Analyse af solafskærmninger mht. termiske og ... - Viden om vinduer

More documents

Recommendations

Info

Den anden tilgang bestod i at inddele ruden i et tilpas antal dele udfra om solafskærmningen, med den givne indstilling, skyggede eller ikke skyggede på det enkelte område af ruden. Rent praktisk blev antallet og størrelsen af de enkelte rudedele fundet ved, at solafskærmningen blev projekteret ind på ruden. Se figur k.1.a for en illustrering af projekteringen af glaslamellerne, med en hældning på 45 , ind på ruden. I tilfældet med glaslamellerne fik de dele af ruden, som glaslamellerne skyggede for (på figuren angivet med " .... "), tildelt optiske Facadevæg Rude egenskaber svarende til en kombination af rudens og glaslamellernes optiske egenskaber, mens de dele af ruden glaslamellerne ikke skyggede for ( ___ ), blot fik tildelt rudens optiske egenskaber. I dette tilfælde var det nødvendigt at oprette yderligere to glassystemer i Optics5, der hhv. kombinerede ruden med glaslamellerne eller filmen. Det enkelte glassystem bestod af tre lag, hvoraf to af lagene blev tildelt en rudetype fra Optics5's database således, at de to lag tilsammen havde samme egenskaber som den valgte rudetype i Desktop Radiance. Det tredje lag blev for glaslamellernes vedkommende placeret på ydersiden af de to andre lag og fik tildelt glaslamellernes optiske egenskaber. Ved at foretage en beregning i Optics5 var det muligt at bestemme det samlede systems transmittanser og reflektanser, som herefter kunne eksporteres til Desktop Radiance. Tilsvarende blev gjort for filmen med den forskel, at filmen blev placeret på indersiden af de to glaslag. Sammenlignes resultaterne opnået med begge metoder med målinger (se bilag K.2) ses, at der ikke er den store forskel. I nogen tilfælde ligger simuleringsresultaterne tættest på de målte værdier, når den første metode anvendes, og i andre tilfælde er metode to bedst. Det blev derfor valgt at anvende den første metode, hvor solafskærmningerne opbygges som de fysisk fremstår i virkeligheden. Dette valg er bl.a. baseret på at projekterende ingeniører m.fl. ofte i forvejen har en AutoCad-tegning af en bygning med tilhørende solafskærmninger, hvorfor det vil være lettest blot at kunne tildele solafskærmningen optiske egenskaber vha. databaserne i Desktop Radiance, og herefter foretage simuleringer, end først at skulle ændre modellen. I nedenstående figur ses AutoCad-modellen af lokalet med glaslamellerne indstillet til 45 . 213 Glaslamel Figur K.1.a Projektering af glaslameller med en hældning på 45 ind på ruden.
Figur K.1.b Model i AutoCad af kontoret med glaslamellerne monteret og indstillet til en hældning på 45 . Modellering af persiennen Da persiennen ikke er lystransmitterende, blev der oprettet et materiale i Desktop Radiances materialedatabase med en reflektans på 0,35 svarende til den målte reflektans (se bilag G.1.2). Efterfølgende blev det forsøgt at opbygge lamellerne vha. arc-funktionen i AutoCad, således at krumningen af lamellerne kunne medtages i modellen. Det var dog ikke muligt at få møbeldatabasen, hvor persiennen skulle oprettes, til at acceptere denne opbygning. I stedet blev persiennen opbygget af plane flader, der blev forbundet i de to ender. Hele konstruktionen fik tildelt det oprettede persiennemateriale. Figur K.1.c viser lokalet med persiennen indstillet til at være halvt lukket (45 ). Figur K.1.c Model i AutoCad af kontoret med persiennen monteret og indstillet til en hældning på 45 . 214
Page 1:
Analyse af solafskærmninger mht. t
Page 5 and 6:
Abstract The present thesis deals w
Page 7 and 8:
Indholdsfortegnelse FORORD ........
