Spørg brugerne - Enheden for Brugerundersøgelser

More documents

Recommendations

Info

3.6 Kriterier for spørgsmålsformulering og svarkategorier I det følgende redegør vi for de metodemæssige forudsætninger, vi lægger til grund for konstruktion og formulering af spørgsmål. Spørgsmålsformuleringen bygger på teoretiske overvejelser indsamlet via litteraturstudier, og de erfaringer Enheden for Brugerundersøgelser har gjort i forbindelse med gennemførelse af større og mindre spørgeskemaundersøgelser af patienters oplevelser. Vi opstiller her kriterier for selve spørgsmålene, forholdet imellem spørgsmål og svarkategorier, og selve svarkategorierne. Spørgsmålene Neutralt formuleret Ledende/værdiladede spørgsmål kan i væsentlig grad påvirke resultater af brugerundersøgelser. Alligevel er ledende spørgsmål hyppigt forekommende i mange brugerundersøgelser. Ledende spørgsmål forekommer fx, fordi spørgeren formulerer spørgsmålene ud fra eget værdigrundlag og forventninger til brugernes holdninger. Hvis man som spørger på forhånd tror, at patienterne synes, at ventetiden til indlæggelsen er lang, kan man være tilbøjelig til at spørge, om patienten synes, at ventetiden er for lang. Udgangspunktet bør være at formulere spørgsmålene neutralt, eksempelvis “Hvordan vurderer du ventetiden?”. Eksempel på neutralt formuleret spørgsmål Hvad mener du om ventetiden, fra du blev henvist til sygehuset, til du blev indlagt? I direkte forlængelse af dette vil vi nævne begrebet ”Ja-siger effekt”. Undersøgelser peger på, at respondenter er tilbøjelige til at være enige i/svare ”Ja” til udsagn/spørgsmål uanset indhold (se for eksempel Schuman og Presser, 1977). Du bør derfor så vidt muligt undgå at formulere spørgsmål, hvor patienterne skal svare ja eller nej til positivt eller negativt formulerede spørgsmål. ”Ja-siger effekten” eller ”enighedseffekten” viser den mekanisme, at mange mennesker bedre kan lide at erklære sig enige end uenige. Et klassisk eksempel er et komparativt studie af to udsagn, som indeholder samme erkendelsesinteresse, men med modsat fortegn, nemlig: 1. ”Individer er at bebrejde, mere end sociale omstændigheder er, for kriminaliteten og lovløsheden i dette land” 2. ”Sociale omstændigheder er at bebrejde, mere end individer er, for kriminaliteten og lovløsheden i dette land” Studiet viste, at der i de to kontrolgrupper var stort set lige mange, der erklærede sig enige i udsagnet (omkring 60 %) – uanset, at udsagn 1 faktisk har den stik modsatte betydning af udsagn 2 (Schuman og Presser 1977). Anbefalingen om at undgå ja/nej spørgsmål gælder dog ikke spørgsmål om faktuelle egenskaber/faktisk adfærd (jf. eksemplet på næste side). 30 Spørg brugerne - en guide til kvalitative og kvantitative brugerundersøgelser i sundhedsvæsenet For lang Passende For kort
Eksempel på faktuelt spørgsmål Modtog du skriftlig information, før du blev indlagt? Ja Nej Endelig skal vi nævne begrebet “social ønskværdighed” som argument for at undgå positivt eller negativt formulerede spørgsmål. Som begrebet antyder, tenderer respondenter til at svare, hvad de tror/mener, der opfattes som ønskværdigt af intervieweren, omgangskredsen eller samfundet generelt. De forsøger altså at give et favorabelt billede af dem selv ved at øge socialt ønskelige karakteristika. Grunden