Kvalitetsrapport 2008 - Aalborg Kommunale Skolevæsen

Bilag
Skolens udearealer
Skansevejens Skole har nogle særdeles mangelfulde udearealer. Vi er den skole i Aalborg Kommune med absolut færrest udekvadratmeter pr.
elev. I 1997 blev Bakkelygade 2 tillagt skolen, og vi har de efterfølgende år indrettet og renoveret legepladsen udenfor skolens mure. Vi har
troet på, at vi kunne indrette os, så området kunne bære knap 500 elever i frikvartererne og 150 børn i DUS-tiden. Vi har måttet erkende, at det
ikke kan lade sig gøre, så vi må bede om hjælp både økonomisk og inspirationsmæssigt til at etablere/indrette skolens udeareal, så det kan leve
op til elevernes, forældrenes, personalets og måske også det politiske systems krav og forventninger til en skoles udenomsfaciliteter i 2007.
Vi ser 2 muligheder:
A. Indkøb og indretning af parcellerne Rolighedsvej 1, 3 og 5. Denne løsning er selvfølgelig en omkostelig affære, men vil tilføre skolen den
nødvendige plads
B. Idemæssig og økonomisk hjælp til at indrette de nuværende udearealer
Begge muligheder skal opfylde vores ønsker om i langt højere grad at indrette udearealerne, så de lægger op til fysisk aktivitet. Det er vigtigt,
at der etableres ”stille” områder, hvor det sociale liv kan udfolde sig. Det er også vores ønske, at udearealerne indgår som en naturlig del af
skole- og DUS-miljøet, der støtter børnene i deres tilegnelse af kundskaber og samtidig danner ramme om deres oplevelser, virkelyst og fordybelse.
Pladsmangel i DUS 2
DUS 2 på Skansevejens skole er en så stor succes, at DUS 2, som oprindeligt er normeret til 40 børn, har sprængt sine rammer. Der er pt.
indmeldt 62 børn, og vi forventer ikke at tallet falder. Pladsmanglen bliver dog endnu større i skoleåret 2008/2009, da de kommende 3. klasser
er meget store. Vi ville nok kunne klare det store børnetal ved at tænke kreativt, idet børnene jo ikke alle kommer på samme tid. Brandmyndighederne
ser imidlertid helt anderledes på den sag. Der må max. være 59 mennesker i Børnenes Hus på en gang, og da 3. klasserne, DUS 2, og
personalet udgør 100-110 individer, har vi et problem. Der er umiddelbart ikke nogen løsninger at finde på selve skolen, så vi ved ikke hvad vi
skal stille op med vores såkaldte succeshistorie.
Sofiendalskolen
Det er blevet sværere at få tingene til at hænge sammen, idet der ikke har været pristalsregulering siden begyndelsen af 80´erne. Der bruges
mange ressourcer på at mindske elevfraværet /drop-out. Vi tør se ”det vi ser” jævnfør indberetninger. Vi oplever mange store elever med store
sociale, faglige og emotionelle problemer flytte fra skole til skole
Sulsted Skole
Vi har fået bygget skolen om i 2005/06, og har fået en rigtig dejlig skole med god indretning til fleksible læringsmiljøer. Vi har i den anledning
brugt af egne resurser for at færdiggøre det, og vi synes selvfølgelig at vi mangler kroner til at lave skole for, men vi håber at vi klarer det.
Tildeling af timer giver et stramt timebudget for kommende skoleår, men kan også tilskrives faldende elevtal.
Svenstrup Skole
Det stabile elevtal både i normalklasser og centerklasser er en vigtig forudsætning for, at en lærergruppe kan udvikle sig og samarbejde i trygge
rammer uden bekymring for overtallighed. Lærernes kompetencer både hvad angår liniefag og efter-og videreuddannelser dækker med de
sidste uddannelser, lærerne er i færd med at afslutte skolens behov for de fleste fag. Der vil fortsat være nogle ”småfag”, hvor det er erfaringer
og interesser, der gør lærerne kvalificerede, når der lægges fagfordeling. Tilrettelæggelse af lærernes arbejdstid er jo bundet op af en overenskomst,
mange lærere giver udtryk for, at det de brænder for er undervisning, og det er jo heldigvis folkeskolens kerneydelse
Stolpedalsskolen
Vores rammebetingelser bærer stadig præg af, at vi er i gang med at afdrage på gammel gæld. Vi ser frem til at få lige vilkår som øvrige skoler
i kommunen på både drifts- og timebudget. På trods af disse besparelser opnår skolen fine resultater, hvilket bunder i medarbejdernes engagement
og arbejdsindsats. Siden 1. oktober 2007 har skolen været uden viceskoleinspektør, hvilket har medført, at skolen ikke har været så udviklingsorienteret
som planlagt og ønsket. På trods af skolelederens ekstra arbejdsindsats, har arbejdet hovedsageligt været ”skal-opgaver” og
daglige opgaver vedr. forældre og elever. Med ansættelse af ny viceskoleleder pr. 1. august 2008 genoptages den pædagogiske udvikling i fuld
omfang. Som det første står revision af skolens målsætning på dagsordenen. Skolebestyrelsen og ledelsen har afholdt forældremøde i alle
klasser og dette arbejde fremlægges på skolebestyrelsens møde med alle klasseråd i maj måned. Nærmere beskrivelse kommer i skoleplanen.
Sønderbroskolen
Skolens rammebetingelser vurderes som værende gode
Sønderholm Skole
Lærernes muligheder for at gennemføre undervisningen med de krav, der stilles, er virkelig gode. Dog er mulighederne i øjeblikket begrænset i
indskolingen. Vi ser frem til skolens om- og tilbygning i 08/09.
Tofthøjskolen
Rammebetingelserne i specialundervisningen er blevet væsentligt forbedrede i det forgangne skoleår, hvor dialogen med PPR er blevet bedre,
såvel i forhold til indholdet som i forhold til gensidig viden og respekt om hinandens arbejde og muligheder. Skolens tidligere timetildelingsmodel
er dog fortsat langt bedre og mere moderne, fordi den gav langt mere varierede muligheder for holddeling, forskellige fokusområder og
fleksible organisations- og tilrettelæggelsesrammer. Vi kan derfor anbefale, at også Aalborg bruger denne tildelingsmodel, som KL har udviklet.
Tornhøjskolen
Skolen har rimelige fysiske og økonomiske rammer. Skolens fysiske miljø bærer præg af, at nogle områder er moderniseret og tidssvarende,
andre områder bærer præg af slitage. Samlet set er der et godt undervisningsmiljø for eleverne og arbejdsmiljø for personalet.
Skolen har glæde af at have del i kommunens særlige OBS-midler, hvilket letter presset for såvel elever som personale ganske betydeligt.
Tylstrup Skole
Samlet set er skolens rammebetingelser gode:
• veluddannede medarbejdere
• gode IT-faciliteter
• samarbejdet med DUS / overlapningsresursen
• frihed til at flytte økonomiske resurser til områder, hvor de lokalt gør mest gavn
• gode ude-faciliteter
De i nogle henseender knappe resurser udnyttes optimalt af meget ansvarlige medarbejdere.
88