Download rapport - Center for Alternativ Samfundsanalyse

ternationale erfaringer inddrages. Der kan næppe findes et land, hvor markedskræfterne
på tilfredsstillende måde har løst opgaver på sundhedsområdet. Tværtimod er
USA et skrækeksempel.
700.000 danskere er dækket af privat forsikring og virksomhedsordninger. Hvis en tilstrækkelig
stor andel af befolkningen omfattes af privat finansiering, risikerer presset
på den offentlige solidariske finansiering at øges. Stadig flere vil stille spørgsmålstegn
ved at skulle betale to gange. Et er, at de stærke grupper skal føle ansvar over for de
mere udsatte grupper ved at betale én gang til en kollektiv finansieringsordning, men
holder ansvarsfølelsen også, hvis man skal betale to gange?
Stigningen i de private finansieringer skal tages alvorligt. De udfordrer de værdier,
som har udgjort fundamentet for sundhedssystemet i århundreder. Forsikringerne er
et klart signal om, at det offentlige finansierede behandlingstilbud skal forbedres,
såfremt værdisættet ønskes fastholdt. Det handler ikke om at undgå private hospitaler
– men at alle ressourcer offentlig og privat bringes i anvendelse med respekt for de
basale værdier.
Frit valg i Europa
Væksten i forsikringer m.v. er ikke et tilvalg – men en reaktion på, at det offentlige
sundhedsvæsen ikke leverer varen godt nok. Ønskes sundhedsvæsenet båret frem på
fælles solidariske værdier med fri og lige adgang, hvor der ikke er penge mellem den
enkelte læge og patient, men en etik hvor alene behandlingsbehovet bestemmer rækkefølgen,
skal der derfor ske forbedringer i løsningen af patienternes behandlingsbehov.
Det bedste middel mod markedsgørelse og bureaukratiske ventetidssystemer er at
åbne for et frit sygehusvalg i Europa for alle, baseret på lægefaglig visitation. Det vil
modvirke egoistiske løsninger for ressourcestærke patientgrupper, idet alle omfattes af
alle tilbud i Europa, hvor der er lige og fri adgang, og det er behovet, der giver rækkefølgen.
Udfordringen er ikke at fastholde en skarp adskillelse mellem private og offentlige –
men at lade både offentlige og private bidrage til at løse de store udfordringer på
sundhedsområdet og fastholde, at både rig og gammel, erhvervsaktiv og pensionist,
ung og gammel fortsat har fri og lige adgang. Og den, der har mest behandlingsbehov,
kommer til først.
Frem for at de ressourcestærke får adgang til private klinikker og behandlingstilbud i
udlandet bør alle sikres adgang. Herved udhules motivet til at tegne private forsikringer,
lave virksomhedsordninger eller andre private egoistiske løsninger. Det vil også
bortviske behovet for ventetidsgarantier. Er den enkelte utilfreds med ventetiden, kan
den enkelte blot vælge et sted med kortere ventetid.
Når alle har fri og lige adgang til det hele, kan ingen snyde sig foran.
Velfærdsstaten under pres
Den ansvarlige ledelse for vores samlede sundhedsvæsen er demokratisk valgt, baseret
på et folkestyreprincip. Det er Folketinget og regering, der sætter de overordnede ram-
37