Analyse af solafskærmninger mht. termiske og ... - Viden om vinduer

Der blev oprettet to tekstfiler med måledataen for filmen hhv. glaslamellerne. Disse filer
blev indlæst i Optics5 brugerdatabase, hvorfra de blev eksporteret til Desktop Radiance.
Det bemærkes, at i Optics5 fremgår både filmens reflektans på yder- og indersiden, men i
Desktop Radiance anvendes kun reflektansen af filmens inderside. Det samme gør sig
gældende for glaslamellerne (det var ikke muligt at angive hvilken reflektans, der skulle
anvendes). Filmens målte reflektans på indersiden er 0,14, mens reflektansen på ydersiden
er 0,30, jvf. bilag G.1.3. Det betyder, at filmen i modellen reflekterer en væsentlig mindre
del af lyset tilbage mod de ydre omgivelser. Dette burde dog ikke have betydning for
belysningsniveauet i lokalet, idet transmittansen i modellen svarer overens med
virkeligheden, hvorfor forskellen bør ligge i mængden af lys, der absorberes.
Glaslamellernes målte visuelle reflektans på inder- og ydersiden er hhv. 0,059 og 0,049,
jvf. bilag G.1.4, hvorfor forskellen ikke er betydelig.
Rude i forbindelse med solafskærmning
I Desktop Radiance er det muligt at beregne bidraget af lys i lokalet fra ruden på to måder.
Enten ved at betragte ruden som en flade der udsender lys (en lyskilde) eller som en flade,
der transmitterer lys. I det første tilfælde benyttes mkillum-funktionen i Desktop Radiance,
mens denne funktion skal slås fra i det andet tilfælde. Som default i programmet anvendes
mkillum-funktionen.
Når mkillum-funktionen anvendes, analyseres først lyset, der rammer ruden fra de ydre
omgivelser, og ruden tildeles en jævn lysfordeling. I den forbindelse tages højde for
udvendige elementer der skygger på ruden og interreflektioner. Direkte sollys betragtes
separat. Ulempen ved denne tilgang er, at det f.eks. med udvendige solafskærmninger, der
skygger på dele af ruden, ikke vil være korrekt at tildele vinduet en jævn lysfordeling,
mens fordelen er en hurtigere beregningstid. Slås mkillum-funktionen fra betragtes ruden
blot som en transmitterende overflade, og under en simulering vil lysstrålerne blive sporet
helt tilbage til den egentlig lyskilde (himlen). Dette forlænger beregningstiden væsentligt.
Til gengæld kan det være en mere korrekt måde, når der anvendes udvendige
solafskærmninger. [Mistrick, 2000] [DRad Manual, u.å.] I følge [Mistrick, 2000] er det
ikke en særlig effektiv tilgang for solafskærmninger. Det blev derfor valgt at anvende
mkillum-funktionen på ruden. Det bør bemærkes, at yderligere undersøgelser af denne
funktions virkemåde bør foretages for at være sikker på, at det er den mest
optimale/korrekte måde at gribe denne konkrete situation an på.
Modellering af filmen og glaslamellerne
Det er muligt at opbygge solafskærmningerne på to måder i Desktop Radiance, og da det
var uklart for forfatterne, hvilken metode der ville være den mest optimale i dette tilfælde,
blev de begge undersøgt nærmere inden valget blev truffet.
Først blev filmen og glaslamellerne opbygget i AutoCad som de fysisk fremstår i
virkeligheden. Eksempelvis blev glaslamellerne opbygget af en række plane flader
forbundet med et stativ, hvorefter glaslamellerne blev tildelt de optiske egenskaber for
glaslamellerne vha. den fra Optics5 importerede fil, og stativet fik tildelt egenskaber for
aluminium fra Desktop Radiances materialedatabase.
212