Download rapport - Center for Alternativ Samfundsanalyse

Social udvikling – ulighed
Figur 2: Nettoformuen fordelt på indkomstgrupper. 2004. 1000 kr.
Kilde: AErådet på baggrund af lovmodellen
En væsentlig del af familiernes formuer er placeret i boligen, og ikke mindst ændringerne
på boligmarkedet har medført fordelingsmæssige konsekvenser, som understøtter
stigningen i indkomstuligheden og dermed forøger uligheden i folks forbrugsmuligheder.
Familiernes placering på boligmarkedet afspejler i sig selv de økonomiske uligheder i
samfundet. Den store del af dem, der er ejere af deres bolig, tilhører de indkomstmæssigt
bedst stillede, mens lejerne fx – især i de almennyttige boliger – for en stor del er
familier med lave indkomster og typisk modtagere af indkomstoverførsler. Siden
1970’erne er den sociale opdeling på boligmarkedet blevet yderligere cementeret.
Tabel 5: Familier fordelt efter disponibel indkomst. Særskilt for boligform og
boligtype. 2005.
Ejerfamilier Lejerfamilier
Disponibel indkomst Parcel og rækkehus Ejerlejlighed Andre boligtyper
1.500.000 0,4 0,3 0,3 0,1
I alt 100,0 100,0 100,0 100,0
Kilde: Indkomst 2005. Danmarks Statistik
Boligen er et væsentligt forbrugsgode og spiller en central rolle for den enkeltes
velfærd. Det er en af begrundelserne for, at der via det offentlige foregår en subsidiering
og regulering af boligforbruget. Beskatning af og tilskud til boligforbruget har
bl.a. en væsentlig betydning for boligudgifterne og dermed for, hvor stor en del af
indkomsten den enkelte har tilbage til det øvrige forbrug.
66