Kvalitetsrapport 2008 - Aalborg Kommunale Skolevæsen

Bilag
Nr. Uttrup Skole
Generelt har vi nogle rimelige betingelser, selvom der altid kan bruges flere resurser. Det vil dog langt fra være tilfældet, hvis de besparelser,
der tales om i 2009 og 2010, bliver gennemført. De vil ramme særdeles hårdt.
Igen i år undrer vi os over, der ikke skal tages stilling til skolens fysiske rammer, hvor vi kraftigt ønsker at få del i midlerne til oprettelse af
såkaldte fleksible læringsmiljøer. Det er ønskeligt, at fritidsdelen og undervisningsdelen ikke ligger 1 km fra hinanden! En tættere beliggenhed
/ bofællesskab vil uden tvivl styrke og forbedre indsatsen kvalitativt omkring dette enkelte barn, klassen som helhed og skolestarten i al almindelighed.
Det vil også skabe langt bedre mulighed for teamledelse.
Nørholm Skole
Stigende elevtal og en lind strøm af nye arbejdsopgaver presser både personale og ledelse. Vi føler klart, at fokus flyttes fra pædagogik og
undervisning til bureaukrati og kontrol. Principper og procedurer er kun noget værd hvis de efterleves i hverdagen.
På trods af nylig udvidelse mangler vi en smule plads. Ikke mindst en ½ hal står meget højt på ønskesedlen. Vi bruger megen tid på transport
og manglen sætter en stærk begrænsning på spontanitet og fysisk udfoldelse i våde og kolde perioder.
Nøvling Skole
På Nøvling Skole bliver en del af økonomien uddelegeret til de enkelte lærer/pædagog teams, og dette har resulteret i en meget stor økonomisk
ansvarlighed blandt personalet. Vi har meget få fejlkøb af blandt andet undervisningsmateriale samt meget få fejlkopieringer m.m. Denne
meget store ansvarlighed blandt personalet kommer i dagligdagen helt ud til eleverne, hvor det viser sig, at eleverne er meget omhyggelige med
at forsyne f.eks. lærebogsmaterialer med bogbind.
Undervisningsmidlerne / materialerne er ganske tidssvarende, og det samme er gældende for skolens IT-udstyr. I skoleåret 2007-2008 er der
investeret i interaktivetavler.
Nøvling Skole har meget få årgange som ikke er et´-sporet. Dette har den konsekvens, at timetildelingen kun rummer meget ringe muligheder
for holddannelser. Dette skal forstås som hold med et lavere antal elever i forhold til elevtallet på klasseniveau.
På Nøvling Skole vurderes det at skolens bygninger er i en meget fin stand grundet at den tekniske service leder er meget dygtig til at holde
bygninger og inventar ved lige, samt at han påbegynder reparationer, lige så snart skaderne er sket. Skolen har meget ringe vilkår, hvad omhandler
indendørs idrætsfaciliteter samt indendørs fleksible læringsmiljøer.
Sebber Skole
Skolens rammebetingelser vurderes som gode. Skolens er lille, men der har været tildelt tilstrækkelige ressourcer både med hensyn til personale
og materialer til, at det er muligt at skabe gode rammer for undervisningen.
Ved renovering af skolen i 2004 blev der samtidig skabt tidssvarende og fleksible fysiske rammer, der sikrer et godt fysisk arbejdsmiljø for
såvel elever som personale.
Seminarieskolen
Gode fysiske rammer og en tilfredsstillende økonomi gør at skolens rammebetingelser er gode.
Skansevejens Skole
At drive skole i Aalborg Kommune er ikke helt, hvad det har været. De sidste mange års manglende fremskrivninger på driftsbudgettet og
besparelser år efter år har ændret vilkårene for det at drive skole. Denne politik bliver sat i relief i forhold til de allerede varslede besparelser på
driftsbudgettet i 2009. I forbindelse med de ændrede vilkår oplever vi på Skansevejens Skole, at det er vanskeligere og vanskeligere at leve op
til de mange og forskelligartede krav og forventninger, som det politiske, system, det omgivende samfund, forældre, elever og personalet har til
skolen i dag.
I den sammenhæng vil jeg komme nærmere ind på fire forhold, hvor vi på Skansevejens Skole er trængte eller mærker de ændrede vilkår.
Etablering af musikhus
Der er i en del af skolen stor sammenhæng mellem de fysiske rammer og den pædagogiske aktivitet, vi ønsker, der skal finde sted i skoledagen.
Vi har således etableret fleksible læringsmiljøer i vores indskolingsafdeling og i en del af vores mellemtrinsafdeling. Ifølge investeringsplanen
ville skolen få tilført midler i 2007/2008, så vi kunne få etableret en musikafdeling og få indrettet fleksible læringsmiljøer i resten af mellemtrinsafdelingen
og overbygningsafsnittet. I øjeblikket er musiklokalet placeret på 3. sal i overbygningsafdelingen, og musikundervisningen
generer i høj grad den daglige undervisning. I forbindelse med budget 2008 var Skole- og Kulturudvalgets forslag, at der skulle afsættes 6,5
mio. kr. i 2008 og 3 mio. kr. i 2009 til fleksible læringsmiljøer og etablering af et musikhus på Skansevejens Skole. Som konsekvens af det
beskårne anlægsbudget blev den foreslåede renovering og modernisering udskudt og Skansevejens Skole helt slettet af investeringsplanen.
Siden Skole- og Kulturforvaltningen i 2002/2003 udarbejdede det første langsigtede investeringsforslag har Skansevejens Skole været prioriteret
med henblik på etablering af nye musikfaciliteter og fleksible læringsmiljøer i 2007/2008. I den seneste udarbejdede investeringsoversigt
var skolens projekt udskudt til 2008/2009, hvilket så var til at leve med; men at skolen nu slet ikke er tænkt ind i 2008, 2009 eller 2010 er ikke
til at bære. Bestyrelsen og skolens ledelse har gennem de sidste 5 år jævnligt og loyalt gjort opmærksom på skolens trængsler og har også mødt
stor forståelse herfor – men lige nu føler bestyrelse, ledelse og personale sig i den grad forbigået og tilliden til det politiske system er i den
sammenhæng ikke længere den samme.
Inklusion og rummelighed
På Skansevejens Skole arbejder skolens pædagogiske personale til stadighed på at udvikle fagligt og socialt kompetente elever, der efter endt
skolegang er parate til gå ud i livet og tage fat på en ungdomsuddannelse. Skansevejens Skole vil gerne være en skole for alle – en rummelig
skole, hvor læring sker i et kreativt, positivt og varmt miljø – et godt sted at være for at lære. En skole i konstant udvikling. Specielt i de sidste
år har vi oplevet en voldsom nedskæring på timeressourcen til det tokulturelle område. Vi får - i en tid med flere og flere børn med specielle
behov - også reduceret ressourcerne til den social/pædagogiske bistand generelt, hvilket sammenfattende bevirker, at det bliver sværere og
sværere at leve op til de fine tanker om en rummelig folkeskole. Nedskæringen på området har på vores skole været omkring 20 %. Rammekriterierne
– specielt økonomien og de politiske holdninger og værdier opleves i modstrid med personalets ihærdige arbejde med at tilpasse og
differentiere undervisningen, så alle elever kan deltage aktivt og meningsfyldt i det faglige fællesskab.
Vi må derfor opfordre det politiske system fortsat til at sikre ressourcer, der passer til de udfordringer, vi specielt har i forhold til visionen om
en inkluderende og rummelig folkeskole. Som vi ser det, kan inklusionen meget vel strande på grund af manglende økonomi.
87