Analyse af solafskærmninger mht. termiske og ... - Viden om vinduer

Derudover bør solafskærmningen kunne fjernes, når der ikke er behov for den,
eksempelvis i overskyet vejr, således, at der sikres optimal dagslysadgang og udsyn til det
fri.
En række solafskærmninger ændrer dagslysets spektrale sammensætning, hvilket kan have
betydning for om lokalet opfattes behageligt at opholde sig i. [DS700, 1997]
Kontorlokalets udformning har ligeledes indflydelse på behovet for solafskærmning.
Tidens trend med kontorlandskaber frem for enkeltmandskontorer gør det vanskeligere at
finde en optimal solafskærmning, idet ansatte nær vinduet ofte har andre præferencer mht.
belysningsniveau og blændingskontrol end ansatte, der er placeret længere inde i lokalet.
Et typisk problem ved kontorlandskaber er øget risiko for generende reflekser i
computerskærme pga. det store vinduesareal. Se figur C.1.a i bilag C.1 for en illustrering af
forskellen i blændingsproblemet i et kontorlandskab i forhold til et enkeltmandskontor.
[Dijk, 2000]
Varme
Placeringen af afskærmningen i forhold til vinduet kan have betydning for det termiske
indeklima. Udvendige solafskærmninger skærmer bedst for varmen, da en del af
solstrålerne vil blive reflekteret væk inden de rammer vinduet. Omvendt er indvendige
solafskærmninger dårligst til at reducere varmebelastningen, da størstedelen af den
absorberede solenergi tilføres lokalet. [Hansen et al., 1997]
Typen af solafskærmning har ligeledes betydning for mængden af solenergi, der ledes ind i
lokalet. Eksempelvis skærmer en solafskærmning med selektiv belægning mere for varmen
end en uden.
Energiforbrug i bygningen
Energiforbruget i bygningen bliver ligeledes påvirket af brugen af solafskærmning. Ved
udnyttelse af dagslyset kan energiforbruget til kunstig belysning samt ventilation og køling
(grundet det interne varmebidrag fra den kunstige belysning) reduceres, mens en
afskærmning for solens stråler kan reducere ventilations- og kølebehovet grundet
overophedning. Der bør således ved valg af solafskærmning foretages en afvejning af
energiforbruget til kunstig belysning samt til ventilation og køling.
Af andre forhold, der skal tages højde for ved valg af solafskærmning er eksempelvis
nødvendigheden af vedligeholdelse, regulering af solafskærmningen, evt. støjgener og
økonomiske forhold. Eksempelvis er udvendige afskærmninger mere omkostningstunge
end f.eks. indvendige, da de skal konstrueres til at være vejrbestandige. Samtidig kræver
særligt bevægelige udvendige systemer en del vedligeholdelse, idet de bl.a. lettere bliver
beskidte. Indvendige solafskærmninger er derimod billigere, men skærmer kun i begrænset
omfang for solstrålingen.
Med hensyn til reguleringen kan der vælges mellem manuel og automatisk, hvor
automatisk regulering kan være med til at sikre optimal brug af solafskærmningen således,
at den kun skærmer, når der er behov for det. Brugerne bør dog have mulighed for at
overstyre automatikken således, at de fortsat kan kontrollere afskærmningen efter deres
præferencer. [Dijk, 2000]
Ved valg af solafskærmning er der således en række forhold, der skal afvejes mod
hinanden. Det er ikke muligt generelt at sige, hvilken solafskærmning der er den mest
6