Download rapport - Center for Alternativ Samfundsanalyse

More documents

Recommendations

Info

Kvalitet i den offentlige sektor Grundværdierne omfatter: Det, der gør nytte, skal tilbydes patienten, uanset om tilbuddet indebærer helbredelse, livsforlængelse eller blot kvalitet til livet. Lægen har faglig suverænitet til at tilbyde det, der gør nytte. Det, lægen tilbyder patienten, skal hvile på et dokumenteret grundlag. Fri adgang, hvor patienterne – uanset deres økonomiske formåen – har fri adgang til undersøgelse og behandling. Lige adgang, hvor det alene er behandlingsbehovet, der giver rækkefølgen, uanset religion, social status, alder m.v. Folkestyrebaseret ledelse. Det er de folkevalgte politikere, der har ansvaret for mål, struktur, planlægning, service og drift af vores sundhedsvæsen og ikke de rå markedskræfter. Når patienten møder lægen, må patienten have tillid til, at det, der kan gøre nytte med hensyn til helbredelse, livsforlængelse eller blot at føre kvalitet til livet, også bliver tilbudt patienten. Lægen må sikre sig, at der er dokumentation for, at tilbuddet har en positiv effekt, der overstiger bivirkningerne. Vores sundhedssystem er unikt i den forstand, at patienter i princippet har alverdens behandlingsmuligheder til rådighed. Kan den praktiserende læge ikke hjælpe, bliver patienten sendt til speciallæge eller på sygehuset. Kan det lokale sygehus ikke klare det, visiteres patienten til en afdeling med specialbehandling. Må også de give op, kan Sundhedsstyrelsen visitere til en specialist i udlandet, når der er tilstrækkelig dokumentation for, at behandlingstilbuddet her virker. På det seneste er der også givet mulighed for, at specialisterne på vores landsdelscentre kan visitere til veltilrettelagte forskningsforsøg eller eksperimentel behandling i udlandet. Dette flotte værdimæssige grundlag forudsætter, at fagpersonerne fortløbende er opdateret på den vældige strøm af ny viden, der dagligt produceres. Det værdimæssige grundlag forudsætter også, at lægen eller fagpersonen kender sin begrænsning – og holder fingrene væk fra det, han eller hun ikke har forstand på – og sender patienten videre til de relevante specialister. I korthed handler det om, at den rigtige pille kommer i den rigtige mund. Det er ligeså etisk uantageligt at tilbyde en forkert behandling som at undlade at tilbyde den rigtige behandling. Lægen har ikke bare suveræn adgang til at tilbyde patienten den relevante undersøgelse og behandling, men også pligt til at informere patienten om relevante muligheder. Kravet til lægen må være, at lægen er i stand til at dokumentere, at undersøgelsen og behandlingen er relevant og har positiv effekt. Denne uafhængighed mellem det politiske niveau og behandlerniveauet sikrer borgernes tillid til, at de får tilbudt den rigtige behandling. Politikerne blander sig ikke i den direkte relation mellem læge og patient. Samtidig forpligter lægerne sig til at sikre, at de nye behandlingsmetoder, de tager i brug, altid er veldokumenterede med hensyn til effekt og bivirkninger m.v., og at behandlingen hviler på et videnskabeligt grundlag. 34
Nye lægemidler er til rådighed for patienterne, når de er godkendt af EU (Lægemiddelagenturet i London) eller regeringen (Lægemiddelstyrelsen i Danmark) efter lægelig ordination, uanset hvad den koster. Blot en læge tager ansvar herfor. Hvor to piller eller behandlingstilbud er lige gode, må der også udvises en økonomisk ansvarlighed i henseende til at vælge det billigste. Gennem de sidste 30 år har adskillige prioriteringsdiskussioner i vores sundhedsvæsen været båret frem af påstande som: Der er ikke råd til det hele. Vi må prioritere. Mange gode timer er spildt på adskillige underholdende prioriteringskonferencer over temaerne: Vi kan få 30 hofteoperationer for en hjertetransplantation. Vi kan få 10 grå stær operationer for en hofteoperation – hvordan vil du prioritere? Den korte sammenfattende konklusion på alle prioriteringsforsøg er, at der ikke er eksempler på, at man har bortprioriteret behandlingstilbud eller lægemidler, som gør nytte – i hvert fald ikke for de rige. Kan vi ikke få behandlingen over skatten – betaler vi selv. Patient- eller folkekravet er i dag så stort både her i landet og i udlandet, at der hurtigt vil dukke et alternativt finansierings-/forsikringsmarked op, hvis et politisk flertal vil bortprioritere behandlingstilbud. Er der et behandlingstilbud, som gør nytte, så vil der også være et folkekrav om at få det tilbudt