Kvalitetsrapport 2008 - Aalborg Kommunale Skolevæsen

More documents

Recommendations

Info

Bilag Langholt Skole Når alt tages i betragtning har Langholt Skole nogle særdeles gode rammebetingelser for at kunne leve op til de målsætninger, der er grundlaget for det undervisningsmæssige og pædagogiske arbejde på skolen: • Veluddannede og motiverede medarbejdere • Glade og motiverede elever • Forældre der bakker op om skolen • En skole af passende størrelse • Gode fysiske faciliteter • En skoleforvaltning, der hjælper og støtter, når det er nødvendigt • Resurser, der via sparsommelighed og planlægning, gør det muligt at holde et godt undervisningsmæssigt niveau. Løvvangskolen Rammebetingelserne vurderes samlet set tilfredsstillende. Skolens udfordring er stadig at bevare to spor på alle årgange. Faldende elevtilgang til skolens 10. klassescenter fordrer ligeledes øget opmærksomhed. Klassekvotienten er høj på flere årgange, men ressourcetildelingen skaber gode betingelser for holddeling. De fysiske rammer er gode, hvilket ligeledes gør det muligt at arbejde med holddannelse uden store fysiske begrænsninger. Elevfraværet er siden udarbejdelsen af sidste kvalitetsrapport, faldet væsentligt. Forklaringen kan være øget opmærksomhed omkring registrering og AKT lærers månedlige opsamling og opfølgning på elever med bekymrende fravær. Mellervangskolen Timetildelingen til undervisningen er for lav, dette gælder specielt for overbygningen, hvor der er behov for flere undervisningstimer til specielt de naturvidenskabelige fag. Ud fra skolens rammebevilling er det ikke muligt at give undervisningstimer, der tilgodeser vores faglige ambitioner. Faktoreren, der styrer tildelingen af timer til løsning af andre opgaver er for lav i forhold til de krav, der stilles såvel kommunalt som nationalt. Tildelingen af tid til ledelse er ligeledes for lav, i særdeleshed set i lyset af øgede kommunalt og centralt stillede opgaver. Skolen fysiske rammer er delvist nedslidte og utidssvarende. Der er behov for plads og ændringer, så undervisningen kan tilrettelægges fleksibelt. I 2007 er indskolingsafdelingen og mellemgruppens afdeling renoveret efter planen for indretning af fleksible læringsmiljøer. Næste etape er planlagt til 2011. Der er behov for at fremskynde renovering af udskolingsafdelingen og skolen fællesfaciliteter. Mou Skole 2006-2007 Samlet undervisningstimetal i udskolingen: 2985 timer Samlet undervisningstimetal i mellemgrp.: 2700 timer Samlet undervisningstimetal i indskolingen: 3000 timer LEDELSESTID Skoleleder og viceskoleleder i alt: 2.876 timer SEKRETÆRTID 37 timer pr. uge TEKNISK SERVICELEDER 1,3 stilling RENGØRING 4990,5 timer BUDGET 972.180 kr. (2006) 2007-2008 Samlet undervisningstimetal i udskolingen: 2785 timer Samlet undervisningstimetal i mellemgrp.: 2400 timer Samlet undervisningstimetal i indskolingen: 2820 timer LEDELSESTID Skoleleder og viceskoleleder i alt: 2.221 timer SEKRETÆRTID 20 timer pr. uge. Fra 1/11-07 TEKNISK SERVICELEDER 1 stilling. Udearealer v/Park og Natur RENGØRING 4315 timer. Fra 1/11-07 BUDGET 1.074.060 kr. (2008) I den del af skolens økonomi, der ikke indbefatter personale har vi fået et større råderum, idet vi i 2006 fik 972.180 kr. til alt der ikke vedrører løn, hvor tallet i 2008 er 1.074.060 kr. Med hensyn til undervisningtid, ledelsestid, sekretærtid og tid til rengøring er vi blevet beskåret, og derfor har udfordringen i skoleåret 2007-2008 været at holde skole for mindre tid. Kravene til undervisning er ikke blevet mindre og ligeledes opleves de ledelsesmæssige opgaver heller ikke som værende mindre, tværtimod opleves de administrative opgaver og tid til møder som værende større. Til gengæld er der i Aalborg Kommune en hel række ydelser som eksempelvis skoletjenesten. Dem er vi glade for, og øvelsen er at lære at benytte disse gratis tilbud i større omfang. Nibe Skole De bygningsmæssige rammer har efter tre store renoveringer givet fine muligheder for at praktisere en varieret undervisning. Der har i forhold til sidste kalenderår været et mindre fald i fraværet pr. elev. 86
