Kvalitetsrapport 2008 - Aalborg Kommunale Skolevæsen

Bilag
Gistrup Skole
Gistrup Skoles samlede faglige niveau vurderes til at ligge mellem ”over middel” og ”meget over middel”. Årsagerne til dette i en kombination
mellem et relativt homogent elevklientel, en bred opbakning og interesse fra skolens forældrekreds samt personalets ønske om høj faglighed og
kvalitet i undervisningen og skolens aktiviteter. Enkelte udsving i skolens faglige niveau skyldes oftest, at skolen forsøger at leve op til at være
en rummelig skole for alle distriktets elever. Gistrup Skole har en fornuftig kønsfordeling i personalegrupperne. Uddannelse/efteruddannelse er
prioriteret højt hos personale og ledelse. Elevernes generelle faglige og sociale udvikling, er et område alle medarbejdergrupper skal have fokus
på. I forsøget på at få alle elever med, tilsidesættes af og til de dygtige elever – dette er et område, vi bør fokusere på i fremtiden. Situationen er
vanskelig, idet skolen ikke bare kan visiterer til en særlig klasse/hold og /eller fremskaffe ekstra ressourcer til disse elever. Da vores elevklientel
er relativt homogent, kan det til tider være lidt svært at afvige en del i forhold til kunnen, færdigheder og social adfærd, selvom skolens
medarbejdere, forsøger at modvirke dette. I forhold til skolens beliggenhed må vi desværre konstatere, at skolens elever generelt er for ringe
brugere af vores naturområder i forbindelse med deres undervisning, aktiviteter og lege.
Grindsted Skole
Grindsted skoles samlede faglige niveau, vurderes til at være middel til over middel. I den nationale matematiktest på 6.klassetrin blev klassen
placeret over middel. På de yngste klasetrin er der et nært samarbejde med pædagogerne om børnenes personlige og sociale udvikling. På 4-6
kassetrin er der et nært samarbejde med Dus 2 pædagogerne om udviklingen af det enkelte barns personlige ressourcer og elevgruppens sociale
relationer. Egne læsetest OS 64, OS 120, SL 60 og SL 40viser, at eleverne hurtigere udvikler gode og sikre læsekompetecer
Gudumholm Skole
Skolens faglige niveau vurderes samlet set som meget tilfredsstillende.
Stolte af :
1. Gode læsefærdigheder når eleverne forlader fase 1.
2. Fastholdelse af eleverne i fase 3 = anerkendelse af skolens linje med høj faglighed og krav til udskolingseleverne
3. Dygtige og kompetente medarbejdere.
Mindre stolte af:
1. Elevfraværet er for højt.
2. Den faglige rummelighed i forhold til elever med vanskeligheder skal udvides
3. Stor udskiftning af lærere i løbet af skoleåret – vi producerer rigtig mange små kommende skoleelever ☺
Gug Skole
Generelt klarer eleverne på Gug Skole sig godt i forhold til de fælles mål. Dette skyldes engagerede lærere og en stor forældreopbakning. Vi
har som skole fokus på tydelig målsætning og evaluering på henholdsvis klasse og elevniveau, hvilket blandt andet fremgår af skolens evalueringsplan.
Vi prioriterer trivsel højt, hvilket vi mener, er en forudsætning for læring. Derudover vægter vi kommunikationen mellem skole og
hjem højt, hvor skoleintra/forældreintra/elevintra er et meget benyttet redskab - vores forældre er i gennemsnit inde på forældreintra hver anden
dag (i alt over 80.000 besøg pr. år). Eleverne klarer sig specielt godt indenfor det humanistiske område. Det naturfaglige område har eleverne
det ofte lidt sværere ved – til prøverne kan vi se, at deres resultater er en smule lavere. Det er et område, som vi må have fokus på de næste år.
Ligeledes vil vi fortsat arbejde med at forbedre vores indsats overfor de forholdsvis få elever, der mister lysten til at gå i skole, hvorpå deres
faglige niveau ofte falder.
Hals Skole
Set i et samlet perspektiv vil vi karakterisere det faglige niveau som middel. Dette skal ses i relation til vurderingen af det faglige niveau fra
hver årgang samt skolens karakterniveau. Det faglige niveau kendetegnes i flere tilfælde af en stor faglig spredning på de enkelte årgange
grundet enkelte elevers faglige indsats og standpunkt.
Hvilke kvaliteter har stor betydning for skolens faglige niveau:
- At der differentieres på flere niveauer, og at der arbejdes med tydelige elevmål.
- At elevernes bevidsthed om egenansvar for læring øges.
- At der generelt bliver et højere ambitionsniveau.
- God trivsel i klassen er en vigtig forudsætning for elevernes læringsvilkår
Hvad har og vil vi have særlig fokus på:
- Holddeling i og på tværs af klasserne/årgangene
- Differentiering i dagligdagen blandt ud fra test/standardiserede prøver mv.
- Inkluderende specialundervisning i forhold til at rumme mange elever med forskellige behov – herunder elever, der af flere årsager
ikke følger deres skolegang.
- Tosprogsundervisning
3 ting omkring det faglige niveau, som vi er stolte af:
- Godt samarbejde i indskolingen mellem skole og DUS, der giver en god skolestart, hvor der også undervises ud fra elevernes læringsstil.
- Det praktiske – musiske indhold og engagement på hele skolen
- Elevernes faglige, sociale og personlige engagement og udvikling i 10. årgang
Herningvej Skole
Skolens faglige niveau må vurderes til at være tilfredsstillende. Der er en tydelig tendens til, at polarisering blandt elever, dvs. at en faglig top
og bund er meget fremherskende og at midtergruppen reduceres. Vi ser det bl.a. ved afgangsprøver og i det daglige arbejde. Vi er generelt
tilfredse med de resultater vore elever præsterer og de mål medarbejdere sætter for eleverne. Især bærer den løbende evaluering i form af test,
prøver og mål- og elevsamtaler frugt. Teamsamarbejdet omkring de enkelte klasser og elever gør også, at der finder en løbende vurdering sted.
Generelt er skolen stolt af, at vi har en tidlig indsats, både mht. faglig udvikling og elever med AKT-problematikker. Det vurderer vi, har stor
betydning for elevernes generelle faglige niveau. Vi er stolte af, at alle elever testes i 0-4. klasse, der udarbejdes klasseprofil, at vi har en velfungerende
AKT-indsats for elever, som har ”ondt i skolen” og dermed betydning for deres faglige udvikling. Ledelsen har særlig fokus på
sammenhængskraften mellem årsplaner, teamets indsatsområder og teamudviklingssamtaler og forventer disse i fremtiden vil understøtte
skolens tidlige indsats. På skolen er vi også stolte af, at vi generelt er gode til, at skabe rammer for skolens to-sprogede elever, både faglig og
social og at integration i klasserne lykkes på bedste vis.
Vi kunne godt ønske os, at vi bedre var i stand til, at skabe helhed omkring de børn – som skolen har en del af - som har det fagligt og socialt
svært og som skolens f.eks. modtager sent i skoleforløbet. Samtidig er vi mindre stolte af, at vi, når vi vurderer at skolen ikke kan honorere
elever, som skolen vurderer, har brug for et andet skoletilbud, ofte må vente meget længe før en evt. visitering kan finde sted.
70