Kvalitetsrapport 2008 - Aalborg Kommunale Skolevæsen

Bilag
ent falder fra 18,9 til 17,9. Der er befordrende med mindre klasser, men klasser kan mht. faglig dynamik og sociale fællesskaber også blive for
små. Dette mærker vi effekten af, såfremt fald i elevtallet fortsætter.
Lærerne har en forholdsvis høj undervisningstid ud af deres samlede arbejdstid. Med udsigten til at blive færre elever og med 3 personaler
færre kommende skoleår, vil dette tal fortsat stige. Færre elever giver dog mere plads og tid til den enkelte elev. Kommende skoleår slår vi som
konsekvens af faldende elevtal to 4. klasser sammen til én 5. klasse.
Kommende skoleår har vi ca. 24 % af det pædagogiske personale under uddannelse. Alligevel vil vi gerne have flere på liniefagsuddannelser i
n/t, engelsk og dansk. Selvom flere har kompetence svarende til liniefagsniveau, opfattes det som en faglig udfordring at læse en liniefagsuddannelse
eller fag på pd-niveau. Et uddannelsesinterval på 5-7 år pr. medarbejder er et stort ønske fra skolens side.
Samlet set har vi på Gandrup gode rammebetingelser, men flere børn kunne ønskes. Det ser dog ud til efter en periode med fald i elevtal, at
tallet igen vil stige. Vi håber prognosen holder stik.
Gl. Hasseris Skole
Vi har fagligt dygtige lærere og pædagoger
Vi har elever med stort potentiale
Vi har meget lidt plads på skolen, små lokaler, meget få grupperum, gangarealer som kun i ringe grad kan udnyttes og ingen store samlingsrum.
Det er et stort problem i forhold til de elevtalsstore klasser (som vi har mange af), i forhold til holddeling og fleksibelt læringsmiljø. Vi savner
meget en hal mere, som kunne lette skemalægningen og give os god mulighed for at styrke bevægelse i hverdagen.
Vi har dårlige arbejdsforhold for lærerne, både til individuelle arbejdspladser og til teamsamarbejde.
Vi har gode musikfaciliteter, både rammer og indhold.
Gl. Lindholm Skole
Vel vidende at alle altid kan ønske sig mere, har vi valgt at betragte de udstukne rammebetingelser som et vilkår, vi ikke umiddelbart kan
påvirke. Vi ønsker i stedet at have fokus på, hvordan vi fylder disse rammer ud på den mest hensigtsmæssige måde.
Gistrup Skole
Skolens rammebetingelser er nogenlunde tilfredsstillende – selvom skolen i det seneste år i høj grad har kunnet mærke besparelser/harmoniseringerne
på timeressourcerne i relation til fortsat tilføjelse af nye opgaver. Gistrup Skole har en af kommuners højeste gennemsnitlige
klassekvotienter i lokaliteter, der er bygget til langt lavere klassekvotienter, og der på mange måder er gammeldags. En tredjedel af
skolens normalklasse ( i indskolingen), er fortsat for små (46-48 m²) til de generelle høje klassekvotienter og i øvrigt mangler disse birum. En
renovering af lokalerne til de ældste elever er stærkt tiltrængt, grundet meget store klassekvotienter (25-26 elever i de fleste klasser). Mange af
klasselokalerne i ældste afdeling er fælles om få og meget små birum. Denne afdeling har i høj grad behov for områder, hvor eleverne kan
arbejde i mindre grupper i forbindelse med projektorienteret undervisning. Gistrup Skole har fået to påbud vedrørende udluftning af et faglokale
samt en elevfløj. Skolen har ikke p.t. økonomiske midler til at udbedre disse forhold.