enten offentligt eller privat. I det omfang sådanne ydelser/opgaver overgives til det private marked, vil udviklingen komme i strid med andre grundlæggende værdier om fri og lige adgang til vores sundhedsvæsen. Den politiske kultur i Danmark er af en sådan beskaffenhed, at såfremt nogen vovede at stille forslag om at bortprioritere en behandling i 7-radioavisen, vil der være et flertal på mindst 90 medlemmer i Folketinget inden 12-radioavisen, som vil gå imod. Der skal betydelig politisk mod til at sige nej til at hjælpe en patient, der har fat i mikrofonen, eller som toner frem på skærmen – ind i hver stue i Danmark. Der er patienter i behandling i dag, som koster 4-5 mio. kr. årligt. Glem at sådanne patienter kan prioriteres væk. Patientforsikringer Velfærdsstaten under pres Alle patienter bør have fri og lige adgang til relevant undersøgelse og behandlingstilbud. Der skal ikke være penge mellem den enkelte patient og lægen. Kræfter i virkelighedens Danmark forsøger at sætte en anden dagsorden. De, der har pengene eller forsikring, må tage først, de der er aktive på arbejdsmarkedet har særlige muligheder for at komme frem i køen ved hjælp af virksomhedsfinansieret tilbud med skattefradrag for behandlingen. Folketinget har netop lavet en ny sundhedslov, hvor “fri” adgang er udskiftet med “let” adgang. Der er ved at udvikle sig en dobbelthed i folkekulturen. På den ene side tilslutter vi os et solidarisk sundhedsvæsen med fri og lige adgang, hvor den, der har størst behandlingsbehov, behandles først. Samtidig er vi klar til at købe os frem foran andre, der har større behov. Det stigende antal behandlingsforsikringer udtrykker klart denne dobbelthed – og 35
Page 2 and 3: Social Årsrapport 2007 Socialpolit
Page 4 and 5: Social Årsrapport Velfærd og kval
Page 6 and 7: Social Årsrapport Social Årsrappo
Page 8 and 9: Kvalitet i den offentlige sektor Hv
Page 10 and 11: Hvor skal kvaliteten komme fra? nel
Page 12 and 13: Hvor skal kvaliteten komme fra? re
Page 14 and 15: Hvor skal kvaliteten komme fra? kan
Page 16 and 17: Kvalitet i den offentlige sektor Ta
Page 22 and 23: Kvalitet i den offentlige sektor æ
Page 24 and 25: Kvalitet i den offentlige sektor En
Page 26 and 27: En Kvalitetsreform uden meget kvali
Page 28 and 29: Oplæg til fremtidens kvalitetsrefo
Page 32 and 33: Kvalitet i den offentlige sektor ud
Page 34 and 35: Kvalitet i den offentlige sektor me
Page 36 and 37: Kvalitet i den offentlige sektor ge
Page 38 and 39: Kvalitet i den offentlige sektor se
Page 40 and 41: Kvalitet i den offentlige sektor En
Page 42 and 43: Kvalitet i den offentlige sektor Ha
Page 44 and 45: Kvalitet i den offentlige sektor Et
Page 46 and 47: Kvalitet i den offentlige sektor en
Page 48 and 49: Kvalitet i den offentlige sektor ti
Page 50 and 51: Sociale ydelser Af Henning Hansen U
Page 52 and 53: Tabel 2 viser også, at halvdelen a
Page 54 and 55: Indkomstoverførslernes størrelse
Page 56 and 57: Social udvikling - ulighed Fordelin
Page 58 and 59: Social udvikling - ulighed Tabel 3:
Page 60 and 61: Social udvikling - ulighed Figur 2:
Page 62 and 63: Social udvikling - ulighed Den omfo
Page 64 and 65: Social udvikling - ulighed persons/
Page 66 and 67: Social udvikling - ulighed Varighed
Page 68 and 69: Flexicurity med svagheder Af Hennin
Page 70 and 71: Flexicurity med svagheder konstater
Page 72 and 73: Flexicurity med svagheder Problemet
Page 74 and 75: Beskæftigelse og arbejdsløshed Af
Page 76 and 77: Tabel 3: Befolkningen i alderen 25-
Page 78 and 79: Tabel 5: Ledighedsprocent. 2002-200
Page 80 and 81:
Det vil sige, at de enten er i stø
Page 82 and 83:
Beskæftigelse og arbejdsløshed Me
Page 84 and 85:
I løbet af de sidste 10 år er der
Page 86 and 87:
Beskæftigelse og arbejdsløshed er
Page 88 and 89:
Kontanthjælp le etniske grupper s
Page 90 and 91:
Kontanthjælp Hjælp til forsørgel
Page 92 and 93:
Kontanthjælp er forsørget på lan
Page 94 and 95:
Hvorfor er så mange på førtidspe
Page 96 and 97:
Statsrefusionsregler Hvorfor er så
Page 98 and 99:
Førtidspension Af Finn Kenneth Han
Page 100 and 101:
været stigende igennem perioden, m
Page 102 and 103:
Tabel 5: Antallet af kommunale nyti
Page 104 and 105:
Børn og unge Målgruppen for foræ
Page 106 and 107:
Børn og unge danske udgave gjort t
Page 108 and 109:
Børn og unge samfundsrelaterede pr
Page 110 and 111:
Anbringelse af børn og unge uden f
show all

Download rapport - Center for Alternativ Samfundsanalyse

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?