Download rapport - Center for Alternativ Samfundsanalyse

De mest plejekrævende boliger er plejehjemsboliger og beskyttede boliger, hvor der er
tilknyttet personale og service. Derimod er der ikke altid tilknyttet personale til kategorien
’andre ældreboliger’.
Tabel 11: Antal ældreboliger. 1990-2006.
1990 1995 2000 2006
Plejehjemsboliger 44.847 36.468 29.685 15.424
Beskyttede boliger 6.315 5.108 4.274 2.870
Andre ældreboliger 7.305 20.985 34.600 58.292
I alt 58.467 62.561 68.559 76.586
Kilde: Statistiske Efterretninger. Sociale forhold, sundhed og retsvæsen. 2007:9
Tabel 11 viser, at der samlet set er sket en stigning på 30% i antal ældreboliger siden
1990. I samme periode er antallet af personer på 80 år og derover steget med 20%.
Altså umiddelbart en forbedring. Men denne udvikling dækker imidlertid over nogle
markante forskydninger mellem de enkelte boligtyper. Der er sket et drastisk fald i
plejehjemsboligerne og de beskyttede boliger i perioden 1990-2006, idet der i 2006
kun er en tredjedel tilbage af dem, der var i 1990. Samtidig har der været en kraftig
stigning i antallet af øvrige ældreboliger. Der har altså været tale om en markant omlægning
af ældreboligerne. På den baggrund er det vanskeligt at sige, om der er sket
en forbedring eller forringelse af standarden. Hvis man ser på det samlede personale
inden for ældreomsorgen, så er det steget med ca. 20% i perioden 1990-2006, og det
svarer til ændringen i antal ældre personer.
Samlet billede af udviklingen i de sociale serviceydelser
Serviceydelser
De seneste 25 år har der samlet set ikke været de store ændringer, når man betragter
samfundets udgifter til sociale serviceydelser. Vi bruger 189 mia. kr. om året på social
service, svarende til ca. 11% af BNP, og udgifterne har ligget på det niveau i mange år.
Målt i 2000-priser bruges 30.000 kr. pr. indbygger på social service.
Sundhedsområdet udgør halvdelen af udgifterne til social service, svarende til 80 mia.
kr. i 2005., hvoraf sygehusvæsenet tegner sig for langt den største del med 55 mia. kr.
I perioden 1998-2005 er sundhedsudgifterne steget med 45%. På sygehusområdet er
antallet af indlæggelser steget, mens antallet af patientdage er faldet. Det er et klart
udtryk for, at indlæggelsestiden er faldet markant. Samtidig er der nu ansat markant
flere læger og sygeplejersker på sygehusene end for 10 år siden, mens der er færre af
det øvrige personale, fx portører og sosu-assistenter.
Offentlig dagpasning af børn er også steget de sidste ti år. Nu passes næsten alle børn
på 3-5 år i en offentlig pasningsinstitution, mens det kun er tilfældet for 80% af børnene
i alderen 6-9 år. Personalenormeringerne er meget forskellige mellem dagpasningsordningerne,
men normeringerne har været relativt stabile de sidste 10 år. Men
samtidig har der været en stærk vækst i antallet af børn i SFO (skolefritidsordning),
som har den laveste personalenormering, samtidig med at forældrebetalingen er steget
meget for SFO. Der har også været en stigning i aldersintegrerede institutioner,
mens der har været en nedgang i vuggestuer, dagpleje og lidt i børnehaver. En del af
nedgangen i vuggestuer og dagpleje kan muligvis forklares med nye barselsregler. For-
23