til et socialt ønskværdigt svar kan være, at svarmulighederne rummer egenskaber eller handlinger, der betragtes som ønskelige. Har respondenten uønskelige egenskaber eller handlinger, kan respondenten være i et dilemma mellem 1) at være en god respondent og fortælle sandheden og 2) at være dét, der er ønskeligt. Det antages, at respondenten ofte løser dilemmaet ved at stile mod det socialt ønskværdige (DeMaio, 1984). Flere studier har vist, at respondenter i højere grad giver socialt ønskværdige svar, hvis de bliver interviewet om spørgsmålene sammenlignet med, hvis de selv udfylder spørgsmålene (Kreuter, Presser og Tourangeau, 2008). Eksempler på emner, der kan frembringe et socialt ønskværdigt svar, er patientens compliance i forhold til den foreskrevne behandling. Derudover kan det være graden af risikoadfærd såsom alkoholindtag eller graden af sundhedsadfærd såsom fysisk aktivitet. Overordnet bør du så vidt muligt formulere spørgsmålene således, at respondenten ikke kan udlede, hvad du (eller samfundet generelt) opfatter som socialt ønskværdigt. Korte spørgsmål og ord Som udgangspunkt skal spørgsmålene formuleres som korte sætninger for at sikre, at der ikke forekommer mulighed for fejlfortolkninger og misforståelser, når patienten skal besvare spørgsmålet. Lange spørgsmål kan medføre fejlfortolkninger og misforståelser (se for eksempel Olsen, 1995). Lange spørgsmål kan formentlig også føre til relativt lave svarprocenter, da nogle patienter føler, at det er uoverskueligt at besvare lange spørgsmål. Specielt hvis undersøgelsespopulationen overvejende er ældre patienter og/eller patienter, som har gennemgået svære operationer og fortsat er svækkede af deres sygdom, er det vigtigt, at spørgsmålene er overskuelige og lette at forstå, således at patienten har ressourcer til at besvare skemaet. For at leve op til kravet om korte spørgsmål, bør alle overflødige ord og indskudte sætninger udelades. For at sikre, at spørgsmålene er forståelige for alle patienter, skal korte ord anvendes. Du bør vurdere, om du kan erstatte lange ord af kortere ord med samme betydning. Såfremt du ikke kan erstatte ordet af kortere ord med samme betydning, skal du overveje, om alle kan forstå ordet, eller om spørgsmålet bør udgå. Præcist og entydigt Spørgsmålene skal være præcist formulerede for at sikre, at patienten ikke kan fortolke spørgsmålene på flere forskellige måder. Hvis et spørgsmål ikke er præcist formuleret, kan du ikke være sikker på, hvordan patienten har fortolket spørgsmålet, og hvad det er, patienten har svaret på. Du bør tilstræbe at bruge præcise begreber, så indholdet i den aktuelle sammenhæng ikke kan misforstås. Spørg brugerne - en guide til kvalitative og kvantitative brugerundersøgelser i sundhedsvæsenet 31
Page 1 and 2: Enheden for Brugerundersøgelser Re
Page 3 and 4: Spørg brugerne - en guide til kval
Page 5 and 6: 4.9 Kvalitetskriterier for kvalitat
Page 7 and 8: og er der efter de fleste afsnit ud
Page 9 and 10: ugerundersøgelse kan afdække års
Page 11 and 12: Du kan også anvende observationer
Page 13 and 14: Figur 1 - Kombination af kvalitativ
Page 15 and 16: Det er vigtigt, at du afstemmer und
Page 17 and 18: Figur 2 - Faser og ydelser/handling
Page 19 and 20: Tjekliste til forberedelse af under
Page 21 and 22: En spørgeskemaundersøgelses faser
