årsberetning fra det veterinære sundhedsråd for årene 1999-2000

sens situation, hvilket efter det foreliggende bedst ville være sket ved at lade
den undersøge af en dyrlæge eller ved at aflive den. Ved at undlade dette samt
ved at lade grisen transportere levende til slagtning har han handlet uforsvarligt
i strid med dyreværnslovens §§ 1 og 2 samt tidligere dyreværnslovs § 7, 2.
punktum, der fortsat er i kraft (jf. § 32, stk. 2, 2. punktum, i nugældende lov).
Ansvarshavende for transporten har ved at transportere grisen levende til slagtning
handlet uforsvarligt i strid med dyreværnslovens § 1 samt tidligere dyreværnslovs
§ 7, 2. punktum, der fortsat er i kraft (jf. § 32, stk. 2, 2. punktum, i
nugældende lov) samt § 13, stk. 1, i Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 201 af
16. april 1993 om beskyttelse af dyr under transport.
I øvrigt henvises til Rådets redegørelse af 20. december 1991 om transport af
syge eller tilskadekomne dyr.
Afgørelse:
For så vidt angik tiltalte dyreejer, lagde retten på baggrund af udtalelsen fra Det
Veterinære Sundhedsråd sammenholdt med dyrlægeforklaring til grund, at den i
sagen omhandlede gris ved indlevering til slagtning i venstre forben havde læsioner,
som havde en alder på ikke under 3-4 uger, og at læsionerne havde medført
en tydelig og let erkendelig halthed, som tiltalte burde have været opmærksom
på og have ladet grisen undersøge af en dyrlæge eller have ladet den aflive.
Ved at have undladt dette samt ved at sende grisen levende til slagtning fandtes
tiltalte at have handlet uforsvarligt i strid med dyreværnsloven .
Straffen fastsattes til en bøde på 5.000 kr., jf. dyreværnslovens § 28, stk.1,1.
pkt., jf. § 1 og § 2, og § 32, stk. 2, 2. pkt., jf. lovbekendtgørelse nr. 335 af 8. juli
1983 om værn for dyr, § 7, 2. pkt. Tiltalte skulle endvidere betale de ham vedrørende
sagsomkostninger.
Forvandlingsstraffen var hæfte i 8 dage.
For så vidt angik tiltalte ansvarshavende for transporten, fandt retten det efter
den foreliggende bevisførelse ikke godtgjort, at tiltalte i forbindelse med afhentning
og transporten af grisen bemærkede, at den var svært støttehalt, ligesom
retten ikke på det foreliggende fandt det godtgjort, at tiltalte burde have bemærket,
at grisen var skadet og uegnet til levende transport. Som følge af dette
ville tiltalte være at frifinde. Statskassen betalte denne del af sagsomkostningerne.
114