Download rapport - Center for Alternativ Samfundsanalyse

Arbejdsmarked
Det er også værd at nævne, at andelen af de 60-64 årige, der modtager førtidspension,
har været stærkt faldende i hele perioden fra 25% i 1995 til 17% i 2006.
Et vigtigt element i udviklingen har været ændringerne i efterlønsreglerne, som blev
vedtaget i 1999. Disse ændringer indebar bl.a., at det blev mindre økonomisk fordelagtigt
at modtage efterløn i alderen 60 år og 61 år.
Figur 1: Beskæftigelsesprocent. 1997-2006
Figur 1 viser meget klart, at ændringerne i efterlønsreglerne har haft en effekt, idet
beskæftigelsesprocenten især er steget for de 60-61 årige siden 2000. Men figur 1 viser
desuden, at der er sket markante stigninger i beskæftigelsesprocenterne de sidste 5-6
år. Den anden side af historien er, at tilbagetrækningsprocenten er faldet de senere år.
Tilbagetrækningsprocenten omfatter både efterløn og førtidspension, men efterløn er
den største.
Man kan klart konkludere, at den førte politik med at forringe efterlønnen har virket,
så der nu er mange flere 60-61 årige i beskæftigelse. En anden forklaring på, at flere
nu er i beskæftigelse og færre på efterløn/pension, kan naturligvis være de gode konjunkturer
og den stigende efterspørgsel på arbejdskraft. Den stigende efterspørgsel har
påvirket alle aldersgrupper.
Arbejdsløsheden
I Social Årsrapport sondrer vi mellem ’registreret arbejdsløshed’ og ’uden ordinær beskæftigelse’.
’Registreret arbejdsløshed’ er det officielle tal for personer uden arbejde.
’Uden ordinær beskæftigelse’ er derimod et sammensat tal, hvor man ud over den registrerede
arbejdsløshed også inkluderer alle aktiveringsordninger, uddannelse etc.
Personer i disse ordninger er ikke registreret som arbejdsløse, men de mangler ordinær
beskæftigelse, og hvis de ikke havde været i aktivering, ville de fleste sandsynligvis
være arbejdsløse.
84