Analyse af solafskærmninger mht. termiske og ... - Viden om vinduer

Undersøgelsen viste, at forsøgspersonerne primært anvendte den nederste og midterste del
af vinduet til at se ud af, og det vil således være muligt at anvende den øverste del af
vinduet til en solafskærmning. Igen skal det bemærkes, at de her fundne resultater kun
gælder for forsøgsforholdene. F.eks. kan andre undersøgelser, hvor der er andre ydre
omgivelser, vise, at andre dele af vinduet anvendes til at skabe kontakt til omgivelserne.
Derudover er det ønskeligt ved design af nye solafskærmninger, at disse ikke forringer
skarpheden og farvegengivelsen af omgivelserne, samt at de skal minimere genspejlinger
på indersiden af solafskærmningen, hvilket kan opnås ved at anvende diffuserende
materialer.
De fire solafskærmninger blev klassificeret mht. udsynet jvf. [CEN TC 33 WI 175, 2002].
Udsynet gennem glaslamellerne blev klassificeret som "meget god", mens udsynet gennem
filmen blev klassificeret som "god". Dette stemmer dog ikke overens med
forsøgspersonernes vurderinger, idet filmen var den mest foretrukne afskærmning mht.
udsynet, og glaslamellerne kun var de næstbedste. Klassificeringen af solafskærmningerne
tager da heller ikke højde for f.eks. det stativ, som glaslamellerne var monteret på, eller at
prikmønsteret på glaslamellerne bryder udsynet. Klassificeringen mht. udsynet er således
kun egnet til solafskærmninger, som har en jævn transmittans for hele solafskærmningen,
og ikke til afskærmninger, som f.eks. er monteret på et stativ, der bryder udsynet.
I denne undersøgelse var det ikke muligt for forsøgspersonerne at kontrollere indstillingen
af solafskærmningerne, og der var således risiko for, at forsøgspersonerne ville vurdere
udsynet mere negativt, idet undersøgelser viser, at brugere foretrækker at kunne kontrollere
solafskærmninger selv. [SBI 318, 1999] Undersøgelsen viste dog, at indstillingen af
solafskærmningen ikke havde indflydelse på vurderingen af udsynet, hvilket formentlig
skyldes, at forsøgspersonerne kun opholdte sig i lokalerne i kort tid af gangen.
12.3 Termiske forhold
Der var god overensstemmelse mellem målingerne og forsøgspersonernes vurdering, idet
de begge viste, at der var lidt køligt om morgenen, og i løbet af dagen blev det for varmt på
solskinsdage. Desuden viste både forsøg og målinger, at der blev varmest på solskinsdage,
hvilket ligeledes var at forvente.
Der var mulighed for, at forsøgspersonerne ville vurdere forholdene værre, såfremt de ikke
var i termisk komfort. Der er dog ikke noget som tyder på, at temperaturen har haft
indflydelse på vurderingen af belysningsforholdene eller udsynet gennem
solafskærmningerne. Dette skal ses i sammenhæng med, at den operative temperatur viste,
at forsøgspersonerne var i termisk komfort det meste af tiden.
Ud fra målingerne er det ikke muligt at bestemme, hvordan de enkelte solafskærmninger er
til at undgå overophedning, idet der ikke var ens temperaturforhold i alle lokalerne til start,
ligesom ventilationsmængden ikke var ens i lokalerne. Til gengæld blev der foretaget
beregninger af den totale solenergitransmittans og afskærmningsfaktoren for varme. Disse
beregninger viste, at persiennen var den afskærmning, som beskyttede mest effektivt for
overophedning, hvorefter screenen og glaslamellerne fulgte. Filmen var den dårligst af de
undersøgte afskærmninger til at undgå overophedning, hvilket var at forvente, idet den,
som den eneste afskærmning, var placeret på indersiden af vinduet. Dette stemmer
ligeledes godt overens med klassificeringen af solafskærmningerne efter det årlige
energibehov.
129