Her kan du downloade rapporten om overvågning ... - Teknologirådet

uger det her, fordi som det lyder nu, så lyder det, som om at det nærmest er en
selvfølgelighed.
Bjarne Petersen:
Krænkede ansatte ønsker ikke at rejse sag. Næsten alle butikker har i dag
videoovervågning.
Jeg vil godt lige tage fat i det først, som Janne rejser. Når ikke der er nogen sager, så
vil jeg godt sige, at så skyldes det, som jeg sagde i mit indlæg, at de medlemmer, der
henvender sig til os, de henvender sig, når det er, de ved en tilfældighed har opdaget,
at de imod deres viden er blevet optaget - og ofte er blevet optaget i nogle situationer,
som har været meget krænkende.
Og i den situation der reagerer de, som man åbenbart også gør i meget store tilfælde
som voldtægtsofre. At man måske har lyst nok til at anmelde det og fortælle, men
man har ikke lyst til at gå videre i en efterforskning. Man føler sig så dybt krænket, at
man ganske simpelt ikke har overskud til at gå videre.
Og det er jo sådan, at vi kan altså ikke rejser sager, uden at medlemmet har sagt ja til,
at vi kan rejse sagen for medlemmet, fordi det er jo medlemmet, som vi
repræsenterer. Så vi kan ikke bare, desværre - og vi håber nu, vil jeg godt sige, at vi
med den der sag fra den der Tøj og Skobutik rent faktisk får den sag, som måske kan
være med til at sætte dagsordenen også fremover.
Men til det sidste, Kristian, med den der udvikling, der er, når jeg siger, at den er
galopperende, så er det, fordi det er vores oplevelse fra næsten alle de butikker, vi
besøger i dag, så er der et skilt på døren, at her foretages der tv-overvågning. Men det
skilt om, at der foretages tv-overvågning siger måske godt nok, at der er tvovervågning,
men de fortæller ikke noget om omfanget af den tv-overvågning, der
foregår.
Fordi det er jo det, vi bl.a. så får at vide, både af nogle flinke arbejdsgivere og også af
vores medlemmer, det er, at der er sat kameraer op mange steder i butikkerne. Og der
ved vi også, at med nogle af de desværre uheldige elementer, der også findes fra
arbejdsgivers side, at der er der også nogle, der fristes til at sætte et kamera op, som er
skjult for medarbejderne. Og det er måske de kameraer, som er de allerværste.
Der, hvor informationen foregår, jamen så er der ikke nogen problemer, det har jeg også
sagt. Altså når man oplever kameraerne som værende en beskyttelse, så er det godt nok.
Det er i det øjeblik, man oplever det som en kontrol, at tingene de bliver krænkende. Og
det er, når det bliver sat op, uden at man er informeret om det. Og derfor må vi sige, at
vi skal heller ikke gå og vente på, at sagerne kommer.
Rapport: Overvågning – Høring den 24. oktober 2001 107