Download rapport - Center for Alternativ Samfundsanalyse

Kvalitet i den offentlige sektor
for justering af et par lovbestemmelser. Der er tale om problemer af strukturel karakter,
eller med andre ord; der er gået koks i de offentlige styringsmedier. Folketinget
vedtager ikke lovgivning som i gamle dage, hvor hvert ord og sætning havde en juridisk
betydning, men skal nu tillige indeholde signallovgivning, hvor politikerne kan
vise befolkningen, hvad de står for. Lovgivningens formål er i vore dage ikke alene
retlig, men også et medieværktøj, hvormed politikerne kan vise handlekraft.
Et ekstremt eksempel herpå har vi i en lov fra 1990’erne om tvangsbehandling af gravide
stofmisbrugere, som mig bekendt ikke er anvendt en eneste gang. Den tjente
som et hurtigt politisk signal, da der kom nogle sager frem i pressen om nyfødte børn
med abstinenser. Det underliggende samfundsproblem – nyfødte børn med abstinenser
– er stadig uløst. I retssikkerhedsloven er der regler om hurtig behandling af de
sociale sager, som kommunerne systematisk ikke overholder. Efter § 3 skal kommunen
fastsætte en frist for, hvor lang tid der må gå, inden der skal være truffet en afgørelse.
Hvis denne frist ikke kan overholdes, skal ansøgeren skriftligt have besked
om, hvornår ansøgeren kan forvente en afgørelse. Her er tale om signallovgivning,
der trods sit fornuftige indhold, stort set ikke overholdes i praksis. Der kan gives talrige
yderlige eksempler.
Kan man nu tænke sig, at disse forhold vil blive afhjulpet, hvis regeringen eller oppositionen
fik vedtaget deres store velfærdsprojekter? Næppe. Efter min opfattelse har vi
ikke det samfund, som disse reformer tænkes implementeret i, hvilket fører til større
eller mindre forvridninger, når disse søges ført ud i praksis. Det er min opfattelse, at
politikerne generelt bygger på en utilstrækkelig samfundsdiagnose med den følge, at
virkningerne af deres politik enten slår fejl eller reduceres mere eller mindre. Jeg skal i
det følgende give et eksempel på en nutidig samfundsdiagnose og herefter undersøge
betydningen heraf for regeringens projekt om kvalitet i fremtidens offentlige sektor.
3. Den almindelige opfattelse hos de fleste politikere er antagelig den moderne, som
blev grundlagt af de store samfundsvidenskabelige modelbyggere som fx Max Weber
og Alf Ross. Det er kendetegnende for denne opfattelse, at man overalt argumenterer
eller bør argumentere på samme rationelle og faglige måde, samt at denne argumentation
udfolder sig i en mangfoldighed af myndigheder, der udgør en pyramide bestående
af en række lag opdelt efter indbyrdes rang- eller trinfølge. Denne trinfølge – eller
hierarki – opstår ved, at en myndighedskompetence er bestemt gennem regler fastsat
af en anden myndighed på et højere niveau. Den klassiske forestilling er fra Max
Weber, der arbejder med et ideal om den veluddannede bureaukrat, der handler rationelt
ud fra veldefinerede faglige idealer, som han eller hun deler med et fagfællesskab.
Idéen er den enkle, at når politikerne har afsluttet deres arbejde – lovgivningen er
vedtaget – da står der et administrationsapparat parat til at implementere lovgivningen
således, som den er vedtaget. Der er imidlertid ikke et sådant administrationsapparat
til rådighed for politikerne i dag, hvilket har givet og giver anledning til
projekter som magtudredningen, lovgivningen og metodeprojektet, der alle har til
formål at bidrage til, at det velkendte moderne og styrbare samfund vender tilbage.
4. Jeg skal nu fremdrage tre forandringer, der har ført samfundet og dets institutioner
væk fra det moderne ideal. Med nogle slagord kan de kaldes fragmentering, normpluralisme
og fagpluralisme. Det er min opfattelse, at disse tre begreber tilsammen udgør en
samtidsdiagnose, der søger at trænge et spadestik dybere end de ofte anvendte beteg-
10