I finansåret 2008 og de to efterfølgende år, er Gistrup Skole bevilliget ca. 21 millioner til fleksible læringsmiljøer og muligvis også udbedring
af et af påbuddene. I skrivende stund hersker der dog stor usikkerhed om Aalborg Kommune, af besparelsesårsager, udsætter denne renovering
et til flere år. Skolens byggeudvalg, som allerede har afholdt første møde, arbejder dog fortsat videre med renoveringsplanerne.
Set i lyset af de seneste års opgaver, uddelegering fra forvaltning til skole, sammenlægning mellem forvaltningerne, registrering, og kvalitetsvurderinger,
har skolens ledelse (sekretariatet) behov for mere tid til disse opgaver. Ledelsestid udmeldes p.t. i forhold til elevtal uden hensyntagen
til store opgaver så som kvalitetsrapport, afledte handlinger af disse samt kravet om gennemførelse af et stort antal handleplaner og
politikker. Især skolelederen (ledelsen) står ofte over for et svært valg mellem nærværende og akutte arbejdsopgaver på kontoret og personalets
ønske om at være mere direkte tilstedeværende i skolens daglige liv.
Grindsted Skole
Under de nuværende rammebetingelser oplever vi, at ved hjælp af personalet store ansvarlighed og fleksibilitet, at kunne drive en institution,
der kan leve op til de faglige og pædagogiske krav, der i dag stilles til børnehaver, skolefritidsordninger og skoler. Dog er de fysiske rammer
ved at være slidte og det gælder hele institutionen. Flere gange har Grindsted skole været på investeringsplanen med nye bygninger, men hver
gang er ombygningen blevet udskudt og nu på ubestemt tid. Både i børnehave og Dus 1 og Dus 2 er der pladsmangel, da der er stor søgning til
alle afdelinger. Det har i gentagne perioder været nødvendigt at leje en spejderhytte i Hammer Bakker for at kunne modtage børn på ventelisten
til børnehaven. En udmærket pædagogisk løsning, der dog forringes ved at være en ad-hoc løsning, der kun bevilliges for et år af gangen.
Gudumholm Skole
2007 har været et omstillingsår på godt og ondt. Nedenfor er fremhævet områderne i hovedtræk:
1. Skolens fysiske rammer for undervisning er ganske enestående, og vi har et nært samarbejde med det lokale foreningsliv.
2. Resursetildelingen har været positiv for DUSsen og pedelområdet, mens den har været negativ for undervisning, rengøring og sekretær.
3. På efteruddannelsesområdet, øvrige områder (skoletjeneste, sommersvømning med mere) og i forhold til sparring med forvaltningen
(mange flere personer) har vi fået et løft.
4. Resurserne til undervisning er så knappe, at mulighederne for holddeling er blevet formindsket.
Gug Skole
Under givne forudsætninger mener vi, at vi for de tildelte ressourcer, ser os i stand til at drive en god skole. Vi kan selvfølgelig altid ønske os
flere ressourcer til f.eks. vikardækning og nyindkøb af undervisningsmateriel.
Rent bygningsmæssigt både i forhold til vedligehold og nyetablering mener vi dog, der er nogle mangler. Bygningernes rammer og størrelse
sætter pædagogiske begrænsninger blandt andet i forhold til holddannelse og etablering af fleksible læringsmiljøer. Alle lokaler er i brug i alle
dagtimer. Der er ikke disponible rum til rådighed. Der mangles ligeledes lokaler til teamforberedelse. Ligeledes kan det være svært at finde
penge til skolens udearealer og inventarudskiftning. Udearealerne og aktiviteterne på disse er knappe set i forhold til skolens størrelse.
Hals Skole
- Den nuværende skolestruktur, med overskoling til 6. og 8. årgang kombineret med ændring/nyetablering af klasser i udskolingsforløbet,
kan for det enkelte barn give mange klasse/lærerskift samt brud i faglige forløb. Det kan være relevant at få drøftet, hvordan
der skabes langsigtede sociale og faglige helheder/vilkår for alle.
- Generelt er der en positiv oplevelse af de æstetiske og fysiske rammer på skolen.
84