Download rapport - Center for Alternativ Samfundsanalyse

aktører”, samt sygedagpengeopfølgning og virksomhedsservice (Arbejdsmarkedsstyrelsen
2005). Jobcentrene har således ikke ansvar for den såkaldte “sociale indsats”,
herunder tilkendelse, udbetaling eller fradrag af forsørgelsesydelser.
Til hvert jobcenter tilknyttes et rådgivende organ – Lokale Beskæftigelsesråd (LBR) –
som primært består af repræsentanter for arbejdsmarkedet parter samt kommunen.
LBRs opgaveportefølje er udvidet til hele det beskæftigelsespolitiske område i modsætning
til deres forgængere, de lokale koordinationsudvalg, som kun havde ansvar
for det rummelige arbejdsmarked. LBRs hovedopgave er at overvåge og rådgive om resultater
og effekter af jobcentrenes beskæftigelsesindsats, blandt andet gennem ret til
at blive hørt om de årlige beskæftigelsesplaner og resultatrevisioner. På regionalt niveau
oprettes fire statslige beskæftigelsesregioner, som skal overvåge indsatsen i jobcentrene
og varetage en række tværgående opgaver (flaskehalsindsatsen, større virksomhedslukninger
m.v.). En del af regionen (driftsregionen) har tillige det overordnede
driftsansvar for den statslige del af jobcentrene. Tilsvarende oprettes Regionale Beskæftigelsesråd
(RBR), som skal overvåge og rådgive om resultater og effekter af både
den kommunale og statslige indsats i jobcentrene.
Muligheder og udfordringer
Jobcentre i spændingsfeltet mellem stat og kommune
Det har længe været problematisk, at to forskellige systemer har fået lov til at udvikles
uden nævneværdig fælles planlægning, koordination og erfaringsudveksling. De
nye jobcentre med delt statslig og kommunal ledelse giver her nye muligheder for en
mere samordnet og koordineret beskæftigelsespolitik. Den nye struktur muliggør
samarbejde på tværs af den hidtidige opdeling mellem forsikrede og ikke-forsikrede
ledige og muliggør læring og erfaringsudveksling på tværs af systemerne. Medarbejderne
i jobcentret refererer imidlertid fortsat i udgangspunktet til enten den statslige
eller kommunale jobcenterchef. Det er således fortsat kommunalbestyrelsen, der har
ansvar for og tilrettelægger indsatsen for ikke-forsikrede ledige, hvorimod de fire nyoprettede
statslige driftsregioner har ansvar for og godkender indsatsen for forsikrede
ledige. Der vil således formentlig være betydelige kommunale variationer i forhold til,
hvor koordineret og integreret samarbejdet mellem staten og kommunen forløber i
praksis.
Det samme gælder omfanget af tværkommunalt samarbejde. Arbejdsmarkedsstyrelsen
har selv påpeget, at det er væsentligt, at det er arbejdskraftens kvalifikationer og ikke
kommunegrænserne, der er styrende for formidlingen af arbejdskraft i jobcentrene
(Arbejdsmarkedsstyrelsen 2005: 6). Der er således en risiko for, at beskæftigelsesindsatsen
indhegnes bag kommunegrænserne til skade for mobiliteten på arbejdsmarkedets
og virksomhedernes muligheder for at besætte ledige stillinger med kvalificeret
arbejdskraft (jf. Ugebrevet A4, 23. april 2007). Her kommer de nye beskæftigelsesregioner
til at spille en ikke uvæsentlig rolle som fødselshjælper og koordinator på tværs
af jobcentrene og for at sikre en velfungerende regional arbejdsmarkedspolitik.
Hvad angår styringen af jobcentrene er intentionen at indføre en hidtil uset grad af
resultat- og effektstyring. Jobcentre med gode resultater og effekter vil få store frihedsgrader
til at tilrettelægge og udføre indsatsen, hvorimod jobcentre med utilfredsstillende
resultater vil blive sat under skærpet tilsyn og i sidste instans kan få pålagt at
udlicitere indsatsen til “andre aktører”. Den årlige resultatrevision, som er et automa-
51