Analyse af solafskærmninger mht. termiske og ... - Viden om vinduer

Desuden blev den udvendige lufttemperatur målt kontinuert på forsøgsarealet nær bygning
121B.
Figur 7.4.a Placering af sensor på taget af bygningen samt på facaden.
For at få den bedste beskrivelse af forholdene under forsøget ville det være nødvendigt at
logge den indvendige belysningsstyrke kontinuert i de forskellige lokaler og gerne i flere
punkter i hvert lokale. Af økonomiske årsager var det dog ikke muligt at anskaffe
måleudstyr til denne omfattende måleopgave. Det blev derfor valgt at foretage en række
målinger før og efter forsøget på de enkelte forsøgsdage.
Følgende parametre blev målt, eller bestemt udfra måling af andre parametre, før og efter
forsøget:
belysningsstyrken på arbejdspladsen, dvs. på de to skriveborde og på de to
computerskærme, samt belysningsstyrken bagerst i lokalet, der sammen med
målingerne på arbejdspladserne kan give en indikation af fordelingen af dagslyset i
lokalet
luminansen af et hvidt stykke papir, computerskærmen, væggen foran bord A,
vinduet (himmel) og væggene i lokalet samt eventuelle solpletter.
lufttemperaturen og den operative temperatur
Målingerne blev foretaget hhv. kl. 8.45-9.45 og 15.15-16.00 på de enkelte forsøgsdage, jvf.
afsnit 6.8.
I februar måned varierer solhøjden mellem ca. 10 og 35 mellem kl. 8.30 og 16, og ved at
sammenligne dette med goniospektrometermålingerne ses, at transmissionen af de fire
afskærmninger varierer meget lidt inden for dette indfaldsvinkel område. Det vurderes
derfor rimeligt at beregne en reduktionsfaktor (F") for hhv. før og efter forsøget udfra
målingerne af belysningsstyrker indenfor (Einde) og den udvendige vertikale
belysningsstyrke (Eudv.vertikal). Reduktionsfaktoren er således givet ved:
E
E
inde F" Ligning 7.4.a
udv.vertik al
Det bemærkes, at den ikke svarer til afskærmningsfaktoren for lys, der angiver forholdet
mellem dagslyset, der passerer igennem det afskærmede vindue, og dagslyset der passerer
igennem det uafskærmede vindue, se afsnit 5.2.2.
43