Analyse af solafskærmninger mht. termiske og ... - Viden om vinduer

Den anden tilgang bestod i at inddele
ruden i et tilpas antal dele udfra om
solafskærmningen, med den givne
indstilling, skyggede eller ikke
skyggede på det enkelte område af
ruden. Rent praktisk blev antallet og
størrelsen af de enkelte rudedele fundet
ved, at solafskærmningen blev
projekteret ind på ruden. Se figur k.1.a
for en illustrering af projekteringen af
glaslamellerne, med en hældning på
45 , ind på ruden. I tilfældet med
glaslamellerne fik de dele af ruden, som
glaslamellerne skyggede for (på figuren
angivet med " .... "), tildelt optiske
Facadevæg
Rude
egenskaber svarende til en kombination af rudens og glaslamellernes optiske egenskaber,
mens de dele af ruden glaslamellerne ikke skyggede for ( ___ ), blot fik tildelt rudens optiske
egenskaber. I dette tilfælde var det nødvendigt at oprette yderligere to glassystemer i
Optics5, der hhv. kombinerede ruden med glaslamellerne eller filmen. Det enkelte
glassystem bestod af tre lag, hvoraf to af lagene blev tildelt en rudetype fra Optics5's
database således, at de to lag tilsammen havde samme egenskaber som den valgte rudetype
i Desktop Radiance. Det tredje lag blev for glaslamellernes vedkommende placeret på
ydersiden af de to andre lag og fik tildelt glaslamellernes optiske egenskaber. Ved at
foretage en beregning i Optics5 var det muligt at bestemme det samlede systems
transmittanser og reflektanser, som herefter kunne eksporteres til Desktop Radiance.
Tilsvarende blev gjort for filmen med den forskel, at filmen blev placeret på indersiden af
de to glaslag.
Sammenlignes resultaterne opnået med begge metoder med målinger (se bilag K.2) ses, at
der ikke er den store forskel. I nogen tilfælde ligger simuleringsresultaterne tættest på de
målte værdier, når den første metode anvendes, og i andre tilfælde er metode to bedst. Det
blev derfor valgt at anvende den første metode, hvor solafskærmningerne opbygges som de
fysisk fremstår i virkeligheden. Dette valg er bl.a. baseret på at projekterende ingeniører
m.fl. ofte i forvejen har en AutoCad-tegning af en bygning med tilhørende
solafskærmninger, hvorfor det vil være lettest blot at kunne tildele solafskærmningen
optiske egenskaber vha. databaserne i Desktop Radiance, og herefter foretage simuleringer,
end først at skulle ændre modellen.
I nedenstående figur ses AutoCad-modellen af lokalet med glaslamellerne indstillet til 45 .
213
Glaslamel
Figur K.1.a Projektering af glaslameller med en
hældning på 45 ind på ruden.