Download rapport - Center for Alternativ Samfundsanalyse

Skattepolitikken øger uligheden
Den økonomiske ulighed
Disse tilskud og skatter har en helt forskellig virkning for forskellige dele af boligmarkedet
og for de enkelte familier. I Det Økonomiske Råds analyse af de samlede fordelingsvirkninger
af den førte bolig- og skattepolitik lød konklusionen: ”De økonomiske
gevinster for den enkelte som følge af den førte boligpolitik, er fordelt på befolkningen
på en måde, så det meget vanskeligt kan siges at harmonere med velfærdsstatens
lighedsprincipper.” Altså bolig- og skattepolitikken udjævner ikke forbrugsmulighederne,
men forøger dem snarere. Det var i 2001, før regeringen indførte skattestop, og
før lovændringerne i lånevilkårene for realkredit i 2003.
Subsidieringen af ejerboligen skyldes, at satsen for ejendomsværdiskatten er lavere
end skatten for anden kapitalindkomst. Indførelsen af skattestoppet indebærer bl.a.,
at der nu er lagt et loft over ejendomsværdiskatten. Det har betydet, at de kraftige
stigninger i ejendomsvurderingerne/boligpriserne har givet boligejerne store skattelettelser,
men med stor variation i hvilke grupper, der oplever de største lettelser i
ejendomsværdibeskatningen.
Beregningerne foretaget af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at knap 60% af lettelsen
i ejendomsværdibeskatningen i 2004 går til hovedstadsregionen. Den skæve regionale
profil skyldes de markante stigninger i boligpriserne i hovedstadsregionen i
de senere år samt det generelt høje niveau for boligpriserne i området.
Ud over den skæve regionale profil i skattelettelsen har lettelse i ejendomsværdiskatten
også bidraget til at øge den indkomstmæssige ulighed i samfundet. De rigeste har
fået mest glæde af lettelsen i ejendomsværdiskatten. Over en tredjedel af skattelettelsen
er gået til de 10 procent af familierne, der har de højeste indkomster, mens de 10
procent med de laveste indkomster har fået omkring 2 procent af skattelettelsen.
Stigende boligpriser har givet betydelige kapitalgevinster til
boligejerne
Fra 1993 og frem til 2006 har priserne på ejerboligerne været stigende. Det skyldes
mange forskellige faktorer. Forhold som familiernes generelle positive realindkomstudvikling
og den lave rente har øget efterspørgslen efter ejerboliger. Prisstigningerne
blev yderligere forstærket af regeringens skattestop og indførelsen af muligheden for
afdragsfrie lån. De mange faktorer har bevirket, at kontantpriserne på ejerboliger er
steget væsentlig hurtigere end forbrugerpriserne og har betydet, at fx familier, som
har købt ejerboliger i denne periode, har oplevet betydelige kapitalgevinster.
Prisstigningerne på ejerboliger har betydet, at boligformuerne er vokset betydeligt, og
da ganske mange boligejere har realiseret gevinsterne, har det været grundlag for et
stigende forbrug. Kapitalgevinsterne er ikke ligeligt fordelt på boligejerne. De enkelte
familiers kapitalgevinster afhænger af, hvornår de har købt deres bolig samt de konkrete
stigninger i boligpriserne, som geografisk er meget forskellige, med de største
stigninger i det storkøbenhavnske område.
Generelt har prisstigningerne på ejerboligerne forøget ulighederne i forbrugsmulighederne
mellem boligejerne, og helt klart mellem boligejere og lejere af deres bolig.
67