Download rapport - Center for Alternativ Samfundsanalyse

More documents

Recommendations

Info

Social udvikling – ulighed Den omfordeling af forbrugsmuligheder, der foregår via boligog kapitalmarkedet, er mange gange større end den, der forgår via ændringer i den offentlige sektors udgiftsog skattepolitik fx i de årlige finanslovsforhandlinger. Der bliver flyttet flere indkomster mellem befolkningsgrupperne. I de seneste år har der foregået en omfordeling af indkomsterne over boligog kapitalmarkederne, som klart har øget ulighederne i forbrugsmulighederne. En omfordeling som bliver understøttet af den gældende boligog skattepolitik. Kilder: Det Økonomiske råd: Den personlige indkomstfordeling og indkomstudjævningen over de offentlige finanser, 1967 Det Økonomiske Råd, Dansk Økonomi, for 2001 Arbejderbevægelsens Erhvervsråd: Fordeling og levevilkår, 2007 Finansministeriet; Fordeling og incitamenter, 2004 Statistik tiårsoversigt 2007 Danmarks Statistik: Indkomster 2005 68
Fattigdom i Danmark Af Finn Kenneth Hansen Fattigdom Social udvikling – ulighed Fattigdom vil sige, at man ikke kan forsørge sig og sine i forhold til det velfærdssamfund, man lever i. Fattigdom er noget relativt. En betragtning som betyder, at fattigdom og ulighed ofte forveksles. Fattigdom er imidlertid noget andet end at have det dårligere end andre i samfundet. Fattigdom er et socialt problem, som betyder, at man ikke kan mestre hverdagen på grund af manglende ressourcer – økonomiske såvel som ikke økonomiske Selv om Danmark i EU-sammenhæng har tilsluttet sig Lissabon-aftalen, som bl.a. indeholder en målsætning om at reducere fattigdommen markant i EU frem mod 2010, er der ikke fra officiel side en anerkendelse af fattigdom i Danmark. Der er ikke en officiel fattigdomsafgrænsning i Danmark, og i debatten henvises derfor ofte til opgørelser, som anvendes i EU og i den mere økonomiske forskning omkring fattigdom. Senest har Det Økonomiske Råd foretaget en afdækning af fattigdommen i Danmark med anvendelse af 50%- og 60%-grænsen, som indikator på omfanget af fattigdom. Det samme har Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Diskussion af fattigdomsgrænse Omfanget af fattigdom er selvfølgelig afhængig af, hvordan man afgrænser problemet. Rådet foretager en diskussion af, hvilken grænse der kunne være mest hensigtsmæssig, og vælger den mest almindelige anvendte opgørelsesmetode; 50% af medianindkomsten i en indkomstfordeling baseret på folks disponible indkomster dvs. indkomst efter skat. Dette til forskel fra EU, som er begyndt at anvende 60%-grænsen, som en grænse for folk med risiko for fattigdom. Selv om Det Økonomiske Råd opererer med begge fattigdomsgrænser, er der ikke foretaget egentlige følsomhedsanalyser. Det vil sige, hvordan fattigdomsbilledet ser ud ved fx en 45%-grænse eller 60%-grænse. Problemet er, at sammensætningen af fattige er afhængig af, hvor grænsen sættes. Rådet gør fx selv opmærksom på, at en kontanthjælpsmodtager modtager en ydelse, som udgør 52% af medianindkomsten, og da det samtidig konstateres, at boligudgiften spiller en væsentlig rolle for den enkelte 69
Page 2 and 3:
Social Årsrapport 2007 Socialpolit
Page 4 and 5:
Social Årsrapport Velfærd og kval
Page 6 and 7:
Social Årsrapport Social Årsrappo
Page 8 and 9:
Kvalitet i den offentlige sektor Hv
Page 10 and 11:
Hvor skal kvaliteten komme fra? nel
Page 12 and 13: Hvor skal kvaliteten komme fra? re
Page 14 and 15: Hvor skal kvaliteten komme fra? kan
Page 16 and 17: Kvalitet i den offentlige sektor Ta
Page 22 and 23: Kvalitet i den offentlige sektor æ
Page 24 and 25: Kvalitet i den offentlige sektor En
Page 26 and 27: En Kvalitetsreform uden meget kvali
Page 28 and 29: Oplæg til fremtidens kvalitetsrefo
Page 30 and 31: Kvalitet i den offentlige sektor Gr
Page 32 and 33: Kvalitet i den offentlige sektor ud
Page 34 and 35: Kvalitet i den offentlige sektor me
Page 36 and 37: Kvalitet i den offentlige sektor ge
Page 38 and 39: Kvalitet i den offentlige sektor se
Page 40 and 41: Kvalitet i den offentlige sektor En
Page 42 and 43: Kvalitet i den offentlige sektor Ha
Page 44 and 45: Kvalitet i den offentlige sektor Et
Page 46 and 47: Kvalitet i den offentlige sektor en
Page 48 and 49: Kvalitet i den offentlige sektor ti
Page 50 and 51: Sociale ydelser Af Henning Hansen U
Page 52 and 53: Tabel 2 viser også, at halvdelen a
Page 54 and 55: Indkomstoverførslernes størrelse
Page 56 and 57: Social udvikling - ulighed Fordelin
Page 58 and 59: Social udvikling - ulighed Tabel 3:
Page 60 and 61: Social udvikling - ulighed Figur 2:
Page 64 and 65: Social udvikling - ulighed persons/
Page 66 and 67: Social udvikling - ulighed Varighed
Page 68 and 69: Flexicurity med svagheder Af Hennin
Page 70 and 71: Flexicurity med svagheder konstater
Page 72 and 73: Flexicurity med svagheder Problemet
Page 74 and 75: Beskæftigelse og arbejdsløshed Af
Page 76 and 77: Tabel 3: Befolkningen i alderen 25-
Page 78 and 79: Tabel 5: Ledighedsprocent. 2002-200
Page 80 and 81: Det vil sige, at de enten er i stø
Page 82 and 83: Beskæftigelse og arbejdsløshed Me
Page 84 and 85: I løbet af de sidste 10 år er der
Page 86 and 87: Beskæftigelse og arbejdsløshed er
Page 88 and 89: Kontanthjælp le etniske grupper s
Page 90 and 91: Kontanthjælp Hjælp til forsørgel
Page 92 and 93: Kontanthjælp er forsørget på lan
Page 94 and 95: Hvorfor er så mange på førtidspe
Page 96 and 97: Statsrefusionsregler Hvorfor er så
Page 98 and 99: Førtidspension Af Finn Kenneth Han
Page 100 and 101: været stigende igennem perioden, m
Page 102 and 103: Tabel 5: Antallet af kommunale nyti
Page 104 and 105: Børn og unge Målgruppen for foræ
Page 106 and 107: Børn og unge danske udgave gjort t
Page 108 and 109: Børn og unge samfundsrelaterede pr
Page 110 and 111: Anbringelse af børn og unge uden f
show all

Download rapport - Center for Alternativ Samfundsanalyse

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?