Her kan du downloade rapporten om overvågning ... - Teknologirådet

tidspunkt man bliver konfronteret med, at eksempelvis forældrene har set noget, som
børnene har oplevet på en anden måde. Og der vil jeg gerne referere til, at jeg for
nylig har været med til at lave en undersøgelse om, hvad unge husker, fra dengang de
gik i børnehave. Og unge i dag er jo en generation, som generelt er vokset op med
institutioner som noget helt normalt.
Noget af det, man husker, det er eksempelvis, at man f.eks. tabte tandbørsten ned i
toilettet ved et uheld, og samtidig kom pædagogen forbi og så, at man legede med
toilettet og skældte ud. Altså hvor barnets oplevelse og oplevelse af sig selv osv. i
den grad blev konfronteret med, at den voksne så noget helt andet, end det man
oplevede, der var tilfældet. Og det husker man - det er et spor, som er blevet
siddende i mange, mange år.
Og det er nogle tilsvarende ting og sager, man kunne frygte, ville være en af de
negative og uheldige konsekvenser, hvis der er videokameraer, fordi i mange tilfælde
ville der såmænd ikke ske så meget ved det, tror jeg. Men så ville der være nogle
tilfælde, hvor barnets oplevelse i den grad ville blive konfronteret med, hvad
forældre eller andre har set. Og den form for konfrontation synes jeg er både uetisk
og kan være meget skadelig.
Eva Smith, prof., dr.jur., formand for Det Kriminalpræventive Råd:
Hvis forældrene ved det hele, er der ikke noget for børnene at fortælle.
Jeg vil sådan set forfølge det spor, du er i gang med. Altså jeg ville være bekymret
ved, at der skete et eller andet med børnenes samvær med deres forældre. Moderen
kommer hjem, og så siger Lille-Peter: ”Nej, vi har bagt boller i dag.” ”Det ved jeg
godt,” siger mor.
Altså der er ikke noget at fortælle, fordi forældrene ved det hele, og jeg kunne også
godt være bekymret for, at forældrene på en eller anden måde føler, de har været
sammen med deres børn, for de har jo klikket ind syv gange i løbet af dagen og set,
at Lille-Peter har det godt. De ville egentlig være kommet tidligt hjem: ”Men det går
jo fint det her, jeg har også lidt travlt på arbejdet” og sådan noget.
Så jeg kunne godt være bekymret for, at der bliver mindre samvær mellem børn og
forældre, mindre kvalificeret samvær, fordi forældrene følte, at de jo vidste alt om,
hvad der var foregået med børnene i løbet af dagen.
Jeg kunne godt tænke mig at vide: Er der ikke nogen planer om at prøve at lave en
undersøgelse, mens der stadig er institutioner, hvor børnene ikke bliver overvåget,
for at se hvad der egentlig sker?
Rapport: Overvågning – Høring den 24. oktober 2001 39