Spørg brugerne - Enheden for Brugerundersøgelser

More documents

Recommendations

Info

3 Spørgeskemaundersøgelser Spørgeskemaundersøgelser blandt afdelingens patienter er velegnede som redskab til en løbende og systematisk opfølgning på kvaliteten af afdelingens aktiviteter. Afdelingen har under visse forudsætninger mulighed for at sammenligne resultater fra brugerundersøgelser med resultater fra andre sammenlignelige afdelinger. Sygehusafdelingen har også mulighed for at sammenligne egne resultater over tid og dermed undersøge, om de ændringer og justeringer, som afdelingen foretager, muligvis har en effekt på patienternes vurderinger af den pågældende aktivitet (før-/eftermåling). Spørgeskemaundersøgelsen bliver derved et værdifuldt redskab i afdelingens arbejde med løbende at fastholde eller forbedre kvaliteten. Når du anvender spørgeskemaer, har du mulighed for at spørge mange brugere, således at du kan anvende resultaterne repræsentativt for afdelingens samlede brugergruppe. Inden du udarbejder et spørgeskema, skal du overveje: • Hvordan du bedst opbygger spørgeskemaet (afsnit 3.1) • Hvor varierede spørgsmåls- og svarkategorier du kan og vil benytte (afsnit 3.2) • Hvor langt spørgeskemaet skal være (afsnit 3.3) • Spørgeskemaets layout (afsnit 3.4) • Hvilke spørgsmålstyper og svarkategorier du vil benytte (afsnit 3.5 og 3.8) • Hvilke sammenhænge du ønsker at belyse i de efterfølgende analyser (afsnit 3.9) • Hvilke typer analyser du efterfølgende ønsker at gennemføre, og hvilke svarskalaer disse analyser kræver (afsnit 3.10) Det er vigtigt at udarbejde et spørgeskema, som er overskueligt, let at besvare og opfanger de problemstillinger, som afdelingen ønsker belyst. Du bør derfor nøje overveje spørgeskemaets indhold og struktur, således at afdelingen ikke efterfølgende står med en række uafklarede problemstillinger, som det var intentionen af få afklaret gennem undersøgelsen. Det er væsentligt, at du overvejer, hvilke analyser du vil benytte til at bearbejde data, inden du udarbejder spørgeskemaet. Svarskalaerne skal nemlig kunne leve op til behovet i de enkelte analyser. 20 Spørg brugerne - en guide til kvalitative og kvantitative brugerundersøgelser i sundhedsvæsenet
En spørgeskemaundersøgelses faser: • Udvikle spørgeskemaet • Opsætte spørgeskemaet • Validere spørgeskemaet • Udsende/udlevere spørgeskemaet • Registrerer/indtaste returnerede svar • Klargøre og verificere data • Analyse af data • Rapportering 3.1 Opbygning af spørgeskemaet Det er væsentligt, at spørgeskemaet afspejler, at der ligger nogle grundige overvejelser bag udvælgelsen af netop de spørgsmål, som afdelingen har valgt til undersøgelsen. Er skemaet struktureret, så patienten kan se en linje i spørgsmålsrækken og dermed formålet med undersøgelsen, kan du forvente, at svarprocenten bliver højere, end hvis skemaet er ustruktureret. Bliver patienten derimod præsenteret for en lang række spørgsmål i tilfældig rækkefølge, risikerer du, at patienten får en opfattelse af, at der ikke ligger en velovervejet strategi bag undersøgelsen. Dette kan mindske patientens motivation for at besvare skemaet. Du bør strukturere spørgeskemaet på en logisk måde med overskrifter for spørgsmål, der vedrører samme emne. En mulighed er, at du strukturerer spørgsmålene kronologisk efter faser i et behandlingsforløb, således at de indledende spørgsmål for eksempel omhandler tiden før indlæggelsen, de næste vedrører modtagelsen, selve indlæggelsen osv. frem til tiden efter udskrivelsen. Til de enkelte faser er der knyttet nogle forskellige ydelsestyper. Et eksempel er plejen, som typisk er en ydelse i tiden under indlæggelsen. Du vil erfare, at strukturen ikke altid er klar og entydig. Et typisk eksempel på dette er placeringen af ydelsen ”information”. Personalet informerer ofte patienten i alle faser af behandlingsforløbet. Spørgsmålet er, hvorvidt du skal indarbejde spørgsmål om information i de forskellige faser af behandlingsforløbet, eller i en særskilt gruppe af spørgsmål på tværs af faserne. Det afgørende er, at du vælger samme logiske struktur gennem hele spørgeskemaet. Vælger du at strukturere skemaet efter faser i behandlingsforløbet, er det hensigtsmæssigt at opsplitte spørgsmål til de tværgående ydelsestyper på forskellige faser. Vælger du derimod at samle de tværgående ydelsestyper, er det nødvendigt at se bort fra den faseopdelte struktur. 