Bilag Nr. Uttrup Skole Generelt har vi nogle rimelige betingelser, selvom der altid kan bruges flere resurser. Det vil dog langt fra være tilfældet, hvis de besparelser, der tales om i 2009 og 2010, bliver gennemført. De vil ramme særdeles hårdt. Igen i år undrer vi os over, der ikke skal tages stilling til skolens fysiske rammer, hvor vi kraftigt ønsker at få del i midlerne til oprettelse af såkaldte fleksible læringsmiljøer. Det er ønskeligt, at fritidsdelen og undervisningsdelen ikke ligger 1 km fra hinanden! En tættere beliggenhed / bofællesskab vil uden tvivl styrke og forbedre indsatsen kvalitativt omkring dette enkelte barn, klassen som helhed og skolestarten i al almindelighed. Det vil også skabe langt bedre mulighed for teamledelse. Nørholm Skole Stigende elevtal og en lind strøm af nye arbejdsopgaver presser både personale og ledelse. Vi føler klart, at fokus flyttes fra pædagogik og undervisning til bureaukrati og kontrol. Principper og procedurer er kun noget værd hvis de efterleves i hverdagen. På trods af nylig udvidelse mangler vi en smule plads. Ikke mindst en ½ hal står meget højt på ønskesedlen. Vi bruger megen tid på transport og manglen sætter en stærk begrænsning på spontanitet og fysisk udfoldelse i våde og kolde perioder. Nøvling Skole På Nøvling Skole bliver en del af økonomien uddelegeret til de enkelte lærer/pædagog teams, og dette har resulteret i en meget stor økonomisk ansvarlighed blandt personalet. Vi har meget få fejlkøb af blandt andet undervisningsmateriale samt meget få fejlkopieringer m.m. Denne meget store ansvarlighed blandt personalet kommer i dagligdagen helt ud til eleverne, hvor det viser sig, at eleverne er meget omhyggelige med at forsyne f.eks. lærebogsmaterialer med bogbind. Undervisningsmidlerne / materialerne er ganske tidssvarende, og det samme er gældende for skolens IT-udstyr. I skoleåret 2007-2008 er der investeret i interaktivetavler. Nøvling Skole har meget få årgange som ikke er et´-sporet. Dette har den konsekvens, at timetildelingen kun rummer meget ringe muligheder for holddannelser. Dette skal forstås som hold med et lavere antal elever i forhold til elevtallet på klasseniveau. På Nøvling Skole vurderes det at skolens bygninger er i en meget fin stand grundet at den tekniske service leder er meget dygtig til at holde bygninger og inventar ved lige, samt at han påbegynder reparationer, lige så snart skaderne er sket. Skolen har meget ringe vilkår, hvad omhandler indendørs idrætsfaciliteter samt indendørs fleksible læringsmiljøer. Sebber Skole Skolens rammebetingelser vurderes som gode. Skolens er lille, men der har været tildelt tilstrækkelige ressourcer både med hensyn til personale og materialer til, at det er muligt at skabe gode rammer for undervisningen. Ved renovering af skolen i 2004 blev der samtidig skabt tidssvarende og fleksible fysiske rammer, der sikrer et godt fysisk arbejdsmiljø for såvel elever som personale. Seminarieskolen Gode fysiske rammer og en tilfredsstillende økonomi gør at skolens rammebetingelser er gode. Skansevejens Skole At drive skole i Aalborg Kommune er ikke helt, hvad det har været. De sidste mange års manglende fremskrivninger på driftsbudgettet og besparelser år efter år har ændret vilkårene for det at drive skole. Denne politik bliver sat i relief i forhold til de allerede varslede besparelser på driftsbudgettet i 2009. I forbindelse med de ændrede vilkår oplever vi på Skansevejens Skole, at det er vanskeligere og vanskeligere at leve op til de mange og forskelligartede krav og forventninger, som det politiske, system, det omgivende samfund, forældre, elever og personalet har til skolen i dag. I den sammenhæng vil jeg komme nærmere ind på fire forhold, hvor vi på Skansevejens Skole er trængte eller mærker de ændrede vilkår. Etablering af musikhus Der er i en del af skolen stor sammenhæng mellem de fysiske rammer og den pædagogiske aktivitet, vi ønsker, der skal finde sted i skoledagen. Vi har således etableret fleksible læringsmiljøer i vores indskolingsafdeling og i en del af vores mellemtrinsafdeling. Ifølge investeringsplanen ville skolen få tilført midler i 2007/2008, så vi kunne få etableret en musikafdeling og få indrettet fleksible læringsmiljøer i resten af mellemtrinsafdelingen og overbygningsafsnittet. I øjeblikket er musiklokalet placeret på 3. sal i overbygningsafdelingen, og musikundervisningen generer i høj grad den daglige undervisning. I forbindelse med budget 2008 var Skole- og Kulturudvalgets forslag, at der skulle afsættes 6,5 mio. kr. i 2008 og 3 mio. kr. i 2009 til fleksible læringsmiljøer og etablering af et musikhus på Skansevejens Skole. Som konsekvens af det beskårne anlægsbudget blev den foreslåede renovering og modernisering udskudt og