Download rapport - Center for Alternativ Samfundsanalyse

Kvalitet i indsatsen over for
socialt udsatte børn og unge
– et historisk blik på normativitet i socialpolitik og forskning
Af Inge M. Bryderup
Kvalitet i den offentlige sektor
Forskere ynder ofte at indlede artikler med konstateringer af, hvor hurtigt alt forandrer
sig i det moderne samfund. Ser man på den socialpolitiske indsats og forholdene
for de socialt udsatte børn og deres familier, er der imidlertid tale om en omfattende
kontinuitet på en række væsentlige områder gennem mere end hundrede år.
Andelen af danske børn og unge, der er blevet anbragt uden for hjemmet, har i gennem
de sidste hundrede år ligget på omkring 1%. En konstant andel af alle børn og
deres familier på 3-4% har i samme tidsrum modtaget forskellige andre typer af indsatsformer.
Der har ligeledes i samme periode været konstans omkring synet på baggrunden
for anbringelsen, hvor cirka to tredjedele af de anbragte har været anset for
at have brug for straf og opdragelse, mens den sidste tredjedel har været anbragt med
henblik på at imødekomme behov for forsørgelse og omsorg. De offentlige udgifter til
foranstaltninger for socialt udsatte børn og unge har udgjort en relativ konstant andel
på omkring 2,5% af de samlede sociale udgifter, dog med en markant faldende
tendens i de seneste årtier, hvor andelen omkring årtusindeskiftet ligger på 1,5% af de
samlede sociale udgifter.
Det kan således konstateres, at en samlet andel af danske børn og deres familier på
omkring 5% gennem hundrede år har haft behov for offentlig støtte, og at de midler,
der har været afsat til dette, relativt set har været faldende i de seneste årtier (Bryderup,
Inge M. 2005b).
I den samme periode har det ikke skortet på socialpolitiske lovændringer i forhold til
indsatsen over for socialt udsatte børn og unge. Den første danske børnelov, “Lov om
Behandling af forbryderske og forsømte Børn og unge Personer”, trådte i kraft den 1.
oktober 1905. Denne lov omhandlede det offentliges ret til at fratage forældrene deres
forældremyndighed og at anbringe deres børn i hele barndommen. I loven karakteriseres
forældrene til disse børn som lastefulde, drikfældige, usædelige med videre.
De anses for at begå grov forsømmelighed og for at mangle forældreevne. Den første
børnelov kan ses som en konstituering af statens ret til indgriben i den private opdra-
39