årsberetning fra det veterinære sundhedsråd for årene 1999-2000

der sagen. Flertallet (tre af fem dommere) i Højesteret stadfæstede landsrettens
kendelse og begrundede afgørelsen således:
“Politiet kan indhente en udtalelse fra Det Veterinære Sundhedsråd om
veterinære spørgsmål, jf. § 3 i lov om dyrlægegerning m.v. Rådet kan
herunder udtale sig om, hvorvidt en adfærd, der er nærmere beskrevet i
spørgsmål til rådet indebærer en uforsvarlig behandling af dyr eller
eventuelt en mishandling eller grovere uforsvarlig behandling, jf. dyreværnslovens
§ 1, § 28, stk. 1, og § 29,
stk. 1. Sådanne udtalelser er omfattet af retsplejelovens § 877, stk. 2,
nr. 5, og kan derfor benyttes som bevis. Dette gælder selvom udtalelsen
er ensidigt indhentet af politiet forud for tiltalerejsning, idet tiltalte har
adgang til at stille supplerende spørgsmål til rådet eller indhente udtalelse
fra andre sagkyndige.
I den foreliggende sag har rådet imidlertid – på grund af den måde sagen er forelagt
og spørgsmålene er stillet – ikke alene udtalt sig om veterinære spørgsmål,
men også om spørgsmål, som vil være genstand for rettens bevisvurdering.
Rådet har herved givet udtryk for en stillingtagen til, om de tiltalte har overtrådt
dyreværnsloven. Under henvisning hertil og til rådets særlige stilling stemmer vi
for at stadfæste landsrettens kendelse.”
2.2. Fremgangsmåden ved forelæggelse af spørgsmål for Det Veterinære
Sundhedsråd
2.2.1. Det Veterinære Sundhedsråds kompetence
Det Veterinære Sundhedsråd er – i lighed med Retslægerådet – et sagkyndigt
råd. Rådets opgave er at afgive udtalelser om veterinære spørgsmål og at være
rådgivende for ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri m.v. Ifølge § 3, stk.
l, i lov om dyrlægegerning m. v. afgiver Det Veterinære Sundhedsråd udtalelser
om veterinære spørgsmål på begæring af en offentlig myndighed eller af parter i
straffesager, hvor sådanne spørgsmål opstår.
Det henhører derimod ikke under Det Veterinære Sundhedsråds kompetence at
afgive udtalelser om bevismæssige spørgsmål eller spørgsmål af juridisk karakter,
ligesom rådet ikke har til opgave at udtale sig om anklagemyndighedens
strafpåstand i konkrete sager.
Rådets særlige stilling som sagkyndigt organ og det forhold, at det ikke påhvi-
10