Download rapport - Center for Alternativ Samfundsanalyse

Flexicurity med svagheder
konstatere, at security-elementet i det danske system er blevet reduceret betydeligt i
løbet af de sidste 25 år. Det gælder både for de lavtlønnede rengøringsarbejdere og for
de højere lønnede elektrikere.
De ikke-forsikrede?
En anden svaghed ved flexicurity-systemet er, at de svageste på arbejdsmarkedet er
dårligt stillet, fordi de sjældent er forsikret mod ledighed, og derfor kun får kontanthjælp
eller starthjælp. Det kræves nemlig, at man har opnået en vis tilknytning til arbejdsmarkedet,
før man kan blive berettiget til dagpenge ved ledighed, dvs. man skal
have haft et ordinært arbejde i mindst et år.
En fjerdedel af arbejdsstyrken er ikke medlem af en a-kasse, og næsten en fjerdedel af
de nuværende ledige er ikke forsikret. Det betyder, at disse ikke-forsikrede grupper vil
få en betydeligt lavere kompensation ved ledighed. Hvis der er tale om enlige, vil de
typisk få kontanthjælp, men hvis de er gift, får de normalt ingen kompensation, hvis
deres ægtefælle har job. Da kontanthjælpens størrelse kun er ca. 80% af dagpengenes
størrelse, er der altså tale om en ret lav kompensation i tilfælde af ledighed for en fjerdedel
af arbejdsstyrken.
Når man taler om security-delen af det danske system, så skal man altså være opmærksom
på, at en fjerdedel ikke er forsikret mod ledighed i en a-kasse, og en relativt
stor del af de beskæftigede vil højst få en kompensation på 50% af deres hidtidige
indkomst ved ledighed på grund af deres indkomst.
Manglende integration af de svageste
Det danske arbejdsmarkedssystem har et alvorligt problem omkring integration af de
svageste på arbejdsmarkedet. I OECD-sammenhæng er Danmark således blandt de
lande, der er dårligst til at integrere etniske minoritetsgrupper. Men det er også svært
at integrere andre svage grupper på arbejdsmarkedet, eksempelvis dårligt uddannede.
En væsentlig grund til den manglende integration er flexicurity-systemet, hvor der
stilles meget få krav til virksomhederne, især omkring ansættelser og afskedigelser.
Det betyder, at de ikke føler ansvar for at integrere marginaliserede personer. Det er
noget samfundet skal tage sig af. Det giver sig bl.a. udslag i, at de private virksomheder
ansætter relativt få personer i løntilskud og fleksjob. Det er især et problem for de
svageste på arbejdsmarkedet, som netop er afhængig af, at nogen vil give dem en
chance på arbejdsmarkedet, selv om de måske har svært ved at leve op til produktivitetskravene.
Et andet problem omkring manglende integration er de relativt høje mindstelønninger
på det danske arbejdsmarked. Det skyldes bl.a. at det relativt høje dagpengeniveau
påvirker mindstelønningerne. Hvis arbejdsløshedsdagpengene er høje, vil mindstelønnen
nemlig også have en tendens til at blive høj. Men en høj mindsteløn er til
gengæld dårligt for de såkaldte svage ledige, som har svært ved at klare sig på arbejdsmarkedet
på grund af deres lave produktivitet. Der er nemlig ingen, der vil ansætte
personer, som ikke kan tjene deres løn ind.
Man kan derfor sige, at prisen for den sociale sikkerhed, i form af relativt høje dagpenge
for de lavtlønnede, betales af de svage ledige, som har dårlig tilknytning til ar-
77