Her kan du downloade rapporten om overvågning ... - Teknologirådet

overvågning er oftere og oftere svaret, men hvad spørgsmålet? (effekt af
vanetænkning)
overvågningstendensen har bredt sig til næsten alle rum, sektorer, organisationer og
institutioner og er med til fundamentalt at ændre på vores begreber og forestillinger
om, hvad der er offentligt og privat, hvad der er sikkert og usikkert, hvad man kan
forebygge osv.
Særligt udvalgte problemstillinger
I det følgende vil der blive fokuseret på nogle udvalgte problemstillinger, der synes
helt centrale i forbindelse med tidens overvågningstendenser.
For det første:
Er overvågningen frivillig eller påtvunget? eller formuleret på en anden måde:
Hvilke valgmuligheder har vi som borgere for at vælge til og fra - i forhold til
overvågningstendensen?
Som sagt er overvågningstendensen allerede vidt udbredt. Faktisk så udbredt at man
sociologisk betragtet kan tale om, at samfundet i en vis forstand ikke længere er på
vej imod, men allerede er blevet omformet til, et overvågningssamfund. Ikke som et
Big Brother samfund a la Orwells totalitære skrækvision, men som et pluralistisk
samfund, hvor der overvåges på mange niveauer og af mange instanser - i
forebyggelsens og omsorgens navn. Hvis overvågning og social kontrol før var
kendetegnet ved ansigt til ansigtsrelationer, da er tendensen nu, at vi i dag ud over
overvågningens gamle og velkendte former, også har en række nye; den anonyme og
teknologisk bårede overvågning. Denne gør sig ikke kun gældende i de offentlige
rum, men rækker også ind i de private på en så indgribende måde, at man undertiden
må spørge sig selv om privatheden ikke er ved at blive ophævet.
Da spørgsmålet om overvågningens positive og negative sider ofte opleves at hænge
tæt sammen med om den er frivillig eller påtvungen, er det væsentligt at få dette skel
fremdraget. Mange ældre borgere oplever det positivt, at de er overvåget i eget hjem,
så de kan få hjælp, når de har behov for det. Hjertepatienterne oplever det som
positivt, at de er overvågede på hospitalet, så de kan få hjælp i tide, når det er
påkrævet. Meget tyder på, at overvågning ikke er så problematisk, når man selv har
bedt om den, - ej heller selvom den er personrettet, når blot man kender dens mål,
dens form og dens omfang. Omvendt, dér hvor overvågningen foregår automatisk,
alment, anonymt og påtvunget, hvilket i stigende grad er tilfældet i de offentlige rum,
dér vil overvågningen ofte i lige så høj grad afføde usikkerhed, ubehag, ubesvarede
spørgsmål som den bidrager til følelse af tryghed og sikkerhed. De psykologiske
konsekvenser af overvågningen er tilsyneladende ikke entydige. Men generelt ved vi
kun lidt, da der ikke er lavet nævneværdig forskning på området. På et meget alment
plan synes konsekvenserne at veksle fra de afmagts- og tilpasningsfølelser mange
udtrykker i spørgsmålet: Jamen, hvis man ikke har noget at skjule, hvad så? - til
frustration, indignation, modstand på den ene side og til dæmpelse af angst og
Rapport: Overvågning – Høring den 24. oktober 2001 163