Page 23 and 24: Eksempel på uoverskueligt design 1
Page 25 and 26: Eksempel på uddybende spørgsmål
Page 27 and 28: faktiske egenskaber eller adfærd h
Page 29: Eksempel på spørgsmål om baggrun
Page 33 and 34: Undgå negationer og metaforer For
Page 35 and 36: Hverken eller og ved ikke svarkateg
Page 37 and 38: 3.9 Sammenhængen mellem to eller f
Page 39 and 40: Nominal skala: Svarkategorier til e
Page 41 and 42: klinikken. Evalueringerne gennemfø
Page 43 and 44: Tjekliste til udarbejdelse af følg
Page 45 and 46: den sammenhæng spørgsmålet indg
Page 47 and 48: 3.14 Dataindsamlingsmetoder I dette
Page 49 and 50: Et andet og vigtigt parameter er ti
Page 51 and 52: Du kan kontrollere stikprøvens rep
Page 53 and 54: 3.15 Registrering af svar Allerede
Page 55 and 56: Hvis du ønsker at give en overskue
Page 57 and 58: Tabel 5 Patienters vurderinger og p
Page 59 and 60: Chi2-testen Den oftest anvendte, si
Page 61 and 62: Figur 5 illustrerer et eksempel på
Page 63 and 64: For at der er tale om et konkret m
Page 65 and 66: 4.2 Styrker og svagheder ved kvalit
Page 67 and 68: 1991). Denne type undersøgelse kan
Page 69 and 70: Tabel 8 - Metoder og deres formål
Page 71 and 72: Formålsbeskrivelse Et godt formål
Page 73 and 74: 4.8 Interviewguide En interviewguid
Page 75 and 76: Spørgsmålstyper Hvis du som inter
Page 77 and 78: vigtigt at finde en mellemvej, hvor
Page 79 and 80: Kvalifikationskriterier for intervi
Page 81 and 82:
Yderligere litteratur om emnet •
Page 83 and 84:
Tjekliste - udvælgelse af intervie
Page 85 and 86:
Tjekliste til enkeltpersonsintervie
Page 87 and 88:
og vanskeligheder med systematisk a
Page 89 and 90:
Tjekliste til gruppeinterview Har d
Page 91 and 92:
Eksempel på interviewguide til en
Page 93 and 94:
• Moderator indleder og fortælle
Page 95 and 96:
Plusser betyder, at x antal af pati
Page 97 and 98:
• Du/referenten tematiserer svare
Page 99 and 100:
4.16 Direkte patientfeedback Ved di
Page 101 and 102:
4.17 Dialogmøde på tværs af sekt
Page 103 and 104:
4.18 Workshop med kortlægning af p
Page 105 and 106:
2009 AKUT INDLÆGGELSE Viggo indlæ
Page 107 and 108:
4) For sen rehabilitering 5) Non-co
Page 109 and 110:
Svagheden ved fotodagbøger er, at
Page 111 and 112:
4.20 Observation Ved observationsme
Page 113 and 114:
Hvad hører jeg? Hvad ser jeg? Hvad
Page 115 and 116:
Tjekliste til skyggemetoden Har du
Page 117 and 118:
Tabel 10 - Forslag til transskriber
Page 119 and 120:
4.23 Analyse af interview Valg af a
Page 121 and 122:
Tabel 9 Eksempel på meningskondens
Page 123 and 124:
du følger en række formkrav til u
Page 125 and 126:
foretage sammenligninger med result
Page 127 and 128:
Afrapportering af interviewcitater
Page 129 and 130:
Spørg brugerne - en guide til kval
Page 131 and 132:
interviewpersons mundtlige udsagn,
Page 133 and 134:
Page 135 and 136:
Hvem anmelder? Anmeldelse af en beh
Page 137 and 138:
Page 139 and 140:
3. Udpegelse af indsatsområder 4.
Page 141 and 142:
Eksempel på en handlingsplan Indsa
Page 143 and 144:
tæt nok på de konkrete problemsti
Page 145 and 146:
Page 147 and 148:
• Datatilsynet 2011: www.datatils
Page 149 and 150:
• Rienecker L, Jørgensen P S, To
Page 151 and 152:
show all

Spørg brugerne - Enheden for Brugerundersøgelser

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?