Page 9:
10.2.6 Erfaringer med spørgeskemae
Page 12 and 13:
I forbindelse med fuldskalaforsøge
Page 14 and 15:
generende reflekser i computerskær
Page 16 and 17:
Derudover bør solafskærmningen ku
Page 18 and 19:
Metodeafsnit I det følgende beskri
Page 20 and 21:
Desværre gik producenten, der skul
Page 22 and 23:
4 Kriterier for visuel komfort Visu
Page 24 and 25:
4.6 Opsamling I nedenstående tabel
Page 26 and 27:
5.2.1 Den totale solenergitransmitt
Page 28 and 29:
solafskærmningerne. For en beskriv
Page 30 and 31:
6 Fuldskalaforsøg Hovedformålet m
Page 32 and 33:
Desuden bemærkes, at det yderste g
Page 34 and 35:
Vejrtype Symbol Beskrivelse I: Skyf
Page 36 and 37:
Hovedemnerne i spørgeskemaet skull
Page 38 and 39:
spørgsmålet om farveændring af o
Page 40 and 41:
6.5 Forsøgspersoner For med rimeli
Page 42 and 43:
Tid 9.15 10.15 11.00 11.45 12.30 13
Page 44 and 45:
Efter de første to dage stod det k
Page 46 and 47:
I analysen af resultaterne vil mål
Page 48 and 49:
6.9.4 Parametrisk test For at kunne
Page 50 and 51:
7 Målinger af belysningsmæssige o
Page 52 and 53:
Dagslysfaktoren blev bestemt ved at
Page 54 and 55:
Reduktionsfaktorerne blev bestemt f
Page 56 and 57:
For at begrænse antallet af målin
Page 58 and 59:
flere ruder i programmets database.
Page 60 and 61:
himmel for lokalet med persiennen,
Page 62 and 63:
højere end den visuelle transmitta
Page 64 and 65:
v [-] F l [-] 1 0.8 0.6 0.4 0.2 0 L
Page 66 and 67:
Når afskærmningerne indstilles ti
Page 68 and 69:
dag med solskin fra en klar himmel.
Page 70 and 71:
Termiske egenskaber I nedenstående
Page 72 and 73:
9.6 Opsamling Screenen Screenen er
Page 74 and 75:
10 Analyse af forsøg I det følgen
Page 76 and 77:
se afsnit 4.1. For de øvrige tre l
Page 78 and 79:
At filmen skærmer dårligst var ve
Page 80 and 81:
10.2.1 Belysningsforholdene I det n
Page 82 and 83:
elysningsniveauer ved de to indstil
Page 84 and 85:
angiver p-værdierne, og såfremt p
Page 86 and 87:
Forsøgspersonerne vurderer, at man
Page 88 and 89:
I figur 10.2.f ses de solafskærmni
Page 90 and 91:
Lokale C E D B A Middelværdi 4,3 4
Page 92 and 93:
være længere oppe. Indstillingen
Page 94 and 95:
Spørgsmål 2.11 Hvor tilfreds er d
Page 96 and 97:
Sp. 2.1 Sp. 2.2 Sp. 2.7 5 4 3 Påvi
Page 98 and 99:
hænger sammen med, at der er flest
Page 100 and 101:
Spørgsmål 4.1.b [%] 100 80 60 40
Page 102 and 103:
I sol med helt lukkede afskærmning
Page 104 and 105:
anvendt et stativ fra producenten.
