Download rapport - Center for Alternativ Samfundsanalyse

Social udvikling – ulighed
persons/families fattigdomssituation, ville det have været gavnligt med en analyse af
sammenhængen mellem forskellige grænser og boligudgifter, og disses betydning for
afgrænsningen af fattige. Men også i relation til børnefamilier og børn spiller grænsen
en afgørende rolle.
En lav fattigdomsgrænse
Rådet anbefaler ikke nogen bestemt fattigdomsgrænse, men afgrænser antallet af fattige,
som dem der ligger under 50%-grænsen, hvor den disponible indkomst for den
enkelte person er 75.000 kr. (2004) eller 6.300 kr. pr. måned (2004), som skal dække
alt forbrug inklusive bolig og forsikringer.
Der er tale om valg af en relativ grænse, men samtidig en meget lav grænse. Til sammenligning
er skattevæsenets grænse for inddrivelse af offentlig gæld vedrørende afdragsordninger
på 85.000 kr. (2006).
Også set i forhold til skattevæsenets fastsatte grænse for betalingsevnevurdering ved
inddrivelse af gæld er den lav. Her opereres med et rådighedsbeløb for en enlig på
4.200 kr. pr måned (2006) til det daglige forbrug, altså efter betaling af skat og bolig.
Hvis man skal kunne opretholde dette rådighedsbeløb, må ens nettoudgifter til bolig
samt udgifter til fx forsikringer ikke overstige 2.100 kr.
Netop boligudgifterne er helt afgørende for den enkeltes fattigdomssituation. Rådet
opgiver selv tal fra 1999 og skriver, at 40% af de fattige har en boligudgift i 1999 på
over 2.500 kr. pr. person. Alene ud fra disse tal kan man sige, at der er tale om en fattigdomsgrænse,
som er lavt sat. Men man kunne ønske, at Rådet havde gjort mere ud
af boligudgifternes betydning for fattigdomsbilledet.
Antallet af fattige er steget
I opgørelsen af fattige ser Rådet meget fornuftigt bort fra studerende. Det betyder, at
sammensætningen af de fattige er mere realistisk end i almindeligvis officielle opgørelser
af tal for personer og familier med lave indkomster. Rådet opgør andelen af
fattige til 5% af den voksne befolkning i 2004.
Undersøgelsen viser, at der set over tid ikke er de store svingninger i andelen af fattige,
når man ser på 50%-grænsen og 60%-grænsen. I perioden 1988 til 2004 er andelen
af fattige faldet fra knap 6% i 1988 til lidt under 4% i 1995, hvorefter den har
været stigende siden 1998 og i 2004 er på knap 5%.
Opgjort i antal personer er antallet af fattige i 2004 opgjort til 165.000 personer. Der
har været en stigning i antallet af fattige siden 1998 på næsten 30.000 personer. I perioden
2001 til 2004 er tallet steget med 10.000 personer.
Enlige forsørgere er oftere fattige end enlige uden børn, men enlige forsørgere med
kun et barn synes hurtigt at komme ud af fattigdommen igen. Derimod har enlige
med flere børn sværere ved at komme ud af fattigdommen.
Andelen af fattige er højere blandt indvandrere og deres efterkommere end blandt etniske
danskere. Andelen er især høj for indvandrere de første år i Danmark, men der
70