Analyse af solafskærmninger mht. termiske og ... - Viden om vinduer

som det i forhold til dette projekts tidsramme ville være for tidskrævende at opbygge.
Yderligere blev det vurderet at pga. afstanden mellem den modstående bygning og
forsøgslokalerne, har den modstående bygning kun ringe indflydelse på dagslysmængden i
kontoret. Det at træerne ikke er medtaget i modellen, vil kun have betydning, når
beregningsresultaterne sammenlignes med de målte størrelser. Ved en sammenligning af
forskellen i belysningsforhold ved brug af de forskellige solafskærmninger vil det ikke
have nogen betydning, at træerne er undladt.
For en mere detaljeret gennemgang af den opbyggede model se bilag K.1.
11.1.1 Opbygning af solafskærmningerne
Som nævnt afsnit 8.1 er det ikke muligt at modellere de lystransmitterende
solafskærmninger direkte i Desktop Radiance. Efter at have undersøgt mulighederne for at
anvende andre programmer til at definere solafskærmningerne i, blev det fundet, at Optics5
kunne anvendes, idet det var muligt at indlæse de optiske egenskaber for glaslamellerne
målt med goniospektrometret i programmet, og således oprette glaslamellerne som et
glassystem i Optics5. Herefter kunne de eksporteres til Desktop Radiance. Dette blev gjort
for glaslamellerne og filmen. Da måledataen for screenen ikke var tilstrækkelig, var det
ikke muligt at modellere screenen vha. denne metode, og screenen er således ikke
medtaget i beregningerne.
Glaslamellerne blev opbygget vha. plane flader, der blev forbundet med et stativ, mens
filmen blot blev opbygget som en enkelt flade. Herefter fik de enkelte flader tildelt deres
respektive optiske egenskaber. Mønstret på glaslamellerne er ikke medtaget, idet det kun
har betydning for det visuelle indtryk af lokalet. Prikmønstret er indeholdt i den anvendte
transmittans og reflektans.
Persiennen blev ligeledes opbygget af plane flader, idet det ikke var muligt at importere
krumme flader til Desktop Radiance. Da persiennen ikke er transparent, blev der oprettet et
materiale i Desktop Radiances materialedatabase med persiennens reflektive egenskaber,
og dette materiale blev tildelt persiennen.
Se bilag K.1.1 for yderligere kommentarer.
11.1.2 Sammenligning med måleresultater
Inden, de i afsnit 8.2 beskrevne simuleringer blev foretaget, blev der først foretaget en
række simuleringer for at kontrollere den opbyggede model. Dette blev gjort ved at
foretage simuleringer på en række af de tidspunkter, hvor der forelå måleresultater fra
forsøget. Resultaterne af denne undersøgelse viser, at beregningerne afviger mellem 20 %
's overestimation og 80 % 's underestimation. Modellen vurderes dog rimelig, fordi der er
gjort en række tilnærmelser i modellen, som gør, at der ikke forventes fuldstændig
overensstemmelse. Desuden er der usikkerheder på målingerne. For en nærmere
beskrivelse henvises til bilag K.4.
En egentlig validering af beregningsprogrammet og den opbyggede model ville kræve en
lang række målinger af belysningsstyrkerne i de fem forsøgslokaler med forskellig
96