgspersonerne havde oplevet i lokalet, idet billederne ikke
gengav nøjagtig de forhold, som personerne havde oplevet. Det blev dog vurderet, at denne
risiko var lille i forhold til, at forsøgspersonerne ikke kunne huske afskærmningerne
overhovedet.
Da enkelte forsøgspersoner var udenlandske studerende blev spørgeskemaet oversat til
engelsk. Det endelige spørgeskema på dansk kan ses i bilag E.6, mens det engelsk findes i
bilag E.7.
26