Her kan du downloade rapporten om overvågning ... - Teknologirådet

Peter Landrock, professor, administrerende direktør i Cryptomathic
Hvorfor er kryptering ikke mere udbredt, hvilke barrierer er der, og hvem er de
væsentlige aktører? Får man fat i et certifikat, kan man kommunikere sammen
og kryptere, uden besvær. Problemet er, at den infrastruktur, der skal til,
mangler.
Jeg er blevet bedt om at tale om kryptering med udgangspunkt i diskussionen om det
såkaldte Echelon overvågningsnetværk. Mit indlæg har måske en lidt teknisk
karakter, men jeg skal prøve at lade være med at gøre det for teknisk. Nogle af de
ting, vi debatterer her i dag, har vi også debatteret i regeringens IT-Sikkerhedsråd, og
da vi først hørte om Echelon, diskuterede vi selvfølgelig også det.
Der var så en, der sagde,” at det er også utroligt, altså jeg er efterhånden meget
påpasselig, når jeg taler i telefon. Jeg siger slet ikke noget vigtigt”, hvortil jeg sagde:
Jeg er meget mere forsigtig. Man ved aldrig, hvem der lytter, så jeg siger principielt
aldrig noget vigtigt. Så det kan I have i baghovedet, når jeg nu går videre. De
spørgsmål, jeg vil adressere, det er: Hvorfor er kryptering ikke mere udbredt, end det
er? Hvilke barrierer er der for en mere udbredt kryptering, og hvem er de væsentlige
aktører?
Der er en række betingelser af praktisk karakter, der skal være opfyldt, for at det kan
lade sig gøre at kryptere. Som minimum skal man have en Softwarepakke. Det er
faktisk sådan, at stort set alle brugere har en sådan softwarepakke, for det ligger
nemlig i den browser, man bruger. Der ligger både Microsoft, der ligger i Netscape,
og det er i og for sig i princippet ret nemt at bruge. F.eks. i Microsoft Outlook
Express kan man under tools klikke på encrypt og i Netscape er det under options.
Og hvis I går hjem og undersøger jeres browser og klikker jer igennem, så vil I
kunne se, at I kan komme til at kryptere.
Det, der bare er problemet, det er, at den teknik, man benytter, det er den såkaldte
public-key teknik, hvor man har et par af nøgler. Man får genereret sig et par af
nøgler, der passer sammen ligesom et par ordbøger. Man har en offentlig nøgle og en
hemmelig nøgle. Og for at jeg skal kunne modtage noget, kryptere en information fra
f.eks. Per, så skal han have fat i min offentlige nøgle. Ligesom hvis han skal ringe til
mig, så skal han have fat i mit telefonnummer.
Måden, man løser det på, det er ved hjælp af det, der hedder et certifikat, så man har
nogle såkaldte certificeringscentre, som uheldigvis i dansk lovgivning er kommet til at
hedde nøglecentre, men det er altså et certificeringscenter, som udsteder et certifikat,
der knytter en bestemt person og hans eller hendes e-mailadresse til denne her nøgle,
man skal have fat i.
Rapport: Overvågning – Høring den 24. oktober 2001 117