Page 106 and 107:
som det i forhold til dette projekt
Page 108 and 109:
Bagerste Midterste Forreste y [m] 2
Page 110 and 111:
maksimal solhøjde), hvorfor vindue
Page 112 and 113:
Figur 11.3.c Belysningsstyrker d. 2
Page 114 and 115:
Belysningsstyrkerne varierer fra ca
Page 116 and 117:
Når persiennen er helt lukket er d
Page 118 and 119:
lukket. Kravet til belysningsniveau
Page 120 and 121:
190 128 47 274 186 68 442 297 109 B
Page 122 and 123:
Som for referencelokalet er belysni
Page 124 and 125:
Figur 11.5.f Belysningsstyrker i lo
Page 126 and 127:
11.6.2 Glaslameller: Halvt lukket,
Page 128 and 129:
200 135 49 310 207 76 604 405 149 B
Page 130 and 131:
midterste del af lokalet samt i den
Page 132 and 133:
Behovet for afskærmning i de enkel
Page 134 and 135:
mindre, hvorfor glaslamellerne i ov
Page 136 and 137:
igen ved simuleringerne om dagen. P
Page 138 and 139:
understøttes af tidligere undersø
Page 140 and 141:
12.4 De undersøgte solafskærmning
Page 142 and 143:
forsøgspersonerne kun opholdte sig
Page 144 and 145:
Ligeledes kunne andre typer af de a
Page 146 and 147:
13 Konklusion Solafskærmningernes
Page 148 and 149:
14 Praktisk brug af de opnåede res
Page 150 and 151:
Devore, 2000 Devore, Jay L. Probabi
Page 152 and 153:
IEA 21, 1999b Hygge, Staffan; Löfb
Page 154 and 155:
Rosenfeld, 2002 Rosenfeld, Jean Opt
Page 156 and 157:
15.1 Internetsider www.dmi.dk, 10.1
Page 158 and 159:
Analyse af solafskærmninger mht. t
Page 160 and 161:
iii
Page 162 and 163:
E.4.4 Oversigt over spørgsmål ...
Page 164:
J.4.1 Middelværdier for sammenlign
Page 167 and 168:
A.2 Definitioner Begreb Symbol Besk
Page 169 and 170:
Begreb Symbol Beskrivelse "turbidit
Page 171 and 172:
C Baggrund C.1 Generende reflekser
Page 173 and 174:
Lodrette lameller Danmarks Radio, K
Page 175 and 176:
Indvendig justerbar film Sun-Flex 1
Page 177 and 178:
Figur C.3.b Solafskærmninger der p
Page 179 and 180:
Figur C.3.d Direkte lys guidende sy
Page 181:
Datablade 16
Page 187 and 188:
Systemet til opsamling af lyset bes
Page 189 and 190:
ρ τ prøve prøve λ λ ε ε ε
Page 191 and 192:
På nedenstående figur ses max og
Page 193 and 194:
Z 2 2 min sin F fra d Z 0.0646 The
Page 195 and 196:
udelukkende indflydelse på større
Page 197 and 198:
En del af solstrålingen, som ramme
Page 199 and 200:
D.2.3 Inputdata til ParaSol I ParaS
Page 201 and 202:
E Forsøg E.1 Soldiagrammer E.1.1 S
Page 203 and 204:
Figur E.1.e Soldiagram for d. 21. m
Page 205 and 206:
vanskeligt at følge med i, hvad de
Page 207 and 208:
Uanset indstillingen er der genspej
Page 209 and 210:
Der forekommer direkte sol på skri
Page 211 and 212:
Kl. 11.40 Kl. 12.40 Kl. 13.40 Kl. 1
Page 213 and 214:
Kl. 15.40 Kl. 15.40 Kl. 15.40 Kl. 1
Page 215 and 216:
E.3.5 Glaslamellerne Der forekommer
Page 217 and 218:
letskyet (II) og halvskyet (III). D
Page 219 and 220:
Spørgsmål Svarmuligheder 5.1 Betr
Page 221 and 222:
Nr. Andre spørgsmål Svarmulighede
Page 223 and 224:
Far too narrow Too narrow Suitable
Page 241 and 242:
E.7 Spørgeskema på engelsk Den en
Page 259 and 260:
E.8 Statistisk analyse af spørgesk
Page 261 and 262:
Figur E.8.b Residualplot. De observ
Page 263 and 264:
title1 'GLM sp2_11'; *** Linear Mod
Page 265 and 266:
A 4.04167 192 E B 3.25000 192 D C 2
Page 267 and 268:
For at undgå skyggevirkninger fra
Page 269 and 270:
undgå utilsigtet belysning (f.eks.
