Download rapport - Center for Alternativ Samfundsanalyse

Statsrefusionsregler
Hvorfor er så mange på førtidspension?
Et forhold, der påvirker førtidspensionsområdet, er de statslige refusionsregler. Sådan
som reglerne er strikket sammen i dag, er det ingen overraskelse, at der er sket en vældig
stigning i antallet af fleksjob. Tildeling af fleksjob er en ”winner-winner”-situation,
fordi den er til fordel for den enkelte, for arbejdsgiveren og for kommunen. For
kommunen fordi den statslige refusion er langt højere end for tildeling af førtidspension.
De statslige refusionsregler til førtidspension er 35% og til fleksjob 65%.
I en stor del af reformperioden var refusionen 50% til kontanthjælp, og denne højere
refusion betød helt klart en tilskyndelse til, at kommunerne holdt igen med tildeling
af førtidspension og fastholdt en større andel på kontanthjælp og på sygedagpenge.
Konsekvensen var en stigning i antal personer med helbredsmæssige problemer på
kontanthjælp og sygedagpenge, som er de normale bidragydere til førtidspension.
Refusionen til kontanthjælp og starthjælp er nu ændret til 35% på linje med førtidspension.
Denne ændring sammen med den lavere ledighed og presset på kommunerne
for at få ledige i arbejde har betydet, at kommunerne i gennemgangen af de langvarige
kontanthjælpssager har måttet erkende, at en stor andel af dem der er i matchkategori
5, helbredsmæssigt er i en situation, hvor de er berettiget til førtidspension.
Dette har påvirket nytilgangen til førtidspension
Samtidig viser konsekvenserne sig af den store tilgang til fleksjob og ledighedsydelse,
idet en stigende andel af dem, som har fået tildelt førtidspension de seneste år, kommer
fra en situation med ledighedsydelse. Fra en situation med håb om at blive i job
er flere tusinde blevet henvist til arbejdsløshed og uvished, og nogle har taget konsekvensen
og søgt om tryghed på førtidspension.
Refusionsreglerne har skabt en uhensigtsmæssig adfærd i kommunerne ofte med store
konsekvenser for de enkelte personer. Der er mange eksempler på personer, som er
blevet kostet rundt fra den ene ordning til den anden – på kontanthjælp, aktivering,
praktik, arbejdsprøvning og været hos adskillige læger og speciallæger og brugt tid
med klagesager uden en afklaring omkring deres situation, eller hvor de efter flere år
endelig har fået tildelt førtidspension.
Udstødningsmekanismerne fra arbejdsmarkedet
Et andet forhold er den stigende andel på offentligt forsørgelse grundet sygdom og
helbredsmæssige forhold – mange foranlediget af fysisk og psykisk nedslidning i jobbene
og dårlige arbejdsmiljøforhold på arbejdsmarkedet. Antallet af lønmodtagere,
som bliver langtidssygemeldt og må forlade arbejdsmarkedet på grund af nedslidning,
stress og andre psykiske lidelser, viser sig at være markant. Baggrunden for mange offentligt
ansatte synes at være et stigende arbejdspres grundet administrative ændringer
og krav om større effektivitet.
Der er med aktivlinje sat meget fokus på, hvordan personer kommer ind på arbejdet.
Derimod er der alt for lidt fokus på de vedvarende og underliggende udelukkelses- og
udstødningsmekanismer, der foregår på arbejdsmarkedet, og som er uafhængige af
konjunkturerne.
105