Download rapport - Center for Alternativ Samfundsanalyse

Udpegning af særlig målgruppe legaliserer brug af sanktioner
Gennemgang af udvalgte dokumenter, der ligger til grund for lov om forældrepålæg
tydeliggør, at intentionen er at målrette de sociale ydelser, “til dem der virkelig har behov”
– en formulering der netop afmonterer de universelle ydelser og dermed legaliserer
en mere straffende tilgang til den “lille gruppe”, der så at sige afviger fra normaliteten,
her defineret som dem, der ikke at vil påtage sig forældreansvaret.
Når oplægget understreger, at dem, der forventes at skulle støttes til at påtage sig forældreansvaret,
er personer med manglende kendskab til det danske samfund, så bliver
grupper med anden etnisk baggrund end dansk indirekte udpeget som målgruppe.
“Noget for noget” strategien, der blev introduceret i arbejdsmarkedspolitikken
indføres og indskydes således i indsatsen for de mest udsatte børn og familier og udskiller
de uansvarlige forældre, hvor incitamentet til at opnå en særlig adfærd forventes
opnået gennem muligheden for at sanktionere, såfremt den ønskede adfærd ikke
efterleves.
Der har i høringssvarene til folketingsdebatten 4 , været rejst tvivl om og kritik af lovens
mulige virkninger, samt de problemer, det kan tænkes at skabe, når socialarbejdere
skal omsætte loven i praksis. Der har i høringssvarene også været stillet spørgsmål
til, på hvilket forskningsmæssigt grundlag loven er fremsat og dermed rejst tvivl i
forhold til, om der er belæg for, at brug af sanktioner fører til løsning af de komplicerede
sociale problemer, de sættes ind over for. Ved fremsættelsen af lov om forældrepålæg
blev der fra regeringen lagt stor vægt på de positive erfaringer, der er gjort i
England, der siden 1998 har gennemført en række lovinitiativer, hvor styrkelse af forældreansvar
og love til bekæmpelse af såkaldt antisocial adfærd (ASBO’S) er formålet.
Inspiration fra England
Styrkelse af forældreansvar gennem forældrepålæg
Forældrepålæg har sit forlæg i en del love, 5 der er en del af New Labour’s “tough on
crime – and tough on the causes crime” og Blairs “Respect and Responsibility politik”
(Home Office 2003), – en politik der har sat fokus på familiens ansvar og forpligtelser,
uanset hvilke typer problemer der er tale om. Netop problemer som såkaldt antisocial
adfærd, skoleskulk, og ungdomskriminalitet er i New Labour’s optik sociale problemer,
hvor familien opfattes som ansvarlig – og de samme problemer den danske lov
oplister som præmis for at iværksætte forældrepålæg. (Se Vejledning om styrkelse af
forældreansvar 2006: pkt.28-33).
En afgørende forskel mellem England og Danmark er dog, at børn ned til 10 år kan
straffes i UK for den samme type adfærd, som i Danmark kan udløse et forældrepålæg,
hvorimod børn i Danmark betragtes som umyndige, hvorfor det bliver forældrene,
der skal straffes for børnenes adfærd. I England er sanktionerne bøder og såvel
pålæg. Bøder afgøres af Youth Justice Board – altså gennem retssystemet, hvorimod
det i Danmark overlades til den enkelte (sagsbehandler) kommunes vurderinger at
meddele et forældrepålæg og efterfølgende fratage forsørgelsesgrundlaget i form af
mistet børnefamilieydelse.
I England skal forældrene, der meddeles et forældrepålæg, deltage i et forældreprogram.
Foretagne evalueringer viser, at disse programmer trods tvungen deltagelse opleves
positivt af størstedelen af forældrene. Deltagelse i forældreprogrammer er i den
115