Page 271 and 272:
For at foretage en kontrol af måli
Page 273 and 274:
Dagslysfaktoren [%] Dagslysfaktoren
Page 275 and 276:
Resultater G Karakterisering af sol
Page 277 and 278:
Ved bølgelængder omkring 300 nm e
Page 279 and 280:
Absorptans Da reflektansen og trans
Page 281 and 282:
[-] 1,0 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3
Page 283 and 284:
G.1.4 Glaslamellen Reflektans I ned
Page 285 and 286:
Det bemærkes, at den visuelle tran
Page 287 and 288:
I de enkelte forsøg viste målinge
Page 289 and 290:
lamelhældninger. Desuden er også
Page 291 and 292:
forsøgslokalet. Det skyldes flere
Page 293 and 294:
g-væ rdi [-] e [-] q i [-] F v [-]
Page 295 and 296:
Ved en lamelhældning på 45 er lys
Page 297 and 298:
Punkt Dagslysfaktor [%] Screen Punk
Page 299 and 300:
H Beskrivelse af måleresultaterne
Page 301 and 302:
H.1.1 Belysningsstyrke i lokalerne
Page 303 and 304:
H.1.2 Luminansforhold Luminansmåli
Page 305 and 306:
Den operative temperatur Den operat
Page 307 and 308:
forsøget, mens den er faldet til 6
Page 309 and 310:
klart virke generende og forringer
Page 311 and 312:
I lokalet med screenen (C) forekom
Page 313 and 314:
Belysningsstyrke [lux] 80000 70000
Page 315 and 316:
Belysningsstyrke [lux] 1000 900 800
Page 317 and 318:
Som i sol med helt lukkede afskærm
Page 319 and 320:
Operativ temperatur [ C] Dato Scree
Page 321 and 322:
I.2.1 Figurer af belysningsstyrker
Page 323 and 324:
Belysningsstyrke [lux] 12000 11000
Page 325 and 326:
Lokale B Dato: 18. februar Punkt In
Page 327 and 328: Lokale E Dato: 19. februar Punkt In
Page 329 and 330: Lokale E Dato: 21. februar Punkt In
Page 331 and 332: Lokale E Dato: 25. feb. P Indvendig
Page 333 and 334: Belysningsstyrke [lux] Belysningsst
Page 339 and 340: I.4 Luminansmålinger under forsøg
Page 341 and 342: 24. februar Luminans Papir Punkt 1
Page 343 and 344: Luminansforhold [-]] 50 40 30 20 10
Page 345 and 346: I.5 Rumtemperatur før og efter for
Page 347 and 348: Rumtemperatur [°C] 30 25 20 15 10
Page 349 and 350: Belysning (spørgsmål) 1.1 1.4 1.5
Page 351 and 352: I lokale C med filmen vurderes nive
Page 353 and 354: Figur J.1.e Boks-plot for spørgsm
Page 355 and 356: I lokale C med filmen og D med glas
Page 357 and 358: Spørgsmål (middelværdi spredning
Page 359 and 360: Sol, halvt lukket Lokale E D C A B
Page 361 and 362: Spørgsmål Overskyet Sol, helt Sol
Page 363 and 364: Spørgsmål A B Sol, halvt lukket C
Page 365 and 366: Spørgsmål 2.5.1 Resultater fra Ne
Page 367 and 368: Spørgsmål 2.8 2.12 2.12.1 Faktor
Page 369 and 370: Spørgsmål 3.2 Hvordan er helhedsi
Page 371 and 372: J.4.1 Middelværdier for sammenlign
Page 373 and 374: "Vedr. lysforhold på skærm, er de
Page 375 and 376: K Beregninger i Desktop Radiance I
Page 377: Der blev oprettet to tekstfiler med
Page 381 and 382: Det ses, at når der anvendes en h
Page 383 and 384: kamerasimuleringerne først og frem
Page 385 and 386: Belysningsstyrker d. 19. feb. kl. 1
Page 387 and 388: 331 302 335 123 615 477 629 199 138
Page 389 and 390: Figur K.4.e Belysningsstyrker i lok
Page 391 and 392: Figur K.4.i Belysningsstyrker i lok
Page 393 and 394: Figur K.4.n Belysningsstyrker i lok
Page 395 and 396: K.5 Sammenligning af solafskærmnin
Page 397: 232
show all

Analyse af solafskærmninger mht. termiske og ... - Viden om vinduer

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?