årsberetning fra det veterinære sundhedsråd for årene 1999-2000

0632-17.00
Skrivelse af 29. september 2000 til politimesteren i Viborg
Tre køer blev transporteret levende til slagtning. Ko nr. 1 var svært støttehalt på
venstre bagben og blev ved den kødkontrolmæssige bedømmelse kasseret. Ko
nr. 2 var afmagret, med hårløse og tyndhårede partier rundt på kroppen. Koen
lagde sig hurtigt ned i stalden, den blev afvist som uegnet til slagtning. Ko nr. 3
var sygeligt afmagret og lagde sig hurtigt fladt ned på siden. Koen kunne ikke
ved egen hjælp rejse sig. Den blev ligeledes afvist som uegnet til slagtning.
Gårdejeren oplyste, at han havde været i tvivl, om dyrene skulle aflives eller
sendes til slagtning. Han oplyste, at han 6 uger senere havde sendt 2 kreaturer af
sted til et andet slagteri. Kreaturernes tilstand havde da været endnu ringere, de
var blevet afregnet med henholdsvis 1.000 og 1100 kr. Kreaturerne led af paratuberkulose.
Gårdejeren kunne ikke erkende forholdet.
Rådet udtalte:
Rådet har rekvireret materiale fra ko mærket xx og ladet det obducere på Laboratorium
for Veterinær Patologi, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole. Ved
undersøgelse af venstre bagben fandtes området fra kronranden på yderkloven
og strækkende sig ca. 10 cm opad at være sæde for en fast hævelse. I sålen på
venstre yderklov fandtes et pusholdigt sår med kanaldannelse gående ind mod
klovbenet. Ved gennemsavning af begge klove fandtes såret i yderkloven at penetrere
klovbenet ind til klovleddet, hvori fandtes et pusholdigt indhold. Klovbenet
var på penetrationsstedet sæde for knoglemarvsbetændelse. Den dybe bøjesene,
den omkringliggende seneskede og klovsenebenet var sæde for pusholdig
hensmeltning. Omkring kanalen ind til klovbenet, den dybe bøjesene og klovsenebenet
fandtes kapseldannelser bestående af sårhelingsvæv med en tykkelse
på mellem 4 og 8 mm. På klovbenet fandtes ca. 2-3 mm tykke knoglenydannelser.
De observerede forandringer har en alder på ikke under 2-3 uger. De påviste
læsioner har medført tydelig og let erkendelig halthed, således som det også
fremgår af anmeldelsen. Koen burde således ikke have været transporteret levende
til slagtning. Under sygdomsforløbet i besætningen samt under læsning
og transport har den været udsat for betydelig grad af smerte, lidelse og angst
samt væsentlig ulempe.
Ansvarshavende for koen burde for længst have taget skridt til at afhjælpe koens
situation, enten ved at tilkalde dyrlæge eller ved at aflive den. Ved at undlade
dette samt ved at lade koen transportere levende til slagtning har koen været udsat
for uforsvarligt behandling i strid med dyreværnslovens §§ 1 og 2 samt tidli-
97