Download rapport - Center for Alternativ Samfundsanalyse

Arbejdsmarked
bejdsmarkedet eller har lav produktivitet. Det gælder bl.a. mange flygtninge/indvandrere,
nogle af de unge og de dårligt fungerende arbejdstagere.
Skaber udstødning
Et af de største problemer på det danske arbejdsmarked er den store grad af udstødning.
Det viser sig ved, at næsten 25% af befolkningen i alderen 18-66 år er uden for
beskæftigelse, og 12% modtager en varig ydelse i form af førtidspension eller efterløn.
Desuden er der en stor del på sygedagpenge eller revalidering, mens en stor del af
kontanthjælpsmodtagerne har andre problemer end ledighed. Der er tale om et hårdt
arbejdsmarked, som udstøder mange mennesker. Det skyldes bl.a. det meget fleksible
danske arbejdsmarked, hvor medarbejderne skal leve op til virksomhedernes krav om
effektivitet, og hvor medarbejderne har dårlig beskyttelse mod afskedigelser. De stresses
af krav og forventninger, som nogle af dem har svært ved at leve op til. Det betyder
en risiko for udstødning fra arbejdsmarkedet i form af sygedagpenge, langvarig ledighed
eller førtidspension. Rent indkomstmæssigt vil mange af dem modtage maksimale
dagpenge, dvs. 14.500 kr. pr. måned, men samtidig vil de miste tilknytningen til
arbejdsmarkedet og de vigtige sociale relationer, som er knyttet til en arbejdsplads.
Det er også et problem, at det meget fleksible danske arbejdsmarked betyder, at virksomhederne
ikke har incitamenter til at opkvalificere og efteruddanne deres medarbejdere.
De ansætter bare nogle nye og bedre medarbejdere, i stedet for at opkvalificere
de gamle. Det er specielt et problem for de ældre og de dårligt uddannede, som
virksomhederne ikke er interesserede i at holde på. De er i stedet henvist til det offentliges
uddannelsesordninger, og de risikerer at miste tilknytningen til arbejdsmarkedet.
Det meget fleksible danske arbejdsmarked har altså en række skyggesider, som ofte
glemmes i begejstringen over de positive sider af fleksibiliteten. Et meget fleksibelt arbejdsmarked
stiller nemlig også store krav til deltagerne, som visse grupper har svært
ved at leve op til. De grupper, som bliver udstødt af arbejdsmarkedet, mister i mange
tilfælde identitet og sociale relationer.
Disciplinering
Arbejdsmarkedspolitikken spiller også en vigtig rolle i flexicury-konceptet, fordi det
fungerer som samfundets aktive indsats for at holde arbejdsmarkedet kørende. Det
sker positivt gennem arbejdsformidling, uddannelsestilbud og jobtilbud, men også
negativt gennem rådighedsregler og krav til de ledige. Især efter SR-regeringens arbejdsmarkedsreform
i 1990’erne og VK-regeringens ændringer siden 2002, har “pisken”
i arbejdsmarkedspolitikken vundet indpas i Danmark. Der er blevet gennemført
en lang række stramninger af varighedsregler og rådighedsforpligtelser i både dagpengesystemet
og kontanthjælpssystemet, som har betydet en markant disciplinering af
arbejdstagerne. På det seneste har VK-regeringen også benyttet nedskæringer af ydelserne,
som økonomiske incitamenter i arbejdsmarkedspolitikken. Til gengæld har
man så reduceret uddannelsesindsatsen over for de ledige. Disciplinering er det nye
element i flexicurity-konceptet, som bl.a. betyder, at de eneste reelle effekter af aktiveringspolitikken
på kort sigt er motivationseffekten, som går på, at de ledige selv finder
et job for at undgå en negativ oplevelse med et påtvunget jobtilbud eller andre
aktiveringstilbud.
78