Download rapport - Center for Alternativ Samfundsanalyse

En Kvalitetsreform uden meget kvalitativt indhold
sektorerne ældre, børne- og sundhedsområdet også vil kunne overvejes anvendt og
udbredt indenfor andre offentlige serviceområder som fx trafik-, skole- og socialområdet.
I det første debatoplæg, der udkom i november 2006, er “socialområdet” helt strøget,
og nu står der følgende: “De redskaber, som kan øge kvaliteten på sundheds-, børneog
ældreområderne, vil sandsynligvis også kunne anvendes inden for andre offentlige
serviceområder som fx trafik- og skoleområdet”. Socialområdet er altså undervejs, fra
august og til november 2006 og fra kommissorium til det skriftligt publicerede debatoplæg
foreligger i november 2006, blevet gjort “ikke-eksisterende”. Sådan har det også
set ud frem til det endelige kvalitetsreformudspil foreligger i august 2007, hvor regeringen
erkender, at indsatsen for udsatte voksne kun indgår “i begrænset omfang” i
reformen. I stedet opremses tidligere tiltag. Men da har blandt andet Den alternative
Velfærdskommission og Dansk Socialrådgiverforening også allerede været ude at
påpege det urimelige heri i aviskronikker.
Regeringen har systematisk undveget at berøre påtrængende temaer i kvalitetsdebatten
såsom fattiggørelse af særlige grupper, eksistensminimumsstandarder, voksende
ulighed, forskelsbehandling m.m. og har ikke forholdt sig hertil. Man kunne fx have
forholdt sig til, om den offentlige service var i overensstemmelse med internationale
konventioner om socioøkonomiske menneskerettigheder, som betoner, at enhver har
ret til en levestandard, som er tilstrækkelig til den enkelte og dennes families sundhed
og velvære. Man kunne også have sat fokus på de udmeldinger, der kommer fra
mange sider om en voksende børnefattigdom, og arbejde aktivt på at bekæmpe de
konstaterbart voksende sociale uligheder i sundhed og levevilkår. Man kunne også
have set nærmere på udviklingen af et socialt perspektiv i ældreomsorgen. I dag har
indsatsen til ældre nærmest karakter af standardiserede serviceydelser, mens omsorgsrelationen,
kvaliteten og det sociale indhold kommer i baggrunden.
Til trods for udgrænsningen af væsentlige velfærdspolitiske områder såsom social- og
for så vidt også skoleområdet, benytter regeringen i samtlige sine debatoplæg gang på
gang uspecifikke og generelle udtryk som “den offentlige sektor”, “den offentlige service”
og offentlige servicetilbud, som om der er tale om hele den offentlige velfærdskvalitet
uden at tage behørige og relevante forbehold over for udelukkelsen af vitale
velfærdsområder. Det giver borgerne det fejlagtige indtryk, at kvalitetsreformen drejer
sig om hele den offentlige service og om et generelt kvalitetsløft af denne.
Savnet af en menneskeligt nærværende kvalitetsreform
I kvalitetsreformudspillet betones vigtigheden af, at borgerne skal vide, hvad de kan
forvente sig af den offentlige service, og at myndighederne skal have et entydigt udgangspunkt
for den service, de yder. Ifølge udspillet skal lovgivningen sætte klare
overordnede mål for servicen. Regeringen vil fremsætte lovforslag om en ny formålsparagraf
på det sociale område i Folketingssamlingen 2007/2008, så denne kan blive
revideret og moderniseret. Dette er interessant, fordi regeringen, som beskrevet ovenfor,
ellers ikke substantielt har berørt det sociale område i kvalitetsreformudspillet.
Umiddelbart adskiller formålsparagraffen sig ikke væsentligt fra den formålsparagraf,
som introducerede serviceloven i 1998. Moderniseringen består reelt kun i, at der nu
29