Analyse af solafskærmninger mht. termiske og ... - Viden om vinduer

Dagslysfaktoren blev bestemt ved at foretage samtidige målinger af hhv. den indvendige
og den udvendige horisontale belysningsstyrke. (Den vertikale dagslysfaktor blev bestemt
udfra måling af den vertikale indvendige og horisontale udvendige belysningsstyrke).
Under målingerne var himmelen jævnt overskyet, som en CIE jævnt overskyet himmel,
hvilket er påkrævet jvf. [Fontoynont, u. å] og [Korsgaard et al., 1975]. Dette blev
kontrolleret ved at måle luminansforholdet mellem horisonten og zenit, samt ved at
vurdere om den udendørs belysningsstyrke var stabil under målingerne se bilag F.6.1.
Desuden var alt kunstig belysning slukket. Målingerne blev foretaget med et EC1
luxmeter.
For at beskrive de enkelte solafskærmningers indflydelse på dagslysforholdene blev
dagslysfaktorerne bestemt i alle lokalerne både før og efter afskærmningerne blev
monteret. Se nedenstående tabel for de benyttede indstillinger af solafskærmningerne.
Lokale Afskærmning Indstilling af afskærmning
A Screen 1/3 nede, 2/3 nede og helt nede.
B
Persienne
Helt nede med følgende
lamelindstillinger: 0 , 45 og 85 .
C Film 1/3 nede, 2/3 nede og helt nede.
D
Glaslameller
Helt nede med følgende
lamelindstillinger: 10 , 45 og 88 .
Tabel 7.2.a Indstilling af solafskærmningerne under dagslysfaktormålingerne.
Det bemærkes, at en sammenligning af solafskærmningerne vha. dagslysfaktorerne ikke
kan stå alene, idet der er andre forhold, som f.eks. temperatur, udsyn mv. der skal tages
højde for. Desuden er solafskærmningerne ikke designet til brug ved overskyet himmel.
7.3 Luminans
For at bestemme hvor store luminansreduktioner af himlen solafskærmningerne giver, blev
luminansen af himlen målt kl. 12 på en dag med solskin. Der blev anvendt de samme
indstillinger af solafskærmningerne, som ved dagslysfaktormålingerne, se tabel 7.2.a.
Til målingerne blev der anvendt et luminansmeter.
7.4 Målinger i forbindelse med forsøget
Som nævnt i afsnit 6.2 blev vejrsituationen på de enkelte forsøgsdage bedømt på en
fempunktskala, og på solskinsdage kunne det bestemmes, hvornår der var direkte sollys i
lokalerne udfra bilag E.3. For yderligere at kunne karakterisere vejret, samt mængden af
dagslys, der rammer facaden, blev den udvendige horisontale og vertikale belysningsstyrke
målt kontinuert på de enkelte forsøgsdage. I [IEA 21, 2001a] anbefales, at den vertikale
belysningsstyrke fra himmelrummet og bidraget reflekteret fra jorden bestemmes særskilt,
men da der kun var en sensor til rådighed til måling af den vertikale belysningsstyrke, blev
det valgt at måle den totale vertikale belysningsstyrke.
Til målingerne blev benyttet to sensorer (luxmetre) med vandtætte hylstre. Sensorerne blev
placeret hhv. på tagryggen og midt på facaden, se figur 7.4.a.
42