årsberetning fra det veterinære sundhedsråd for årene 1999-2000

tige sig personligt med dyr i en periode af 5 år fra endelig dom. Tiltalte skulle
betale sagens omkostninger.
Østre Landsret fandt som ankeinstans ikke, at bevisførelsen gav tilstrækkelig
grundlag for at anse tiltalte for skyldig i mishandling af dyrene. Derimod fandt
landsretten det ubetænkeligt at anse det for bevist, at tiltalte ikke passede dyrene
forsvarligt og omsorgsfuldt med tilstrækkelig og korrekt fodring, ligesom tiltalte,
for så vidt angik hunden, ikke søgte dyrlægeassistance i tide. I dette omfang
fandtes tiltalte skyldig i den rejste tiltale.
Straffen blev fastsat efter dyreværnslovens § 28, stk. 1, 1. pkt., jf. § 1 og § 2, til
en bøde på 4.000 kr., med forvandlingsstraf af hæfte i 8 dage.
Landsretten fandt ikke grundlag for at frakende tiltalte retten til dyrehold. Tiltalte
blev derfor frifundet for frakendelsespåstanden herom.
Statskassen betalte sagens omkostninger for landsretten og forsvarersalæret for
byretten.
1638-71.99
Skrivelse af 29. oktober 1999 til politimesteren på Bornholm
En landmand, som i 1997 var blevet dømt for overtrædelse af dyreværnsloven,
blev anmeldt for vanrøgt af sin besætning, der bestod af 70 malkekøer og ca. 50
ungkreaturer samt 4 heste. Kredsdyrlægen fandt, at dyrenes pasning var meget
mangelfuld, hvad angik udmugning og strøning, således at dyrene var tilsmudsede
med gødning. Nogle kvier og de 4 heste fandtes magre til afmagrede, hvilket
ifølge kredsdyrlægen formentlig kunne relateres til parasitlidelser eller vitaminmangel,
eftersom der ikke var bemærkninger til foderstanden hos de øvrige
dyr. På en anden ejendom var der opstaldet ca. 25 kalve. Her fandtes forholdene
i orden. Sigtede kunne erkende forholdet og henviste til, at han på grund af kronisk
sygdom ikke magtede at passe dyrene ordentligt. Det havde ikke været muligt
for ham at få kvalificeret medhjælp. En skoledreng på 15 år hjalp ham i
nogle timer hver dag.
Rådet udtalte:
Oplysningerne i politirapporten med vedlagte fotooptagelser og i erklæring af
15. maj 1999 fra kredsdyrlægeembedet peger på, at der igen er tale om dyre-
167