Download rapport - Center for Alternativ Samfundsanalyse

Social udvikling – ulighed
Fordelingen af de disponible indkomster udtrykker fordelingen af de indkomster, familierne
har tilbage efter at have betalt skat.
Fordelingen af indkomsterne vil blive belyst ved at inddele familierne efter stigende
indkomst i ti lige store dele (deciler). Derefter ses på, hvor stor en andel de enkelte
grupper har af den samlede indkomst. Har hver gruppe 10% af indkomstmassen, vil
der være tale om en ligelig fordeling af indkomsterne. Enhver afvigelse fra denne lige
indkomstfordeling kan udtrykkes ved en maksimal udjævningsprocent, som angiver,
hvor stor en del af indkomsterne, der skal omfordeles for at opnå en ligelig indkomstfordeling.
Tabel 1: Fordelingen af de disponible indkomster blandt familier. 1990-2005
1990 2000 2005
1. decil 1,4 1,9 1,5
2. decil 4,7 4,3 4,1
3. decil 5,8 5,4 5,1
4. decil 6,9 6,4 6,2
5. decil 8,0 7,6 7,4
6. decil 9,4 9,0 8,9
7. decil 11,5 11,2 11,0
8. decil 14,0 13,6 13,7
9. decil 16,3 16,1 16,4
10. decil 22,0 24,6 25,7
I alt 100,0 100,1 100,0
Maks.udjævningsprocent 23,8 25,5 26,8
Kilde: Statistisk tiårsoversigt og Indkomst 2005
Hvad angår fordelingen af de disponible indkomster, viser uligheden sig på den måde,
at de 10% med de laveste indkomster (1. decil) har 1,5% af de disponible indkomster,
mens de 10% rigeste (10. decil) har 25,7% af indkomsterne.
Som det fremgår, er der entydigt gennem perioden tale om, at indkomstmassen er
steget for de 10% med de højeste indkomster frem til 2005. Fra at de 10% rigeste havde
22% af indkomstmassen, er denne steget til 25,7% af indkomstmassen.
For de 10% med de laveste indkomster er indkomstmassen faldet fra 2000 til 2005.
Indkomstmassen har været faldende for de lavere og mellemste indkomstgrupper.
Udviklingen i uligheden
Uligheden er udtrykt ved det mål, som benævnes den maksimale udjævningsprocent.
Dette mål udtrykker, hvor stor en del af indkomsterne, der skal flyttes fra de rige til
de fattige, hvis der skal være en lige indkomstfordeling. Hvad angår den maksimale
udjævningsprocent, viser der sig en klar tendens perioden igennem med en stigende
ulighed.
Den maksimale udjævningsprocent er, som det fremgår af figur 1, i perioden fra 1990
til 2005 steget fra 23,8% til 26,8%. Der er tale om en mindre stigning år for år, som
over perioden er udtryk for en kraftig stigning.
62