Analyse af solafskærmninger mht. termiske og ... - Viden om vinduer

6.5 Forsøgspersoner
For med rimelig sandsynlighed at kunne bestemme, om der er forskel på personers
vurdering af de forskellige solafskærmninger, var det nødvendigt at anvende et
tilstrækkeligt antal forsøgspersoner. I [IEA 21, 1999B] anbefales det, at anvende ca. 30
personer, såfremt forskellige forsøgspersoner deltager på forsøgsdagene, og ca. 20
personer såfremt de samme forsøgspersoner deltager på alle forsøgsdagene.
Idet forsøgspersonerne var frivillige, var det ikke muligt at anvende de samme
forsøgspersoner på alle forsøgsdagene, hvorfor det var nødvendigt at anvende ca. 30
personer. Det var dog stadig ønskeligt, at de samme forsøgspersoner deltog på flere af
forsøgsdagene, og for således at motivere forsøgspersonerne til at deltage på flere dage,
blev der udlovet præmier i form af vin og biografbilletter. Desuden blev der serveret te,
kaffe og kage på forsøgsdagene således, at forsøgspersonerne skulle føle, at deres indsats
blev værdsat.
Det var ønskeligt, at have en så homogen gruppe forsøgspersoner (samme alder, køn,
baggrund mv.) som muligt, idet dette ville minimere spredning på svarene.
Forsøgspersonerne skulle ligeledes være vant til kontorarbejde, således at det ikke forekom
dem vanskeligt at vurdere forholdene på hhv. en computerskærm og et stykke papir. I [IEA
21, 1999b] anbefales det at anvende studerende, idet denne gruppe normalt opfylder
ovenstående krav.
De frivillige forsøgspersoner blev rekrutteret fra kurser på BYG DTU og Center for
Indeklima og Energi, samt vha. opslag og personlige mails til studerende og andre, som
rapportens forfattere kendte. Forsøgspersonerne var fortrinsvis studerende, men ligeledes
Ph.d. studerende og ansatte fra BYG DTU blev anvendt som forsøgspersoner.
På forsøgsdagene deltog mellem 26 og 29 personer, og da nogle forsøgspersoner deltog
flere gange, var der samlet set 84 forskellige forsøgspersoner, som i alt besvarende 200
spørgeskemaer.
6.6 Forsøgsplan
Der var fem lokaler, som skulle bedømmes, og det blev vurderet, at der kun kunne være én
forsøgsperson i hvert lokale af gange, idet forsøgspersonerne ellers ville have mulighed for
at snakke sammen under vurderingerne.
Forsøget blev designet som et fuldstændigt blokforsøg, hvor hver blok bestod af fem
forsøgspersoner. Da der var mulighed for, at rækkefølgen, som lokalerne blev bedømt i,
havde indflydelse på vurderingerne, blev rækkefølgen inden for den enkelte blok
balanceret. I nedenstående tabel er én balanceret blok vist, hvor tallene i tabellen angiver
rækkefølgen, hvori personerne skal bedømme lokalerne, f.eks. skal forsøgsperson 1
begynde i lokale A, dernæst lokale B osv.
30