3.2 Varierede spørgsmål og svarkategorier Valget af svarkategorier (indhold og antal) er normalt betinget af, hvilken type spørgsmål du søger at afdække. Vi anbefaler, at du varierer spørgsmålstyper og svarkategorier i spørgeskemaet. Hvis du på forhånd lægger dig fast på at anvende de samme svarkategorier igennem hele spørgeskemaet, sker det ofte, at spørgsmålene bliver formuleret upræcist i forhold til de problemstillinger, som spørgeskemaet skal undersøge. Dette skyldes, at spørgsmålene formuleres ud fra, hvad der er muligt at belyse med de anvendte svarkategorier, frem for at lade spørgsmålene bestemme, hvilke svarkategorier der bedst belyser problemstillingen. Med varierede spørgsmål og svarkategorier tvinger du desuden patienten til at læse hvert spørgsmål nøje med henblik på at kunne afgive det rigtige svar. I et spørgeskema, hvor der anvendes de samme kategorier gennem hele skemaet (fx Meget tilfreds, Tilfreds, Utilfreds, Meget utilfreds), viser undersøgelser, at respondenter, som ge ne- Spørg brugerne - en guide til kvalitative og kvantitative brugerundersøgelser i sundhedsvæsenet 21
Page 1 and 2: Enheden for Brugerundersøgelser Re
Page 3 and 4: Spørg brugerne - en guide til kval
Page 5 and 6: 4.9 Kvalitetskriterier for kvalitat
Page 7 and 8: og er der efter de fleste afsnit ud
Page 9 and 10: ugerundersøgelse kan afdække års
Page 11 and 12: Du kan også anvende observationer
Page 13 and 14: Figur 1 - Kombination af kvalitativ
Page 15 and 16: Det er vigtigt, at du afstemmer und
Page 17 and 18: Figur 2 - Faser og ydelser/handling
Page 19: Tjekliste til forberedelse af under
Page 23 and 24: Eksempel på uoverskueligt design 1
Page 25 and 26: Eksempel på uddybende spørgsmål
Page 27 and 28: faktiske egenskaber eller adfærd h
Page 29 and 30: Eksempel på spørgsmål om baggrun
Page 31 and 32: Eksempel på faktuelt spørgsmål M
Page 33 and 34: Undgå negationer og metaforer For
Page 35 and 36: Hverken eller og ved ikke svarkateg
Page 37 and 38: 3.9 Sammenhængen mellem to eller f
Page 39 and 40: Nominal skala: Svarkategorier til e
Page 41 and 42: klinikken. Evalueringerne gennemfø
Page 43 and 44: Tjekliste til udarbejdelse af følg
Page 45 and 46: den sammenhæng spørgsmålet indg
Page 47 and 48: 3.14 Dataindsamlingsmetoder I dette
Page 49 and 50: Et andet og vigtigt parameter er ti
Page 51 and 52: Du kan kontrollere stikprøvens rep
Page 53 and 54: 3.15 Registrering af svar Allerede
Page 55 and 56: Hvis du ønsker at give en overskue
Page 57 and 58: Tabel 5 Patienters vurderinger og p
Page 59 and 60: Chi2-testen Den oftest anvendte, si
Page 61 and 62: Figur 5 illustrerer et eksempel på
Page 63 and 64: For at der er tale om et konkret m
Page 65 and 66: 4.2 Styrker og svagheder ved kvalit
Page 67 and 68: 1991). Denne type undersøgelse kan
Page 69 and 70: Tabel 8 - Metoder og deres formål
Page 71 and 72:
Formålsbeskrivelse Et godt formål
Page 73 and 74:
4.8 Interviewguide En interviewguid
Page 75 and 76:
Spørgsmålstyper Hvis du som inter
Page 77 and 78:
vigtigt at finde en mellemvej, hvor
Page 79 and 80:
Kvalifikationskriterier for intervi
Page 81 and 82:
Yderligere litteratur om emnet •
Page 83 and 84:
Tjekliste - udvælgelse af intervie
Page 85 and 86:
Tjekliste til enkeltpersonsintervie
Page 87 and 88:
og vanskeligheder med systematisk a
Page 89 and 90:
Tjekliste til gruppeinterview Har d
Page 91 and 92:
Eksempel på interviewguide til en
Page 93 and 94:
• Moderator indleder og fortælle
Page 95 and 96:
Plusser betyder, at x antal af pati
Page 97 and 98:
• Du/referenten tematiserer svare
Page 99 and 100:
4.16 Direkte patientfeedback Ved di
Page 101 and 102:
4.17 Dialogmøde på tværs af sekt
Page 103 and 104:
4.18 Workshop med kortlægning af p
Page 105 and 106:
2009 AKUT INDLÆGGELSE Viggo indlæ
Page 107 and 108:
4) For sen rehabilitering 5) Non-co
Page 109 and 110:
Svagheden ved fotodagbøger er, at
Page 111 and 112:
4.20 Observation Ved observationsme
Page 113 and 114:
Hvad hører jeg? Hvad ser jeg? Hvad
Page 115 and 116:
Tjekliste til skyggemetoden Har du
Page 117 and 118:
Tabel 10 - Forslag til transskriber
Page 119 and 120:
4.23 Analyse af interview Valg af a
Page 121 and 122:
Tabel 9 Eksempel på meningskondens
Page 123 and 124:
du følger en række formkrav til u
Page 125 and 126:
foretage sammenligninger med result
Page 127 and 128:
Afrapportering af interviewcitater
Page 129 and 130:
Spørg brugerne - en guide til kval
Page 131 and 132:
interviewpersons mundtlige udsagn,
Page 133 and 134:
Page 135 and 136:
Hvem anmelder? Anmeldelse af en beh
Page 137 and 138:
Page 139 and 140:
3. Udpegelse af indsatsområder 4.
Page 141 and 142:
Eksempel på en handlingsplan Indsa
Page 143 and 144:
tæt nok på de konkrete problemsti
Page 145 and 146:
Page 147 and 148:
• Datatilsynet 2011: www.datatils
Page 149 and 150:
• Rienecker L, Jørgensen P S, To
Page 151 and 152:
show all

Spørg brugerne - Enheden for Brugerundersøgelser

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?