Download rapport - Center for Alternativ Samfundsanalyse

Kvalitet i indsatsen over for socialt udsatte børn og unge
Individualiseringen i form af såvel anvendelse af betegnelsen “særlige behov” som
angivelse af specifikke indsatsformer kan ligeledes ses som baggrund for både behovet
for forskning omkring risikovurderinger og kravet om evidensforskning. 6 I forlængelse
heraf ses også en stigende udbredelse af forskningsoversigter, hvor resultaterne af
international forskning refereres som generel “viden” uden, at det diskuteres, hvorvidt
og i hvilket omfang disse forskningsresultater kan overføres til danske socialpolitiske
forhold.
I den aktuelle forskning ses der tendenser til, at overvejelser om kvalitet i indsatsen i
forhold til socialt udsatte børn og unge bliver til en diskussion af normative indikatorer,
ligesom der oftest ses en negativ tilgang til forståelsen af kvalitet. Anbringelser af
børn og unge har “ikke-kvalitet”, fordi anbringelser bryder sammen, 7 eller fordi de
voksne, der har været anbragt som børn, oftere bliver arbejdsløse, psykisk syge med
videre end andre i befolkningen, 8 eller fordi sagsbehandlerne og socialforvaltningerne
ikke har gjort deres arbejde godt nok. 9 Sådanne tilgange ligger i forlængelse af og kan
bidrage til at legitimere de mangeårige socialpolitiske bestræbelser på at undgå anbringelser
af børn og unge.
Dermed være det ikke sagt, at der ikke i denne forskning indfanges tendenser på området,
men i og med at forskningen på dette område er relativt begrænset, kastes der
alene lys over meget få aspekter, ligesom der ofte ikke er akkumuleret en viden på
området, der kan udfordre sådanne forskningsresultater.
Kvalitet i indsatsen over for socialt udsatte børn og unge –
aktuelle perspektiver for forskningen
Både i lovgivningen og i socialforskningen rettes blikket i de seneste årtier på individets
og på familiens interne sociale og “kulturelle” forhold som årsager til børnenes
udsathed. Der ses således en tendens til, at de samfundsmæssige og strukturelle årsager
ikke vægtes i forklaringer på børnenes udsathed, samtidig med at det enkelte individ
eller familien gøres ansvarlig for eksistensen af sociale problemer.
I takt med den stigende individualisering ses der således tendenser til usynliggørelse
af de samfundsmæssige vilkår, hvilket nødvendiggør en bredere forskning, der beskæftiger
sig med socialt udsatte børn og – ikke mindst – bidrager til at synliggøre de
samfundsmæssige og strukturelle årsager til deres udsathed.
Samtidig med oprustningen af den forskning, der peger på, at familier skal sættes i
stand til at løse deres egne problemer, og at anbringelser af børn og unge ikke duer,
viser anden mere sporadisk forskning gennem kvalitative interview med aktuelt anbragte
og tidligere anbragte børn og unge, at disse oftest er generelt tilfredse med deres
anbringelse, og flere fremhæver, at de skulle have været anbragt tidligere end
tilfældet var. 10 Anden forskning, evaluering og mere uredigerede stemmer fra tidligere
anbragte peger ligeledes på positive kvalitetsmål såsom betydningen af relationer i
form af støtte fra kontaktpædagoger eller andre betydningsfulde voksne samt vægtning
af de stabile rammer og udviklingsmuligheder, der for eksempel findes på døgninstitutioner.
11
43