Skansevejens Skole helt slettet af investeringsplanen. Siden Skole- og Kulturforvaltningen i 2002/2003 udarbejdede det første langsigtede investeringsforslag har Skansevejens Skole været prioriteret med henblik på etablering af nye musikfaciliteter og fleksible læringsmiljøer i 2007/2008. I den seneste udarbejdede investeringsoversigt var skolens projekt udskudt til 2008/2009, hvilket så var til at leve med; men at skolen nu slet ikke er tænkt ind i 2008, 2009 eller 2010 er ikke til at bære. Bestyrelsen og skolens ledelse har gennem de sidste 5 år jævnligt og loyalt gjort opmærksom på skolens trængsler og har også mødt stor forståelse herfor – men lige nu føler bestyrelse, ledelse og personale sig i den grad forbigået og tilliden til det politiske system er i den sammenhæng ikke længere den samme. Inklusion og rummelighed På Skansevejens Skole arbejder skolens pædagogiske personale til stadighed på at udvikle fagligt og socialt kompetente elever, der efter endt skolegang er parate til gå ud i livet og tage fat på en ungdomsuddannelse. Skansevejens Skole vil gerne være en skole for alle – en rummelig skole, hvor læring sker i et kreativt, positivt og varmt miljø – et godt sted at være for at lære. En skole i konstant udvikling. Specielt i de sidste år har vi oplevet en voldsom nedskæring på timeressourcen til det tokulturelle område. Vi får - i en tid med flere og flere børn med specielle behov - også reduceret ressourcerne til den social/pædagogiske bistand generelt, hvilket sammenfattende bevirker, at det bliver sværere og sværere at leve op til de fine tanker om en rummelig folkeskole. Nedskæringen på området har på vores skole været omkring 20 %. Rammekriterierne – specielt økonomien og de politiske holdninger og værdier opleves i modstrid med personalets ihærdige arbejde med at tilpasse og differentiere undervisningen, så alle elever kan deltage aktivt og meningsfyldt i det faglige fællesskab. Vi må derfor opfordre det politiske system fortsat til at sikre ressourcer, der passer til de udfordringer, vi specielt har i forhold til visionen om en inkluderende og rummelig folkeskole. Som vi ser det, kan inklusionen meget vel strande på grund af manglende økonomi. 87
Page 1 and 2:
Kvalitetsrapport Aalborg Kommunale
Page 3 and 4:
Indledning Ændringerne i Folkeskol
Page 5 and 6:
OVERORDNEDE KOMMUNALE POLITIKKER F
Page 7 and 8:
Opfølgning på Kvalitetsrapport 1
Page 9 and 10:
Rammebetingelser Elevtal Antal klas
Page 11 and 12:
Udgift til normalundervisning pr. e
Page 13 and 14:
Rammebetingelser Computere Skolerne
Page 15 and 16:
Rammebetingelser I Kvalitetsrapport
Page 17 and 18:
Rammebetingelser Undervisning af l
Page 19 and 20:
Rammebetingelser Forholdet mellem l
Page 21 and 22:
Pædagogiske processer Evalueringsm
Page 23 and 24:
Pædagogiske processer Der er kun t
Page 25 and 26:
Pædagogiske processer Sammenfatten
Page 27 and 28:
Pædagogiske processer Pædagogiske
Page 29 and 30:
Page 31 and 32:
Page 33 and 34:
Page 35 and 36: Rammebetingelser Øvrige oplysninge
Page 37 and 38: Rammebetingelser Karaktergivning i
Page 43 and 44: Rammebetingelser Vurdering af det f
Page 45 and 46: Rammebetingelser Overgangsfrekvens
Page 47 and 48: Rammebetingelser Det æstetiske und
Page 49 and 50: Kvalitetsrapport for specialskolern
Page 59 and 60: Sammenfattende vurderinger Sammenfa
Page 61 and 62: Sammenfattende vurderinger Sammenfa
Page 63 and 64: I specialklasser Dansk som andetspr
Page 65 and 66: Det faglige niveau Det faglige nive
Page 67 and 68: Handleplaner Handleplaner - det vid
Page 69 and 70: Bilag 2. Det fysiske miljø i klass
Page 71 and 72: Bilag Hou Skole Det faglige niveau
Page 73 and 74: Bilag - At de fysiske rammer skaber
Page 75 and 76: Bilag fokus på evaluering og under
Page 77 and 78: Bilag Hvilke værdier kendetegner j
Page 79 and 80: Bilag nationaliteter og kulturer. A
Page 81 and 82: Bilag - At eleverne er tilfredse og
Page 83 and 84: Bilag Hvordan vurderes samlet set s
Page 85: Bilag - De fysiske rammer giver fle
Page 89 and 90: Bilag Ulsted Skole Ulsted skole har
Page 91 and 92: Bilag Hvordan vurderes samlet set s
Page 93 and 94: Bilag Ledelsen mangler fortsat at f
Page 95 and 96: Bilag Nye beslutninger vedr. evalue
Page 97 and 98: Bilag • De sociale mål gøres al
Page 99 and 100: Bilag • Skabe forandringsparathed
show all

Kvalitetsrapport 2008 - Aalborg Kommunale Skolevæsen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?