Analyse af solafskærmninger mht. termiske og ... - Viden om vinduer

På figuren ses målepunkterne for soltransmittansen og den visuelle transmittans, mens
linien angiver gennemsnittet af de to målte transmittanser.
Den normaliserede transmittans falder lige så langsom ned til indfaldsvinkler omkring 60 .
Derefter falder den normaliserede transmittans kraftigt ned til 90 . Det betyder, at den
transmitterede solenergi kun reduceres lidt ved indfaldsvinkler optil 60 , mens derefter
reduceres den væsentligt.
I de nedenstående figurer ses den relative soltransmittans for glaslamellen og lyskilden
som funktion af vinklerne og .
Figur G.1.q Den relative sol transmittans for
glaslamellen ved en indfaldsvinkel på 0 .
121
Figur G.1.r Den relative soltransmittans for
lyskilden.
Det ses, at den relative soltransmittans for glaslamellen ligner intensiteten af lyskilden, og
glaslamellen er således direkte transmitterende. Som ved screenen betyder det, at normalnormal
transmittansen er lig den direkte-hemisfæriske transmittans.
Absorptans
Absorptansen for glaslamellen kan bestemmes til 0,70 ved anvendelse af solreflektansen på
ydersiden og soltransmittansen ved 0 .
G.1.5 Fejlkilder og usikkerheder
Goniospektrometeret har to kanaler til opsamling af spektralmålingerne. Ved den først
kanal (Silicium) forekom der ved små bølgelængder (omkring 300 nm) meget små
signaler, som pga. størrelsen blev influeret væsentligt af støj, og gav en stor fluktuation ved
lave bølgelængder. Spektralfordelingen i dette område skal derfor betragtes med stor
usikkerhed, men samtidig udgør dette bølgelængdeområde dog en så lille del af det
samlede spektrum, at det ikke havde nogen væsentlig betydning på de samlede resultater
fra målingerne.
Desuden forekom der ved 380 nm en spids på signalet, som vides at stamme fra en fejl i
kanalen. [Rosenfeld, 2003b] Signalet omkring 380 nm blev således interpoleret.