Analyse af solafskærmninger mht. termiske og ... - Viden om vinduer

5.2.1 Den totale solenergitransmittans, g-værdi
Den totale soltransmittans (g-værdien) der er et udtryk for, hvor god solafskærmningen i
kombination med en rude, er til at transmittere solstråling både direkte og indirekte, kan
bestemmes som: [prEN 13363-2, 2002]
g τ q
Ligning 5.2.a
e
i
hvor e er den direkte transmitterede solenergi, og qi er den indirekte transmitterede
solenergi. Med den indirekte transmitterede solenergi menes den energi, som absorberes i
solafskærmningen eller ruden, og derefter er blevet afgivet til lokalet som varme.
Traditionelt set beregnes g-værdien udelukkende for et vindue. Principperne for beregning
af g-værdien for en solafskærmning i kombination med en rude er blot, at
solafskærmningen betragtes som et ekstra lag i systemet. Der henvises til bilag D.2 og
[prEN 13363-2, 2002] for en detaljeret beskrivelse af beregningsmetoden.
Den totale solenergitransmittans afhænger af en række faktorer: Vindue, solafskærmning,
lokalitet, orientering, klimaforhold samt tidspunkt på dagen. For at kunne sammenligne
forskellige kombinationer beregnes en enkelt g-værdi for en referencesituation, der i
overensstemmelse med [prEN 13363-2, 2002] svarer til en udetemperatur på 5 C, en
indetemperatur på 20 C samt et vinkelret solindfald på 300 W/m 2 .
I dette tilfælde blev der beregnet en g-værdi for de forskellige kombinationer af vindue og
solafskærmninger i det europæiske program WIS (Advanced Window Information
System), idet WIS anvender de beregningsmetoder, som foreskrives i [prEN 13363-2,
2002]. Udover at beregne en g-værdi for referencesituationen blev der desuden beregnet en
g-værdi for en sommersituation, svarende til en ude- og indetemperatur på 25 C samt et
vinkelret solindfald på 500 W/m 2 jvf. [prEN 13363-2, 2002]. Beregningen af g-værdien for
sommersituation kan give et skøn over, hvor god solafskærmningen er til at forebygge
overophedning af lokalet om sommeren. Desuden anbefales det i [prEN 13363-2, 2002] at
der foretages beregninger for både referencesituationen og sommersituationen.
Derudover blev det valgt at anvende det svenske program ParaSol til at beregne månedlige
gennemsnits g-værdier for solafskærmningerne, idet det da var muligt, at give et skøn over
solafskærmningernes effektivitet i løbet af året.
Som inputdata til de to programmer anvendes resultaterne fra goniospektrometermålingerne.
Se bilag D.2.2 og D.2.3 for en beskrivelse af inputdataene.
5.2.2 Afskærmningsfaktor for solvarme og lys
En solafskærmnings effektivitet kan beskrives i form af afskærmningsfaktorer for hhv.
solvarme og lys.
Afskærmningsfaktoren for varme (Fv) er defineret som forholdet mellem den solenergi, der
passerer gennem det afskærmede vindue (gsystem), og den solenergi der passerer gennem en
2-lags rude med almindeligt glas (gvindue). [SBI 196, 2000], [CEN TC 33 WI 175, 2002]
16