Download rapport - Center for Alternativ Samfundsanalyse

At den indkomstmæssige ulighed er blevet større kan alternativt illustreres ved, at de
10% med de højeste indkomster i 1995 havde en disponibel indkomst, som var 3,8
gange større end indkomsten for de 10% med de laveste indkomster. Dette forhold er
i 2004 steget til 4,7 gange større.
Tabel 4: Udvikling i den disponible indkomst for forskellige indkomstgrupper i
aldersgruppen 25-59 år. 1995-2004.
Gennemsnitlig Stigning: 1995-2004
Årlig realvækst Pct. 1000 kr (2004-priser)
1. decilgruppe 0,3 1,9
2. decilgruppe 1,1 10,6
3. decilgruppe 1,4 16,4
4. decilgruppe 1,7 21,2
5. decilgruppe 1,8 25,2
6. decilgruppe 1,9 28,9
7. decilgruppe 2,0 32,9
8. decilgruppe 2,1 38,0
9. decilgruppe 2,3 45,4
10. decilgruppe 2,7 73,4
Alle 1,9 29,4
Kilde : Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, 2007
Indkomstgrupperne er sammensat på en anden måde, når man ser på indkomstfordelingen
alene for de 25-59 årige, end når man ser på hele befolkningen. De personer,
som udgør fx dem med de 10% laveste indkomster, er, når vi ser på hele befolkningen,
typisk studerende og pensionister og selvstændige og meget få på kontanthjælp.
Når vi ser alene på de 25-59 årige, er de 10% med de laveste indkomster, typisk personer,
der modtager indkomstoverførsler i form af kontanthjælp, dagpenge og førtidspension.
Som analysen viser, er det især disse grupper, som har haft en lavere indkomstudvikling.
Formuen – ændringerne på boligmarkedet
Den økonomiske ulighed
Som omtalt afspejles den økonomiske ulighed ikke alene i folks disponible indkomster.
Også den enkeltes formue er en væsentlig økonomisk ressource. Et forhold der
understreges af den indbydes sammenhæng. Den del af ens indkomst, som ikke forbruges
i en periode – opsparingen – forøger formuen, og omvendt optræder formueafkast
i form af renter og udbytter som indkomst.. Derudover er formuen afgørende for
ens kreditværdighed. Det er lettere at låne penge, når man har formue. Endelig påvirker
kraftige prisændringer formueværdien. Det gælder fx fast ejendom, som i perioder
med kraftige prisstigninger giver kapitalgevinster og i modsatte perioder giver kapitaltab.
65