Kvalitetsrapport 2008 - Aalborg Kommunale Skolevæsen
Kvalitetsrapport 2008 - Aalborg Kommunale Skolevæsen
Kvalitetsrapport 2008 - Aalborg Kommunale Skolevæsen
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Bilag<br />
- At de fysiske rammer skaber mulighed for en bred vifte af arbejdsmetoder for eleverne.<br />
Følgende faktorer har haft mindre heldig effekt<br />
- At eleverne i indskolingen i indeværende skoleår ikke har haft 25 lektioner.<br />
- At mulighederne for anvendelsen af IT i undervisningen har haft svære vilkår ved overgangen til <strong>Aalborg</strong>s kommunes net (DAKS).<br />
Nr. Uttrup Skole<br />
Nr. Uttrup Skole har ry for at være en faglig skole, og vi arbejder da også bevidst hermed. Blandt andet har vi i flere år arbejdet med en fuldtids-AKT-lærerordning,<br />
hvor en af grundidéerne har været at skabe et sted, hvor børn med ondt i livet kan komme af med deres frustrationer.<br />
Børnenes tryghed og trivsel giver mere plads til indlæring. Læreren i denne ordning tager sig også af ”brandslukningen” – her og nuproblemerne.<br />
Vi har et erfarent lærerkollegium, der er stolte af og meget bevidste om deres faglighed. Især efter den afdelingsopdelte skole har<br />
vi oplevet et resursegivende samarbejde mellem lærere og pædagoger. I skolens AKT-center oplever vi gode resultater i forhold til at udsluse<br />
børnene tilbage til normalskolen.<br />
Nørholm Skole<br />
Rimeligt højt niveau<br />
Nøvling Skole<br />
Ud fra fagenes trinmål i folkeskolen samt årlige standardiserede test vurderes Nøvling Skoles samlet faglige niveau til at være over middel.<br />
Undervisningen varetages i overvejende grad af linjefagsuddannede lærere.<br />
Sebber Skole<br />
Skolens faglige niveau vurderes samlet set som middel. Dog ses det, at niveauet i matematik ligger over middel, hvilket måske kan forklares<br />
ved, at undervisningen i matematik i mindre grad foregår som klasseundervisning, men i høj grad tilrettelægges efter den enkelte elevs forudsætninger<br />
og især i indskolingen også efter elevernes læringsstile. Sebber Skole har rullende skolestart, hvor eleverne starter i skole, når de<br />
fylder 6 år. Undervisningen i indskolingen (svarende til børnehaveklasse, 1. klasse og 2. klasse) foregår aldersblandet, og holddeling anvendes i<br />
stor udstrækning. Der tages udgangspunkt i det enkelte barns forudsætninger, og det har indvirkning på elevernes læseindlæring, hvor det ses,<br />
at flere elever kommer tidligere i gang med at lære at læse, og at det faglige niveau hæves. Samtidig har skolen valgt at sætte særligt fokus på<br />
læseindlæring i det kommende skoleår dels for yderligere at styrke denne udvikling, dels for at sikre, at alle elever bliver gode læsere. På<br />
mellemtrinnet sættes der ligeledes fokus på at styrke børnenes læsning. Skolen har et læsebånd (fastlagt læsetid tre morgener om ugen) og her<br />
vil der fremover lægges mere vægt på at styrke indholdslæsningen.<br />
Seminarieskolen<br />
Med udgangspunkt i skolens mangfoldige elevgrundlag med mange socialt svage elever og mange tosprogede elever er de opnåede faglige<br />
resultater meget tilfredsstillende. Mange elever søger ind i vores overbygning. 10. klasse er meget populær. Skolen er meget rummelig, hvorfor<br />
mangfoldigheden ikke giver anledning til problemer. Indskrivningsprocenten er for lav.<br />
Tryghed, fællesskab, livsglæde, gensidig respekt, selvværd og tolerance<br />
Skansevejens Skole<br />
Det faglige niveau er generelt set tilfredsstillende. Vi vil gerne gøre skolen endnu vigtigere for både elever og forældre. Vi er overbeviste om,<br />
at der er mere potentiale end det, vi umiddelbart ser. I vores overbygning har vi fra dette skoleår indført ugentlige fokustimer, som er timer,<br />
hvor eleverne arbejder selvstændigt mede deres personlige mål, mens lærerne samtaler med enkeltelever. Vores erfaring er, at vi igennem<br />
denne arbejdsform optimerer elevernes læring og dermed også det faglige niveau.<br />
Stolpedalsskolen<br />
Det faglige niveau vurderes som værende højt. Vi frekventerer de fleste elever fra ressourcestærke hjem.<br />
Sofiendalskolen<br />
Vi er stolte af:<br />
Evalueringskultur – målopfyldelse, Dansk som andet sprogsundervisning (ny opgave), Velfungerende kompetencecenter, IT i undervisningen,<br />
læringsstile, Velfungerende PLC, Faglighed,<br />
Vi er ikke stolte af:<br />
Vores idrætsfaciliteter, Udearealer (stort problem)<br />
Sulsted Skole<br />
Vi er tilfredse med vores faglige niveau og elevernes videre forløb efter 9. klasse.<br />
Svenstrup Skole<br />
Skolens faglige niveau kan baseres på Lærernes faglige indsigt, hvilket fremgår af alle fagenes årsplaner og diskussioner, overvejelser og tiltag<br />
i de enkelte fagudvalg. Lærernes ønske og villighed til at indvestere tid i efter- og videreuddannelse. Elevernes generelle gode trivsel og tilfredshed<br />
med både de sociale og faglige liv på skolen. Stor forældreopbakning til den enkelte, til klasserne og til skolen som helhed.<br />
Problematikker som vi er opmærksomme på de elever vi har, som figurerer på fraværsstatistikken – ”drop-out-listen”, ventetid på opfølgning<br />
efter henvisninger til PPR og socialforvaltningen, behov for vikardækning med fagligt kompetente lærere især i de ældste årgange.<br />
Sønderbroskolen<br />
Sønderbroskolen er en skole, hvor faglighed er et af de væsentligste nøgleord. Der er store ambitioner på alle elevers vegne, og dette får betydning<br />
for det generelt pæne gennemsnit, selv om skolen også kendetegnes ved at være en skole med temmelig mange elever med vanskeligheder<br />
af den ene eller den anden art. Det har også stor betydning, at der er mange særdeles erfarne lærere og pædagoger. Endelig har det også stor<br />
betydning for det samlede billede af skolen, at der er et særdeles velfungerende kompetencecenter, hvor man virkelig forstår at tage hånd om de<br />
elever, der har hjælp behov. Mindre stolte er vi af organiseringen af undervisningen i dansk som andetsprog. Da skolen er forholdsvis lille, er<br />
det ikke muligt, at afdelingsopdele skolen helt stringent, og dette har betydet, at det har været vanskeligt at koble normalundervisningen i<br />
klasserne med dansk som andetsprog, rent organisatorisk. Dette bliver et indsatsområde i kommende skoleår, men der vil til stadighed være<br />
skematekniske vanskeligheder forbundet med dette. Skoleåret har også været præget af uro ved læreres sygdom. Vi har haft og har stadig svært<br />
ved at skaffe kvalificerede vikarer. Da forholdsvis mange elever har nogle vanskeligheder, er det for denne gruppe af børn meget uheldigt med<br />
for store forandringer i hverdagen.<br />
73