Download rapport - Center for Alternativ Samfundsanalyse

Flexicurity med svagheder
Problemet med disciplineringen og “pisken” i arbejdsmarkedspolitikken er imidlertid,
at den kun virker over for de “dovne”. De svage bliver derimod dårligere stillet eller i
værste fald ydmyget i aktiveringssystemet, fordi de ikke er i stand til at finde sig et
job selv. I nogle tilfælde kommer de endda længere væk fra det ordinære arbejdsmarked,
fordi de bliver stigmatiserede eller placeret på særligt isolerede steder, fx produktionsskoler.
Et andet problem med anvendelsen af “pisken” i arbejdsmarkedspolitikken er, at de
job, som de “dovne” selv finder med udsigten til at skulle i aktivering, ofte ikke har
noget særligt fremtidsperspektiv. Det er ikke det job, de har ønsket sig, eller det passer
ikke ordentligt til deres evner og interesser. Derved får man i virkeligheden en dårligere
allokering af arbejdskraften i samfundet.
Konklusion
Der er ingen tvivl om, at flexicurity-konceptet i Danmark har mange positive effekter,
og mange lande ser i retning af det danske arbejdsmarked. Det har givetvis en del af
æren for en god konkurrenceevne og en god økonomi i Danmark i disse år. Men der
er mange andre grunde til, at den økonomiske situation i Danmark er god for tiden.
Først og fremmest er der en stor efterspørgsel i samfundet, især fra det private forbrug,
som skyldes nogle mere eller mindre kunstige værdistigninger på fast ejendom,
der kan belånes.
For det andet har man næsten afskaffet den såkaldte “Philips-kurve” på det danske arbejdsmarked,
som beskriver en sammenhæng mellem lønstigninger og ledighed (jo
lavere ledighed, des større lønstigninger). Det kan man i høj grad tilskrive de danske
fagforeninger, som har været meget tilbageholdende med at udnytte en faldende ledighed
til at kræve lønstigninger. Det har været positivt for den danske konkurrenceevne.
Forklaringen på den lave ledighed i Danmark i disse år kan sandsynligvis bedst forklares
ved de generelle økonomiske konjunkturer kombineret med lav lønstigningstakt.
Arbejdsmarkedet og flexicurity-systemet er ikke nyt, men har eksisteret siden 1970’erne.
Man kan endda hævde, at nogle elementer i systemet er blevet svækket igennem
en række år. Det gælder især security-delen, hvor kompensationsprocenterne er blevet
betydeligt lavere. Det nyeste element i arbejdsmarkedspolitikken er “pisk” og disciplinering,
men denne del af flexicurity-modellen er netop det, der får den til at ligne andre
modeller i andre lande.
Det store problem ved flexicurity-modellen er helt klart, at de svage på arbejdsmarkedet
bliver tabere, og at vi får større udstødning fra arbejdsmarkedet, som staten skal
tage sig af. Det danske aktiveringssystem fungerer ikke særlig godt, og der er indtil videre
kun dokumentation for, at det er afskrækkelsesmomentet i aktiveringen, der virker
beskæftigelsesfremmende. Samtidig er uddannelseselementet blevet nedprioriteret,
og i øjeblikket er de nye kommunale jobcentre i krise mange steder. Det betyder,
at de elementer i arbejdsmarkedspolitikken, som skal forbedre de svage gruppers situation,
i stedet er blevet forringet.
79