Analyse af solafskærmninger mht. termiske og ... - Viden om vinduer

mindre, hvorfor glaslamellerne i overskyet er at foretrække frem for en fastmonteret
persienne.
11.8.2 Samlet
Beregningerne viser, at der er behov for solafskærmning, idet belysningsstyrkerne i lokalet,
på arbejdspladsen og på eventuelle computerskærme er for høje på flere tider af året.
Specielt kan det i december, pga. den lave solhøjde, være problematisk at få afskærmet
tilstrækkeligt uden at blokere udsynet fuldstændigt.
Glaslamellerne skærmer ikke tilstrækkeligt for den direkte solstråling, og er derfor ikke
velegnet uden yderligere solafskærmning. Desuden er det ikke muligt at fjerne
glaslamellerne, såfremt der ikke er behov for solafskærmning. Filmen og persiennen kan
derimod begge fjernes, såfremt persiennen ikke betragtes som fastmonteret. Filmen
skærmer dog kun tilstrækkeligt, når den er helt nede, hvilket samtidig medfører et stort
behov for kunstig belysning. Persiennen derimod skærmer for den direkte solstråling, både
når den er helt og halvt lukket, og har den fordel, at den ikke nødvendigvis skal være helt
lukket for at skærme tilstrækkeligt. Ud fra ovenstående vurderes det således, at persiennen
er det mest velegnede valg af solafskærmning udfra belysningsmæssige betragtninger.
Det bør understreges, at de her beskrevne forhold gælder for netop det her modellerede
kontorlokale og de valgte beregningspunkter. Eksempelvis har både orienteringen af
lokalet og højden over jorden betydning for belysningsforholdene, og dermed vurderingen
af hvilken solafskærmninger, som er at foretrække. Det bør således altid undersøges for
den enkelte bygning, hvilken påvirkning solafskærmningerne har.
Endeligt burde luminansforholdene i lokalet ved brug af de forskellige solafskærmninger
ligeledes undersøges, idet luminansforholdene er en væsentlig faktor ved vurdering af et
lokales belysningsforhold. Valget af solafskærmning kunne således være anderledes,
såfremt luminansforholdene ligeledes havde indgået i vurderingerne.
I det ovenstående har der kun været tale om, hvorvidt evt. generende sollys kunne
udelukkes fra lokalet. Det næste skridt ville være at undersøge mulighederne for at
omdirigere den direkte solstråling således, at den ikke faldt på arbejdspladsen eller
computerskærmen, men f.eks. kunne anvendes længere inden i lokalet, og dermed øge
belysningsniveauet der. Der findes som nævnt i bilag C.3 en række solafskærmninger, der
eksempelvis kan omdirigere den direkte solstråling til at ramme loftet frem for bordet.
Yderligere kunne det være interessant at undersøge mulighederne for en solafskærmning,
der skærmer for den nedre del af vinduet, men tillader dagslys uhindret at passere den øvre
del af vinduet. Eksempelvis kunne en persienne skærme for den nedre del af vinduet, mens
en lyshylde placeret over persiennen kan sørge for, at der ikke kommer direkte solstråling
ind på arbejdspladsen fra den øvre del af vinduet. En undersøgelse af disse muligheder
ligger uden for dette projekts formål, men det ville være oplagt at undersøge det i fremtidig
projekter.
Det kunne have været ønskeligt at bestemme forbruget af kunstig belysning ved
anvendelse af de forskellige solafskærmninger. En metode hertil kunne være at beregne
124